Anmeldelse af Sony Xperia Z2

thumb Sony-Xperia-Z2-test

Test af Sony Xperia Z2 hvor vi tester alt fra brugerfladen til benchmarktests.

Sony Xperia Z2 fremhævede specifikationer:

  • 5.2″ IPS LCD fuld HD skærm (1920 x 1080 pixels, 424 ppi)
  • 3 GB RAM
  • IP 58 klassificeret
  • 16 GB intern hukommelse (mulighed for udvidelse med micro SD-kort op til 128 GB)
  • Stereohøjtalere på fronten
  • Android 4.4.2 Kitkat
  • FM radio med RDS
  • Snapdragon 801 chip, med 2.3 Ghz quadcore CPU og Adreno 330 GPU
  • 20.7 MP kamera
  • Vægt: 163 gram
  • Størrelse: 146.8 x 73.3 x 8.2 mm

Intro:

Det er nu halvandet år siden at Sony for alvor kom ind på tablet og smartphone-markedet som en værdig konkurrent til topmodeller fra HTC, LG, og Samsung, og det skete med lanceringen af Sony Xperia Z og Xperia Tablet Z i begyndelsen af 2013.

Sony havde før dette ikke været et ukendt navn indenfor mobil-verdenen, men det var tydeligt at efter lanceringen af de to førnævnte produkter, at interessen for dem steg.

Senere i 2013 kom så flere “Z”-produkter som f.eks Xperia Z Ultra og efter sommeren 2013 kom den første model med et 20.7 MP kamera, nemlig Xperia Z1, der senere blev lanceret i en mini-version under navnet Xperia Z1 Compact (der iøvrigt er en af de få produkter der har fået topkaraktèr).

Nu er vi så nået frem til 2014 og her blev Xperia Z2 lanceret sidst i februar ved MWC 2014.

Grundet en stor efterspørgsel har den været forsinket i handlen herhjemme, men den kan købes fra den 5. maj 2014 i de danske butikker.

Udseende:

Lige siden lanceringen af Xperia Z har designet på Sony´s mobiler og tablets været noget af det mest attraktive i tech-verdenen, og her er Xperia Z2 ingen undtagelse.

Skelettet til Xperia Z2 er i aluminium og bagbekædningen er af plast (nogle mener at det er glas, men jeg er sikker på at den så ville være tungere), og skærmen på fronten er af ridsefrit glas.

Opdateret: bagsiden er af glas.

Vi har fået den hvide version til test, men fælles for dem alle (også den lilla og sorte) er at aluminiums-delen på siderne er den samme farve. 

Aluminiummet er skåret ud i èt stykke, hvilket betyder at der er tale om et unibody-design som især HTC har været kendt og elsket for.

 – Sony Xperia Z2 er landet – se den danske unboxing

Bagsiden falder godt ind i designet og det eneste du kan se herpå er kameraet og flashen. Mit bud vil være at hvis du vælger enten den lilla eller den sorte version skal du pudse langt mere på bagsiden for at holde den pæn for fedtfingre, end hvis du køber den hvide version.

Bemærk at Xperia Z2 er en stor mobil. 

Bagsiden på vores test-model behøver nemlig ikke særlig meget pudsning og ej heller særlig ofte for at se pæn ud.

sony-xperia-z2-test-7

På højre side har vi porten til micro SD-kortet og tænd/sluk og derunder volume op og ned. Længere nede har vi den dedikerede kameraknap.

På venstre side har vi porten til SIM og opladning, lidt længere nede magnet-tilslutning til en stander der kan tilkøbes (NB: har du en stander fra din Xperia Z1 kan du bruge den) og helt nederst er der mulighed for at binde en snor i din Xperia Z2 som du kender det fra dit lommekamera.

Jackstikket er placeret på toppen som det skal være. 

Fronten er mere eller mindre dækket af skærmen der nederst har 3 touchknapper, og vender du Xperia Z2 på langs for at nyde en film er der stereohøjtalere på begge sider af skærmen.

Gemt inde under højtalergitteret har vi notifikations-LED, som du kan vælge at slå fra.

Herunder et kig på designet på Xperia Z2 (alle videoer i denne artikel kan afspilles i fuld HD).

Når den ligger der på bordet udstråler den kvalitet, og det er den lækreste smartphone jeg til dato har haft i hænderne.

Bras eller…

Grundet unibody-alumiumsdesignet (der så også gør at batteriet ikke er udskifteligt) har du en god følelse af kvalitet når du står med Xperia Z2 i hænderne, og der er ikke noget der giver sig når du presser lidt hårdt på den. 

Derudover er den IP 58 klassifceret, hvilket betyder at den er støvtæt, samt kan ligge på halvanden meters vand i 30 minutter.

