Anmeldelse af Sony Smartband Talk

thumb Sony-Smartband-Talk

Test af Sony Smartband Talk

Sony lancerede tidligere på året Sony Smartband, og Smartband Talk som vi skal kigge nærmere på her i testen, er altså efterfølgeren til dette.

Den største forskel på første og anden generation af Sony´s Smartbands, og en af grundene til at udviklingen på dette område er betyndt at blive interessant, er at Smartband Talk kan modtage og besvare opkald, samt er der en e-paper skærm der viser dig hvad klokken er, samt giver dig bedre muligheder for at interagere med smartbandet i forhold til første generation der ikke havde e-paper.

Hvordan bruger man Smartband Talk?

I og med at muligheden for at modtage og besvare opkald er at finde på Smartband Talk, er det i forhold til forgængeren interessant for en større gruppe mennesker.

 – Anmeldelse af Sony Style Cover Window SCR24 til Xperia Z3

Forgængeren henvendte sig udelukkende til personer med ønske om at indsamle data via Lifelog applikationen, og selvom at Smartband Talk også henvender sig primært til sports-folket, er muligheden for at kunne modtage og besvare opkald, en funktion der kan bruges i andre sammenhænge også.

Lifelog app`en fra Sony er hjertet i deres fitness-linje, og via Lifelog kan du aflæse dine skridt, hvordan du har sovet, og hvornår du har kørt i bus.

Lifelog

Screenshot 2014-12-11-21-49

 Se hvor du har været

Screenshot 2014-12-10-20-36

 Logning af søvn

Screenshot 2014-12-12-08-18

For at kunne aflæse de data som Smartband Talk indsamler kræves der at der er oprettet forbindelse med en smartphone der er understøttet.

Forbindelsen bliver oprettet via NFC og via Bluetooth kan du aflæse data fra Smartband Talk via Lifelog app`en.

Det er ikke nødvendigt at der er forbindelse imellem din smartphone og Smartband Talk kontinuerligt, så hvis du har f.eks har glemt din mobil derhjemme vil Smartband Talk stadig indsamle data.

 – Find den skjulte service-menu på Sony Xperia Z3 og Xperia Z3 Compact

Så snart du igen er indenfor rækkevidde af din smartphone bliver dataene automatisk overført.

Vigtigt: Du skal installere Smartband Talk og Lifelog applikationerne og installere på din smartphone før du kan bruge produktet optimalt. Sony skriver at Smartband Talk er optimeret til Sony Xperia produkter, men at det virker sammen med andre producenters produkter også.

Andre produkter som Smartband og Sony Smartwatch 2 har jeg dog brugt uden nogen former for problemer på både LG og Samsungs produkter, så har du en smartphone med Android 4.3 og derover er det et forsøg værd. Du har jo mulighed for at levere produktet tilbage i løbet af de første par dage hvis ikke det lever op til dine forventninger.

 – Sony Xperia Z3 Compact tips og tricks (video)

Jeg har i test-perioden haft mulighed for at afprøve Smartband Talk sammen med Sony Xperia Z3 og Sony Xperia Z3 tablet Compact, samt Sony Xperia Z2.

Du kan se herunder i videoen hvordan du kan bruge Smartband Talk.

Smartband Talk

Praksis:

Jeg har nu brugt Smartband Talk i 14 dage og til trods for at jeg ikke er sportsfanatiker, har jeg stor glæde af at logge søvndata mm, og når jeg sidder og skriver artikler er det faktisk nemmere at snakke via Smartband Talk end at tage telefonen.

Lyden under samtale er god og tydelig og der kan skrues højt nok op for lyd under samtale, men også for ringetonen når der er indgående opkald eller SMS`er.

 – PS4 Remote Play, se hvordan det virker (video)

Du kan vælge hvilke apps der må sende beskeder til Smartband Talk, hvilket betyder at hvis en af vennerne sender dig en besked via Hangouts, så får du en notifikation på Smartband Talk om at der er en besked til dig.

 – Sony Smartwatch 3 test

Får du f.eks en mail kan du både se navn, emne og noget af indholdet i mailen direkte på Smartband Talk, hvilket er helt uundværligt har du først brugt det i en periode.

IMG 20141213 083239

Det samme hvis du har oprettet kalenderaftaler eller sat en alarm.

appsandroid anbefaler ikon-01

Da du om dagen kan se hvad klokken er via e-paper displayet vil dette spare dig for at hive smartphonen op af lommen nogle gange om dagen.

Du kan styre forskellige apps på smartphonen via Smartband Talk, det er f.eks muligt at styre musikafspilleren og slå forskellige indstillinger til og fra.

