Sony teaser op til MWC 2014 med ny video

thumb Sony Android

Sony er klar med en teaservideo op til årets MWC i Barcelona.

Vi har både set teasere fra LG og Samsung, og nu er det så Sony´s tur til at pirre vores nysgerrighed.

Overskriften på video-teaseren for MWC 2014 lyder at “noget extraordinært er på vej”, og vores bud må være at Sony Mobile vil præsentere verden for ihvertfald en Sony Xperia Z2 og Sony Xperia Z2 Tablet.

Sony afholder deres årlige MWC-event den 24. februar, hvilket er samme dag hvor vi også forventer at se Samsung Galaxy S5, så det tegner til at blive et rigtigt spændende MWC 2014 i Barcelona.

Det er også her vi regner med at HTC viser os den nye HTC Desire 8, så tonen er lagt når giganterne kæmper om opmærksomheden på den store messe (den nye HTC One kommer først i marts).

Om der kommer andet på bordet må tiden vise, vi holder jer opdateret når vi ved mere. 

 – Sony teaser video

Sony Mobile har for en måneds tid siden ved CES-messen 2014 lanceret en mini udgave af Xperia Z1, og du kan læse testen af Xperia Z1 Compact her

Læs også:  Google I/O 2014 - 5 ting vi forventer at se
(2) kommentarer
Skriv kommentar
account_circle
email