Da bagsiden og fronten er af glas er det nok mest der uheldende vil ske, og ikke det at hele mobilen går fra hinanden hvis du skulle tabe den fra stor højde.

Sony har med Xperia Z2 lavet et solidt og tidløst designet stykke håndværk og som du kan se herunder er der ingen problemer når børnene sprøjter med vand om sommeren ude i haven.

Skærmen:

Xperia Z2 kommer med en 5.2″ IPS LCD skærm med en opløsning på 1920 x 1080 pixels, hvilket betyder at der er tale en fuld HD skærm.

Netop skærmen har på tidligere af deres Xperia-smartphones og tablets været kilde til meget kritik grundet manglende farve og dålig synsvinkel sat op imod f.eks Samsungs Amoled-skærme.

 – Display-duel: Samsung Galaxy S 4 vs Sony Xperia Z vs HTC One

Nu er Sony så begyndt at bruge IPS og i forhold til LCD-skærmen på Xperia Z1 er vi kommet et godt stykke vej fremad.

Synsvinklen er nemlig klart forbedret og farverne er stærkere, og ganske som på Xperia Z2 Tablet så virker Sony´s X-Reality motor faktisk uden at gryne skærmen, hvilket igen betyder at du kan slå det til når du ser film via Netflix i fuld HD.

Læs også:  Sony Xperia Z3+ test

Af en eller anden grund er X-reality ubruelig på Youbio og HBO, og jeg har været nødsaget til at slå X-reality fra når jeg brugte disse tjenester.

X-reality for mobile er den mobile version af Sony´s BRAVIA, og har indtil videre ikke virket uden at gryne skærmen på nogen af de Sony-produkter vi har testet. Det er slut nu, og farverne under filmafspilning er gode og tydelige.

Der er dog stadig et stykke vej op til Samsungs Super Amoled-skærme der både i farver og synsvinkel overgår IPS LCD hvis du er til tegneseriefarver.

Skærmen står dog skarpere på Xperia Z2 sat op imod SGS5.

Herunder kan du se hvordan Xperia Z2 klarer sig over for Note 3, SGS5, G2, og Xperia Z1, og som du kan se farverne på Xperia Z2 mere naturlige end de er på f.eks Samsungs produkter, der så til gengæld har en bedre synsvinkel.

På tidligere mobile enheder brugte Sony en tynd film på frontglasset, og på nogle enheder også på bagglasset.

Dette har de selvfølgelig gjort for at beskytte skærmen imod ridser, samt for at forhindre at hele skærmen skulle flække hvis der skulle komme et hak i den.

Ulempen ved dette er at skærmen bliver dårligere end den egentlig er, da genskinnet fra det tynde film til tider ødelægger visibilliteten, og næsten endnnu værre, at den tynde film skulle pudses og pudses og pudses. 

app-banner-promoPå Xperia Z2 er der ingen film oven på det ridsefrie glas (vi ved ikke hvilken type der er brugt, men det er ikke Corning, nok nærmere noget ala Dragontail) og det gør at skærmen får en bedre synsvinkel, og noget der virkelig glæder mig er at skærmen er utrolig let at pudse af for fedtfingre.

Skærmen reagerer fint ved berøring og du kan indstille den til at kunne benyttes med handsker på. Det er dog som om at den ikke er så hurtig til at reagere hvis vi sammenligner med f.eks Galaxy S5, og du skal bruge en lidt længere berøring på Xperia Z2 for at komme videre i teksten når du scroller igennem dine startskærme..

Lysstyrken er høj nok til at du kan bruge den udendørs, men i direkte solskin skulle den have været nogle nitz højere.

Lysstyrken skal stå på omkring de 60% (auto eller manuelt), hvorimod på f.eks Note 3 og Galaxy S5 er det kun nødvendigt at skrue lyset op på 50% for at få samme visibillitet.

Kort og godt er skærmen virkelig god med naturlige farver og du vil elske at spille og se film på Xperia Z2.

Da touch-knapperne er placeret på skærmen vil de tage noget af skærmens størrelse når du f.eks scroller igennem dine startskærme. Ser du Netflix forsvinder de, men det gør de ikke hverken ved brug af HBO eller Youbio (Youbio får iøvrigt Z2 til at genstarte konstant).

UI:

sony-xperia-z2-test-2

Sony´s brugerflade er simpel i forhold til den vi finder hos andre producenter som HTC, samsung, og LG, og de har ikke smidt en masse unødigt oveni Android.