Henter du stemme-udvidelsen kan du kontrollere visse elementer via tale. Dansk sprog er dog ikke understøttet.

Der vil komme video om stemmekommandoer til Smartband Talk i løbet af en uges tid, men det kræver kun at du installerer en tilføjelse via Google Play, og så er du klar til at tale til dit Smartband Talk.

F.eks er det muligt at spørge om hvordan vejret er, sætte en timer, sætte en alarm, ringe op til en kontakt og meget mere. Dette virker rigtig godt og da dit Smartband Talk taler tilbage til dig i form af “jeg er klar nu” og “er du sikker på at du vil starte en nedtælling” (på engelsk), så bliver oplevelsen blot endnu bedre.

Spørger du om hvor meget batteri der er tilbage får du på e-paper displayet både vist hvor meget batteri der er tilbage på din smartphone og Smartband Talk, og det samtidig med at en kvindestemme fortæller dig det.

 – Hvordan får jeg Google-søg tilbage på startskærmen af Sony Xperia Z3 og Xperia Z3 Compact?

Da der er mikrofon indbygget i Smartband Talk kan du optage samtaler direkte via armbåndet og uden brug af din smartphone.

Batteritiden afhænger meget af hvor meget du bruger Smartband Talk, men jeg har i test-perioden måtte oplade cirka hver anden dag ved rimeligt fornuftigt brug. Snakker du meget via Smartband Talk ryger batteriet noget hurtigere i bund.

Hverken Lifelog, til trods for at den er aktiv 14 timer i døgnet, eller forbindelsen via Bluetooth til Smartband Talk, dræner din telefon for strøm, og selvom det selvfølgelig koster noget batteri er det ikke meget.

 – 12 tips til din Sony Xperia Z2 (video)

Da Smartband Talk er IP68 klassificeret kan det tåle regn og vandpytter hvilket er en fordel når der skal motioneres udendørs.

Sony Smartband Talk stemme kontrol (ny video)

Konklusion:

Selvom du ikke er kondiløber eller lignende er det sjovt at se hvor langt man har gået i løbet af en dag og hvor mange kalorier man har brugt på dette og muligheden for at kunne besvre og modtage opkald, at se hvad klokken er, at kunne styre visse apps på mobilen, samt at Smartband Talk er vandtæt, har gjort at jeg har vænnet mig til produktet der med sin vægt på 24 gram nærmest er ikke eksisterende på armen.

Det eneste tidspunkt hvor Smartband Talk ikke får mig til at smile er når jeg skal have opladestikket, der er et ganske almindeligt micro USB som de fleste Android smartphones bruger, forbundet med Smartband Talk.

Dette er lavet lidt bøvlet og selvom du nemt kan tage selveste kernen ud af armbåndet kræver det stadig noget tålmodighed.

Alt i alt har jeg haft en god oplevelse med Smartband Talk og det er et af disse produkter man kommer til at savne når det atter skal retur til Sony.

Det er først den sidste uges tid i testperioden at jeg har koncentreret mig om stemmekommandoer da jeg normalt ikke gider kommandoer på engelsk, men jeg bruger det konstant og kunne faktisk finde på at købe Smartband Talk kun på grund af dette og muligheden for opkald.

Den vejledende udsalgspris er på 1.199 kroner, hvilket jeg egentlig synes er en okay pris i forhold til hvad man får for pengene.

Smartband Talk skal have 5/6 stjerner. Grunden til at der ikke bliver uddelt 6/6 stjerner er at jeg ikke finder selveste remmen, der i silicone, så lækker, men er du udendørs kondiløber eller lignende, så er materialet det helt rigtige. Jeg har haft Smartband Talk på 24 timer i døgnet og det er behageligt at have på.

Jeg kunne bare godt have ønsket at remmen var lidt smartere og at opladningsindgangen var lidt nemmere at komme til, som vi så på det første Smartband. Et stort plus er dog at Smartband Talk skal oplades med micro USB stik, og efterhånden har vi alle et sådant (der medfølger i pakken).

Opladning tager iøvrigt næsten ingen tid.

Sportsudøver eller ej, Smartband Talk er uundværligt har du først prøvet det i en periode.

Sony´s Lifelog app er iøvrigt også den mest funktionelle af sin slags du kan erhverve dig, og så er den gratis at bruge.

Vurdering: 5/6

Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier samt de bedste tips og tricks direkte på din væg – KLIK HER

appsandroid bedømmelse 300px-08

sony-smartband-talk-test

(3) kommentarer
  1. sys det er genialt det smartband talk jeg bruer det hver morn når jeg er ud og løb og manden skal vækkes så ringer lie til ham 😛

Skriv kommentar
account_circle
email