Samsung Galaxy A3 og A5 kan snart købes i Danmark – se den danske pris

thumb galaxy-a3-og-galaxy-a5

Galaxy A3 og A5 kan snart erhverves i Danmark og du kan allerede nu forudbestille dem. 

Samsung viste os en ny designlinje da de præsenterede Galaxy Alpha, og topmodellen Samsung Galaxy Note 4 fik også at mærke at Samsung havde ændret design-stil fra plastik til metal, og hele rammen rundt om disse smartphones er i aluminium.

Det samme gælder Galaxy A3 og Galaxy A5, der har henholdsvis en 4.5″ og en 5.0″ skærm, de kommer nemlig med samme design og har altså en ramme af metal der giver telefonerne et mere stilrent look i forhold til Samsungs tidligere designstil som vi kender fra produkter som f.eks Samsung Galaxy S5 og Galaxy Note 3.

Jimmy Voss, Samsung Danmark:

Vi stræber efter at udvikle smartphones, der appellerer bredt, men som stadig er i front, når det kommer til sociale tendenser og design. Med vores seneste tilføjelse sætter vi social interaktion og brugeren i fokus.

Kommer snart til Danmark

De to nye smartphones kan allerede nu forudbestilles og forventes at lande i de danske butikker den 30. januar 2015, altså om en 2 ugers tid, og storebroderen, Samsung Galaxy A7, forventes at komme til landet senere i kvartalet.

Samsung Galaxy A3 og Galaxy A7 kommer i farverne “Pearl White”, “Midnight Black”, “Platinum Silver”, og “Champagne Gold”, og den vejledende udsalgspris for Galaxy A3 er 2.500 kroner og Galaxy A5 er sat til 3.300 kroner. 

Fra pressemeddelsen:

Galaxy A5 og Galaxy A3 er Samsungs tyndeste smartphones til dato og er designet til dem, som efterspørger et enkelt og stilrent design. Med Galaxy A5 og Galaxy A3 kan du skabe din personlige smartphone, ikke kun på grund af en lang række forskellige funktioner, men også med hensyn til farve og størrelse – Galaxy A5 har en 5-tommer skærm og Galaxy A3 en 4,5-tommer skærm, og begge telefoner kommer i farverne Peal White, Midnight Black, Platinum Silver og Champagne Gold.

Begge modeller har et 5 megapixel kamera og innovative funktioner, der gør det nemt at tage selfies. Funktioner som ”Ultra Wide Shot” og “Auto Selfie Mode” gør det muligt at tage et selfie ved hjælp af stemmen eller et vink med hånden og med det samme dele det på sociale medier. Når du foretager et opkald, reducerer “Always Clear Voice Auto Control”-funktionen støj fra omgivelserne, og uploading af billeder og videoer til sociale medier er hurtigt og nemt takket være 4G.

 

Skriv kommentar
account_circle
email