Om man foretrækker en brugerflade med masser af muligheder eller en brugerflade der ikke tilbyder så meget, men som er mere lig med den rene vare (Android) er helt individuelt, men for mig hænger det strømlinede design som Sony leverer, sammen med deres UI, og det ville ikke være en Xperia mobil hvis der f.eks var Touchwiz på den.

Det betyder dog ikke at der slet ikke er muligheder, for der er både mulighed for indbygget telefonsvarer (altså telefonsvarer direkte i telefonen og ikke via din teleudbyder), der er mulighed for at Xperia Z2`s skærm skal forblive tændt så længe du holder den i hånden, samt kan du tage og afvise indgående opkald ved henholdsvis at løfte Xperia Z2 op til øret eller vende den om på maven.

 – Hvordan tager man et screenshot på Sony Xperia Z2?

Ganske som på LG G2 kan du vække Xperia Z2 ved at tappe to gange på skærmen. Desværre kan du ikke slukke den igen på denne måde.

Det er også muligt at hente forskellige temaer, og i din statusbar har du hurtig adgang til de widgets du bruger mest og du kan selv tilføje eller fjerne dem du ikke vil bruge.

Hiver du ned i statusbaren med èn finger kommer dine beskeder og bruger du to fingre kommer du direkte til widgetterne.

Er du til billeder kan du vælge at synkronisere din Flickr eller Facebook-konto med albummet og tilgå dine billeder direkte i dit galleri.

Herunder et par screenshots af brugerfladen.

Socialife hvor du kan følge med i dine egne feeds (f.eks AppsAndroid`s nyhedsfeed), og du kan både integrere Youtube og Twitter, samt Facebook.

Screenshot 2014-05-03-17-46

Tastaturet der hører til blandt de bedste der kommer som default.

Screenshot 2014-04-25-12-17

Der er mulighed for at tilføje widgets og apps til dine startskærme.

Screenshot 2014-05-03-18-45

Sony Xperia Z2 kommer med et par fede widgets fra start så du kan komme igang uden at skulle forbi Google Play.

Screenshot 2014-05-03-17-38

Den default note-app er nem at bruge og tilbyder gode muligheder.

Screenshot 2014-05-03-17-41Via Sony´s egen “find min mobil” tjeneste, “My Xperia”, kan du finde din mobil hvis den er blevet væk.

Screenshot 2014-04-29-16-28

Er du til dokumenter følger der den nyeste version af Office Suite med til Xperia Z2, ligesom at der også er 30 dages gratis Garmin navigation.

Læs også:  Anmeldelse af Sony Xperia Z3

Medier:

sony-xperia-z2-test-3Lad os blot begynde fra slutningen og fortælle at jeg aldrig før har oplevet et bedre kamera i en Android smartphone end det der sidder i Sony Xperia Z2.

Kameraet er på 20.7 MP og de fejl der var med kameraet på Xperia Z1 er rettet og billederne bliver virkelig gode, og hvad der imponerer mig mest er når at kameraet står til “auto”, så selvom ungerne bevæger sig (f.eks hvis de sidder og spiser eller lignende), så kan Xperia Z2 knipse et billede uden løbestreger, og det rigtig hurtigt. 

Kameraet byder på en række muligheder som Timeburst der knipser 30 billeder før og efter du trykker på “knipseren” (60 billeder i det hele), hvorefter du så kan finde det bedste og gemme det, AR-effekter (se billedet herover) og du kan hente og installere applikationer direkte i kameraet.

Du kan også fremhæve ting imens baggrunden bliver visket ud, det tager dog noget tid at bearbejde dette (et billede tager nogle sekunder).

Screenshot 2014-05-07-07-53

Billeder i 16/9 format kan tages med 15.5 MP.

Vil du udnytte alle 20.7 MP skal du tage billeder i 4/3 format.

Bruger du automatiske indstillinger skydes der billeder i 8 MP, og det er der billederne bliver bedst.

Du kan se billeder taget med Sony Xperia Z2 her (åbner i nyt vindue).

Video-optagning byder på både slowmotion og optagelse i 4K, og både lyd og billede er helt klart godkendt, og med Xperia Z2 behøver du ikke at have et ekstra kamera med i lommen.

Bruger du meget 4K er det dog nødvendigt med et ekstra micro SD-kort da optagelse i 4K fylder afsindig meget.

Herunder en optagelse i 4K (indstil afspilleren til at afspille det i 4K).

Herunder er det “slowmotion” muligheden du kan se.

Bruger du muligheder som “gammel film” osv, har den ligesom Xperia Z2 tablet meget svært ved at fokusere og det giver et billede der ikke er så pænt og tydeligt. 

I lidt mørke omgivelser er billederne bedre end hvad andre topmodeller kan levere, men vi er stadig ikke helt der hvor det er godt nok i forhold til hvad rigtige kameraer leverer.

