Samsung Galaxy S5 bliver vandtæt

thumb Galaxy-S5-i-vand

En tysk tele-udbyder har smidt en teaser ud til kunderne om den kommende Samsung Galaxy S5 og det ser ud til at Samsung går Sony i fodsporene og leverer en vandtæt smartphone.

Støv og vandtætte mobiler er efterhånden noget vi alle tager som et kendetegn for de smartphones og tablets der kommer fra Sony Mobile som f.eks Xperia Z1 Compact og Xperia Z1, og endda deres gadgets som Smartwatch 2.

En støv og vandtæt smartphone dør ikke hvis der bliver spildt mælk ud over den eller hvis børnene sprøjter vand på den om sommeren når de leger i svømmebassinet i haven, og det er helt sikkert at der er mange derude, der når de vælger en Xperia smartphone, har med i tankerne at den netop kan tåle lidt regnvejr.

Det er Samsung selvfølgelig klar over og de har da osse lavet en vandtæt version af deres flagskib Samsung Galaxy S4, nemlig Galaxy S4 Active, samt den billigere Xcover.

I og med at vi som forbrugere bliver mere og mere vant til tingene stiller vi også større krav til producenterne og deres produkter, og derfor er det ikke længere nok at blot have en “nød-version” af en topmodel der kan tåle vand. Nej, selveste topmodellen skal kunne tåle vand, og det giver meget mening at Samsung vælger at gå i den retning.

Det er den tyske udbyder O2 der på deres hjemmeside har smidt en teaser ud (se billedet øverst i artiklen), og selvom de intet nævner om at Samsung galaxy S5 skulle blive vandtæt, vil det være meget underligt at bruge en enhed der er nedsunket i vand hvis ikke at den kommende topmodel også kan klare det samme.

Overskriften lyder (oversat til dansk) “et forventningsfuldt high 5” (giv mig fem), og i og med at Samsung Unpacked snart bliver afholdt ved årets MWC 2014 i Barcelona, og vi der forventer at Samsung vil lancere SGS5, er det helt sikkert at der er tale om SGS5 selvom den ikke nævnes ved navn.

O2 skriver desuden at der sidst i februar er flere detaljer at komme efter hvilket stemmer fint overens med at MWC bliver afholdt i næste uge.

 – Samsung Galaxy S5 specifikationer

Vi følger op på sagen når der kommer mere nyt, husk at du kan hente vores app til Android og følge os på Facebook og Google +.

(5) kommentarer
  1. Den sku os få fingre aftryk scanning på forsiden. det er for fedt så tror jeg at Apple for kam til håret nu :-* 8)

Skriv kommentar
account_circle
email