Skal du høre musik er Walkman app`en nok en af de bedste musikafspiller-apps der findes, og brugerfladen er rigtig lækker, og da Sony sørger for at smide opdateringer ud til Walkman ind imellem bliver den kun bedre.

Du kan integrere musikafspilleren med Sony Music unlimited og det bedste af det hele er næsten at du kan hente covers ganske gratis til de albums hvor du ikke har covers til.

Selv gamle albums fra firserne er ikke noget problem og jeg var lidt imponeret over hvor hurtigt det gik. 

Screenshot 2014-05-03-17-36

Hører du en sang i radioen og ikke kan huske hvad den hedder kan du bruge “Track ID” der faktisk fungerer glimrende.

Lyden er den bedste jeg hidtil har hørt på en smartphone, og det er kun HTC One M8 der kan komme op på siden af den. Xperia Z2 har dog den fordel at den kan spille højere, og for første gang behøver jeg ikke at bruge Bluetooth-forbindelse til hjemmets højtalere når jeg vasker op, da Xperia Z2 leverer varen.

Musikken fra M8 er så til gengæld lidt fyldigere, men hvis jeg skulle vælge ville jeg spille musik via Xperia Z2 frem for HTC One M8.

Ser du meget film er dette smartphonen til dig og det er en helt fornøjelse at se film hvis du går bare lidt op lyd, og der er en verden til forskel i oplevelsen grundet lyden under filmafspilning på Xperia Z2 og andre nyere mobiler der kun har èn højtaler at gøre godt med.

Det er ydermere muligt at tilgå en equlaizer og selv indstille lyden efter behag.

Næste skridt i udviklingen af lyd på smartphones skal så være at få noget mere fylde i musikken.

Vigtigt: bemærk at der er tale om lyden på en smartphone og selvom vi skriver at lyden er rigtig god tåler lyden altså ingen sammenligning med lyden fra dit anlæg.

Lyden bliver bedre når du benytter hørebøffer og med i pakken er der et sæt med der fint kan bruges.

Sammen med vores test-model sendte Sony os også et andet sæt hørebøffer som ikke medfølger i salgsæsken (MDR-NC31EM) og dem kan vi kun anbefale at bruge med din Xperia Z2. 

Da Xperia Z2 kommer med 5 kontakter i lydudgangen kan headsættet ikke bruges med mobiler der kun bruger 4, hvilket nærmest alle gør.

Praksis:

sony-xperia-z2-test-4

I forhold til konkurrerende modeller som Galaxy S5 og HTC One M8 har Xperia Z2 på papiret nogle fordele. F.eks har den 3 GB RAM imod 2 GB RAM, den har et 20.7 MP kamera imod et 16 MP kamera på Galaxy S5, og så har den et 3200 mAh batteri imod et 2800 mAh batteri på Galaxy S5 og et 2600 mAh batteri på HTC One M8.

Derudover er den vandtæt (det er SGS5 også, men ikke i den grad), og så er den pakket rigitg lækkert ind i alumium (det er HTC One M8 osse).

Samtlige 3 modeller har samme Snapdragon 801 chip.

Grundet dette burde man tro at Xperia Z2 fint kunne konkurrere side om side med førnævnte produkter i benchmark, men i alle de benchmark-tests vi har sat den for under test-perioden kommer den ud som taberen, også overfor ældre mobiler.

Læs også:  Anmeldelse af Sony Xperia E4g

Det betyder dog ikke det store i det daglige, og Xperia Z2 er en pålidelig partner (medmindre du altså bruger Youbio, det kommer nok senere at den er understøttet), og der har ikke været èt eneste forceclose i testperioden.

Batteritiden på Xperia Z2 er så til gengæld bedre end den vi ser på både SGS5 og HTC One M8.

Xperia Z2 har ikke en ultrastrømsparer som dem, men STAMINA, der forhindrer at mobilnettet og WIFI (hvis du ønsker dette) er aktivt når skærmen er slukket er med til at give Xperia Z2 en rigtig lang stand-by tid.

Grundet valget af skærmtype er du med Xperia Z2 nødt til at have lysstyrken skruet højere op når du ser film end på f.eks produkter som HTC One og Galaxy Note 3/SGS5 der bruger henholdsvist LCD 3 og Super Amoled skærme.

Dette betyder at du helt automatisk vil bruge mere strøm, men har du samme lysstyrke på alle 3 nye modeller er det Xperia Z2 der vinder i batteritiden.

Jeg kan få imellem 6 og 8 timers Netflix ud af Xperia Z2 med en lysstyrke på 60%, og har du et normalt forbrug i løbet af dagen vil du have strøm nok uden at skulle gå forbi en lader fra morgen til aften.

En fin lille funktion er placeringsbaseret WIFI der også kan spare dig for lidt juice.

CPU`en når op over 45 grader og batteriet op over 35 grader hvis du presser den, hvilket bevirker at den godt kan blive lidt varm bagpå.

Konklusion:

Sony har med Xperia Z2 ramt jackpot og du får her alt hvad hjertet kan begære samlet i èn smartphone.

Et godt kamera, en god skærm, lang batteritid, og et vandtæt design der må kunne få selv Apple-fanboys til at savle, ogen vished om at producenten nok skal indfri dine forventninger om at holde den opdateret de næste 18 måneder.

Sony er nemlig en af de producenter der er rigitg gode til løbende at opdatere deres nyere produkter og her bliver Xperia Z2 nok ingen undtagelse.

Skulle jeg sætte min finger på noget ville det være at WIFI ind imellem driller mig lidt som det også har gjort på tidligere modeller. WIFI er stabilt nok, men måleren er misvisende hvilket jeg finder lidt ærgeligt, og så (ganske som på alle andre mobiler) skifter den ikke hurtig nok fra WIFI til mobilnettet hvis du opholder dig på et dødt punkt (lige der hvor din router ikke kan række mere).

En anden ting der godt kunne forbedres er at der kun er omkring 11 GB intern hukommelse til rådighed (16 GB i alt), og selvom der er understøttelse af micro SD-kort op til 128 GB ville jeg gerne have haft lidt mere intern hukommelse, især da 4K video-optagning fylder en god del.

Bluetooth og NFC, samt 4 G på Telmore´s netværk kører uden slinger i valsen, og det samme gør skærmspejling (kun afprøvet med et Sony BRAVIA smart TV).

Er du til radio er der også FM radio ombord.

Lyden under opkald er fin og jeg har i test-perioden ikke modtaget klager over at lyden i den anden ende er dårlig. Det største problem med opkald er de indgående, da lydstyrken er for lav når der bliver ringen til èn og man går ude i trafikken.

SMS fungerer osse, og både opkald og SMS er efterhånden noget af det jeg bruger mindst på en smartphone.

Muligheden for en intern telefonsvarer er iøvrigt rigtig smart.

Batteritiden er rigtig god under opkald.

Vi kan varmt anbefale Sony Xperia Z2, og jeg er personligt så imponeret over den at det uden tvivl er den bedste smartphone vi har anmeldt her på AppsAndroid.

Derfor fortjener Sony Xperia Z2 vores “AppsAndroid.dk anbefaler” diplom.

appsandroid anbefaler ikon-01

Den sidste smartphone vi anmeldte fra Sony var Xperia Z1 Compact der fik 6/6 stjerner, og Xperia Z2 modtager også den højeste bedømmelse der her på siden kan gives.

Den kan fint hamle op med de nuværende topmodeller både i kamera og batteritid, og at den vejledende pris (4999 kroner) er ca. 500 kroner lavere, gør blot at du får endnu mere for pengene.

Bestemt et produkt jeg vil savne når den igen skal hjem til Sony Danmark.

Xperia Z2 virker iøvrigt problemfrit med både Smartwatch 2 og Smartband.

Er du på udkig efter efterfølgeren til Xperia Z2 kan du læse vores test af Xperia Z3.

En af vores brugere, Anders Jepsen, skriver i en kommentar om Xperia Z2:

Og jeg kan ikke beskrive hvor lækker den er . . Har tidligere haft Xperia Z, og overgik til HTC One – og nu Xperia Z2. 
Rent kvalitets/design mæssig’ bringer den selv HTC One til skam. Den er simpelthen udført i så lækkert et materiale, og brugerfladen spiller perfekt. Skærmen er SÅ lækker – og dejligt at røre ved, i forhold til z og z1 med coating film på.
Ang. Kameraet, som mange nok er spændte på, så er det vanvittigt godt! Filmede lidt for sjov i 120fps, og det er en super feature. Kameraet generelt, er virkelig godt, nok det bedste på android lige pt.
Jeg kan VARMT anbefale denne telefon, jeg vil gerne love på forhånd, at INGEN vil blive skuffet.!

Vores vurdering: 6/6

appsandroid bedømmelse 500px-02

sony-xperia-z2-test-5

(74) kommentarer
  1. tak for jeres go hjemmeside og goe anmeldelser. jeg har lige fået en Sony Z2 og bestilte den straks da jeg læste hvor godt den klarer sig. Tusind tak.

  2. ‘Bruger du automatiske indstillinger skydes der billeder i 8 MP, og det er der billederne bliver bedst’, vil det sige at under manuel indstilling bliver billederne dårligere???det forstår jeg ikke helt rigtig??? hvorfor så lave den mulighed , hvis du får dårligere billeder ???

    1. Der er ingen tvivl om at den automatiske indstilling er den optimale og det er også den eneste jeg bruger både til billeder og video. Et eksempel er hvis du optager i direkte sollys, da bliver både billeder og video imponerende gode, men vil du have en en højere opløsning på dine billeder i sollys (blot et eksempel) bliver de for lyse. Grunden til at der er mulighed for manuelt at indstille er jo at vi alle har forskellige meninger om hvordan billeder skal være. Ved den automatiske indstilling er det Sony der bestemmer, og så har det også noget at gøre med at teknologien ikke er udviklet nok endnu til at den automatiske indstilling kan “klare” feks 15 mp.. Giver det mening? Altså hvis du ikke havde mulighed for manuelt at indstille opløsning ville du ikke kunne udnytte alle 20 mp i kameraet.

  3. Spørgsmål: på min Z1 har jeg problemer med at når jeg holder telefonen mellem skulder og øre (når jeg skal bruge hænderne til noget andet) så siger folk at jeg skratter helt sindsygt meget, som om signalet forsvinder. Er det blevet fikset, og / eller har nogen andre oplevet det på en Z1?

    1. Nøjagtig samme problem. Vil ik ha det lort. Eet igang med en reklamations sag af netop samme grund.

  4. 1. skærm er super
    2. batteritid er god
    3. lyden er rigtig god hvis man kan find ud af og instille den
    4. kameraet er det bedste jeg har prøvet ever i en mobil
    5. designet er fedt fedt fedt
    6. den er vandtæt
    7. den har mere ram, noget større batteri en sgs5 og htc one m8 og et bedre kamera
    8. sony opdaterer den ofte
    hvad er der at være tvivl om 😀 8)
    hilsen en rigi tilfres kunde

  5. I laver nu noen goe anmeldelser ros for det. Jeg bestilte jo Z2 i sidste uge fordi i anbefale den og jeg er ikke så imponeret som i er. Den er for stor til mig så jeg er skuffet over at i anbefaler den 🙁

  6. Rigtig godt argument lindsa men ser man på helheden og hvordan det hele spiller sammen,så vinder HTC m8

    1. Jeps det var nemlig et godt argument 😛 jeg har ikk prøve HTC m8 så jeg ved det ikk men jeg har z2 og det spiller virkli al samn 🙂

      1. Jeg siger sgs5 slår dem begge to. fingerscanner og vandtæt og udviklet til at holde. heller hav en mobil der holder end en mobil der ser godt ud 8)

  7. Hej OleF. Hvis du skal være sikker på et godt køb skal du købe en HTC one m8.Ved Telenor kan den fås til kr.4000 med abonnement. Verdens bedste tlf. Intet mindre.

    1. Xperia Z2: (20,7 MP kamera – 3 GB RAM – 3200 ma batteri – vandtæt).
      One M8: (ultra pixel 5 MP – 2 GB RAM – 2600 ma batteri – ikke vandtæt).
      ALT er jo bedre på sony z2 og den er osse i alu, så bare ved at kigge på specs er xperia z2 noet bedre end one M8 8) 8)

      1. nope heller ik her men jeg har vært nød til at nulstill en enkelt gang fordi den plusli havd brugt 14% af batteriet på en halv times film 🙁 men der efter no problemos 8)

    1. @dbm: har du oplevet det fra start eller er det sket efter at du har installeret en app?
      nu er der meget sol i forhold til for 14 dage siden. hvis du har den på automatisk lysstyrke og du er mere udenfor skruer skærmen fuldt op for lyset og da skærmen er den største strømsluger kan du godt opleve at du bruger dobbelt så meget batteri udendørs eller i et lyst rum som hvis du var i et mørkere rum.
      hvad med dine synkroniseringsindstillinger? du har måske nogle apps der synkroniserer ret meget og det tapper osse strøm. Bruger du STAMINA?

  8. Hvorfor er der ikke nogen billeder taget med kameraet i testen? Det er da ret så relevant at der er det 🙁

  9. tak ska i ha for en go site. mig og min mand har lie bestilt 2 af de Sony Z2 med et armbånd sådan et smartband. kommer der en test af det?

  10. Kører på 3 time med min ny Z2 og danm klaveret det spiller for nice. har z1 i forvejen og Z2 gør det mer end dobbelt så godt og jeg er glad for at jeg valgte at købe Z2 og ikke sgs5 😛

  11. noj hvor er jeg glad for at jeg lyttede til jer (tak for din tid i telefonen Høy). den er jo virkli super nice 🙂 er der noen der ved om man kan få notifikationer på lockscreen evt med en app?

    1. Prøv den fra qualcom. Den hedder glance og virker på alle nye mobiltelefoner med Android kittykat 🙂

      1. den virker rigtig godt altid den glance fra qualcomm.har prøvet den.Belli den kan du go hente 🙂

    1. ok. har lie fået min ind af døren og for sure den er fed mand. sååå lææækker 🙂
      ska nok lie tjekke om der er samme problem ved min.

      1. @budha har du prøvet at bruge de muligheder der er? Du kan frasortere støj når du snakker i den så dem du snakker med ikke kan høre alt støj i baggrunden?

  12. Fin anmeldelse !Jeg har nu haft min siden fredag og syntes også mobilen er næsten ok , men lyden når man snakker med nogle give en del støj og folk i den anden ende klager over at det lyder som om man snakker igennem en plastik pose ! altså ringe lyd . jeg ved ikke om det kun er min eller det er fordi at der sidder noget på mic. og højtaler der gør at lyden bliver dårlig !Hvis ikke andre oplever dette så skal min retur ! 🙁
    oplever ikke dette på min gamle xperia z

    1. nu har jeg ikke modtagt min endnu men det er ikk et spørgsmål om indstillinger?
      syns klart du skal gå ned med den i butikken igen og så ringe til manden i butikken så kan han selv høre det. surt hvis det er en fejl og du venter for længe 🙁

  13. må jeg spørge ham Anders Jepsen om noget hvis han da kigger med? vil gern ha et svar fra en “almindelig bruger” og ikke en anmelder der til dagligt jonglerer rundt med mobiler (no offense til forfatterne). nuvel.
    1. jeg har ossa haft xperia z. syns du at forskellen er meget stor på z og z2 eller kun lidt stor?
    2. hvorden er batterilevetiden i forhold til z?
    3. htc one har jo alu over det hele. glasbagsiden gør also ikk at den virker billig?
    4. mener du osse at den har en bedre lyd end htc one 2013?
    5. hvor stor er den? jeg har en normal hånd og vil gern kun håndtere den med en hånd. kan du det?
    mange tak på forhånd hvis du gider besvare disse spørgsmål 🙂

    1. Hej Matz, jeg følger lidt med på sidelinjen – skal prøve at besvare så godt jeg kan 🙂

      1. Ja, forskellen er ret stor. Det er selvfølgelig det samme omnibalance design i begge telefoner, men du får bare meget mere premium følelse i z2’eren. Især fordi den er i rendyrket glas + alu. nu, i forhold til Z’eren. Derudover var det første jeg lagde mærke til følelsen af touch skærmen. Den føles meget mere ”glas-agtig” på en god måde, i forhold til z’eren hvor den forbandet coating film virkelig var et stort minus. Jeg synes bestemt det er værd at opgradere fra z’eren af (har selv gjort det)

      2. Batteritiden er omkring 130% af z’eren. . ja kort sagt, kan du nok drive 30% mere ud af den. Oplader min hver anden dag med moderat brug, så bestemt et udmærket batteri, intet at klage over.

      3. Nej glasset virker på ingen måde billig, tværtimod. Derudover synes jeg også den har lidt flere finish detaljer, som gør den lidt mere eksklusiv end htc one – hvilket dog også har et lækkert design.

      4. Jeg ved ikke om den har decideret bedre lyd, men det er i hvert fald noget af det bedste du kan få af andre substituerende produkter på markedet. Du kan i hvert fald ikke klage over lyden, lad mig sige det sådan.

      5. Den er en smule større end z’eren, tror ikke du kan nå fra det ene hjørne til det andet med brug af 1. hånd. Nu har jeg altid været fint tilfreds med store telefoner (så længe de bare kunne være i lommen)Og den er intet problem for mig at betjene med 1 hånd til sms mv.

      -Håber jeg fik bragt lidt lys over dine spørgsmål, ellers må du jo skrive igen 🙂

      Mvh
      Anders J.

      1. hva så nu @anders jepsen? ka se at det er et stykke tid siden at du har skrivet den kommentar.er du stadivek glad for den?
        jeg har en xperia z og er glad for den men vil gerne ha en ny 🙂

  14. bedste anmeldelser får man her og ja jeg er en stor fan af jeres arbejde men i gør det fandeme godt drenge (og piger?) 🙂

  15. ska aldrig mer ha sony. jeg købte den der z og det fordi at i skrev at det var en go telefon og skærmen flækkede da jeg tabte den. nu har jeg samsung og har ikke tabte den nogen gang 🙂

    1. At du taber din mobil har da intet med producenten af mobilen at gøre. det er dig der er en lille klodshans 😉

    2. At du ikke har tabt din samsung har jo intet at gøre med, at det er en bedre telefon end z’eren?

      Jeg kan også tage en samsung galaxy og smide den ned på betongulvet, og derved sige det er en skod telefon fordi den ikke overlede ”styrtet”.

      Det er jo lige plat at høre på 🙂

      1. Enig med Peter og Anders 🙂 det var virkelig et skod dårlig grund for at vælge den ene frem for den anden 🙂

  16. hej venner! jeg har købt xperia z2 tablet efter at jeg fik den anbefalet af dem herinde og kan kun sie at hvis du overveje en tablet så køb den.den er sindsvag lækker og så kan den brues som remote til fjernsynet og så var det at jeg tænke på om xperia z2 os har den samme remote indbygget som z2 tablet?det skriver i nemli intet om i jeres test?

      1. forstå ikk hvordan du ka gi den så goe karakter 🙁
        SGS5 er lavet af samsung og de ejer jo nærmest det her marked så ka det virkelig være rigitg???

        1. selv om jeg ikke kender ham så er jeg sikker på at du godt kan stole på hvad Høy skriver 🙂 det ville da vær en dårlig forretning for ham og skrive noget han ikke selv mente var rigtigt 🙁

  17. Så du (til Høy) ku godt finde på at hive 5000 ud af kontoen og investere i en Xperia Z2? i bund og grund ku du godt skriv om du selv ville købe den for det betyder jo at du synes den er go ikk?

    1. Jo det kunne nemt ske at jeg gik hen og købte et eksemplar 🙂 og du har helt ret i at jeg ville ikke anbefale en mobil jeg ikke selv ville kaste nogle mønter efter.

  18. Den er længe ventet den test. først skrev i at den kom og så kom den ikke 😛
    Overvejer kraftigt og især med udtalelser i kommer med i testen men M8 trekker os en hel del så jeg er pt på bar bund. jeg har penge til at købe men hvis jeg skal smide 5000 i en mobil skal det suseme være den rigtige 🙂

  19. fatter ikke at i gider en skærm med mindre farver. Sgs5 har en pænere skærm og vejer meget mindre end Z2 og så er der fingeraftryk scanner. Kan slet ikke se hvorfor jeg sku vælge z2 frem for S5 😛

    1. Mere ram, bedre kamera, mere vandtæt, aluminium (sgs5 er i plastik), større batteri… Det var vist svar nok 🙂

  20. Min ældste er helt vild efter den her men han har lige købt sig en brugt z1.kan det godt betale sig at købe Z2?
    Ellers en virkelig grundig test hr Høy i gør det godt syns vi 🙂

    1. hej hannemor. jeg har os Z1 og jeg sys ikk du ska skifte den ud med z2 med mindre du gern vil have det nyeste af det nyeste. forskellen er at skærm og kamera og batteritid er bedre på z2 men jeg tror ikk at det er 5000 kroner bedr 🙂

      1. sys da for sure du skal købe z2. den er bedre på så mange måder at du vil blive skuffet hvis du beholder z1. til linsa, har du overhovedet læst testen siden du kommer med sådan et svar???

        1. tror nok at hun mener at self er der forskel men ikke så meget at det er 5000 kroner værd 😀

    1. jeg må vær uenig. jo mere video des bedre anmeldelse.det er svert at dann sig et intryk af en mobil på bilder men på video ka man nemmer se hvor stor den er og hvordan den funker.mer video er lig med bedre anmeldelse basta 🙂

    2. Den er til at betjene med én hånd.. Har selv købt den 😉 og jeg må sige, hold k*** den er lækker, har ikke selv oplevet en telefon der kan måle sig, på stort set alle punkter.

      Det kræver dog en stor hånd, som jeg har. Men sony har været så smarte at tillægge et ét hånds tastatur, i telefonen, så du netop kan skifte, og derved uden problemer skrive med en hånd.
      🙂

      1. Mads hvor har du købt den? Jeg vil osse ha den efter at jeg har læst den her anmeldelse og flere andre men jeg har ikke overblik over hvor den er billig? ku jo vær at der hvor du har købt den er billig 8)

  21. Helt fantastisk anmeldelse flot stykke arbejde til forfatteren og jeg tror jeg gør det samme som linsa. skal lie se alle videoer men nu er jeg overbevist om at det bar ska vær den 8)

  22. ihh endelig og som altid skuffer du ikke Høy. hvis ikke du er den bedste anmelder her i dk så er du tæt på (fedte fedte) 8) 8)
    jeg bestiller den i dag jeg har nemli alrede fåed lov af manden hvis i vurderet at den var verd at købe og det gør i jo tusind tak 🙂

Skriv kommentar
account_circle
email