Opera Mini web browser

Opera mini webbrowser til Android er en populær app. Jeg vil anbefale denne browser hvis du har en Android mobil med en skærm på 3,2″ og derunder.

Mange kender måske Opera mini web-browseren fra deres Nokia mobil. Jeg husker Opera mini fra min Nokia 6700 Classic, og det var første gang jeg var på internettet via en mobiltelefon. Skærmen var (mener jeg) 2,1″ og jeg var imponeret. Ved at trykke på “ned” 14 gange kunne jeg faktisk tilgå en artikel der var nærmest ulæselig. Sådan er det ikke mere, og Opera mini er blevet synonymt med ord som “let” og “hurtig”.

Opera mini er en gratis browser, og en af de mest brugte til Android overhovedet. Jeg har ikke haft mulighed for at prøve på en Android tablet.

Funktioner og indstillinger:

Opera mini tilbyder ikke de store funktioner, i forhold til f.eks Dolphin browser HD, og i dette tilfælde er det en styrke. Når du browser har du i bunden mulighed for at have en navigations-bjælke som indeholder din menu, åbne vinduer, opdater, samt frem og tilbage. Du kan også vælge at den skal komme frem når du trykker på telefonens menu.

Dine åbne vinduer kan du nemt tilgå med et enkelt tryk, og det er nemt at tilføje nye. Når du bruger Opera`s egen menu, får du i en popup disse muligheder:

  • Bogmærker (du har mulighed for at oprette mapper).
  • Historik (viser din surf oversigt opdelt efter dato).
  • Gemte sider (få Opera til at gemme et billede af siden).
  • Filhentning (viser dig dine downloadede filer).
  • Indstillinger.
  • Søg på siden (lader dig søge på f.eks AppsAndroid.dk).
  • Del.

Sidstnævnte giver dig mulighed for at dele siden med (afhængig af hvad du har installeret):

  • Bluetooth
  • Dropbox
  • E-mail
  • Facebook
  • Friend stream                
  • Gmail
  • Handcent sms
  • Note everything
  • Peep
  • SMS
  • Twidroyd
  • Twitter
  • NE Gdocs
  • Share on facebook        

Du kan dobbeltklikke på en tekst for at tilpasse til skærmen, og du kan zoome med multitouch.

Endvidere kan du aktivere/deaktivere føgende:

  • Indlæs billeder.
  • Mobilvisning af websider.
  • Tekstombrydning.
  • Status-baren.
  • Navigations-bjælken.
  • Husk adgangskoder.
  • Accepter cookies.

Hvis du installerer Opera webbrowser og opretter en konto, får du flere muligheder som at bestemme udseendet osv.

Brugervenlighed:

Alt i Opera mini web-browser til Android er nemt at trykke på og komme til. Inde i menuerne er der stort mellemrum imellem hvert punkt, og dine muligheder er streget over med en fed farve.

Det er også nemt at organisere dine bogmærker, og jeg synes at især netop bogmærkedelen er god. Jeg har ikke kunne oprette en konto og se hvad det giver af muligheder, det bliver tilføjet senere.

Du har Opera mobile store, en online butik med spil, apps og programmer lige ved din hånd.

Praksis:

Jeg er ikke vild med måden Opera mini indlæser store websider. Når du scroller kan det ikke nå at følge med til at indlæse dem. Derimod virker den glimrende hvis du har en lille telefon, og går efter mobilversionerne af de websider du besøger. Samtidig har du mulighed for at lade browseren selv generere en mobil-venlig version, og den del fungerer også fint….hvis man da vil nøjes med det.

Jeg har haft den på min Android mobil i godt 2 måneder, og der har ikke været et eneste forceclose eller lignende. Den bruger heller ikke særlig meget RAM, faktisk kun det halve af hvad default browseren i Android bruger. Batteriet ser ikke ud til at blive påvirket specielt meget af Opera mini.

Hvis man ikke render rundt med en fyrrestamme af en tommelfinger som undertegnede, så kan jeg forestille mig at vindues-skift er noget nemmere at foretage sig.

Opera mini er som sådan ikke en langsom browser, tværtimod hører den til en af de hurtigste jeg har prøvet. Det vil sige at hvis du lader Opera mini browseren bestemme hvordan den skal behandle websiderne.

Det er nemt i det daglige at komme ind på dine ynglings-websites og læse dagens nyheder med de links du kan ligge på startskærmen. Det er ikke nemt at søge på Google, da Opera mini ikke gider at vise forhåndsresultaterne. Det irriterrede mig grænseløst, så hvis du har en løsning hører jeg gerne fra dig.

Konklusion:

Klart en anbefaling værdig til jer der ikke har så meget data med i jeres pakke fra teleudbyderen. Opera mini komprimerer data på en måde så det ikke fylder så meget som hvis du brugte en almindelig browser. Det er tydeligt at mærke at den er lettere end Dolphin browser, men den har også nogle mangler. Jeg vil gerne kunne bruge PC-versionen af de fleste websider, og det egner Opera mini sig ikke til. Som sagt så egner den sig rigtig godt til mindre Android mobiler med mindre kraft og RAM, som HTC Wildfire S, Samsung Galaxy Ace, eller LG Optimus. Jeg smider den også på listen over de bedste gratis Android apps. Den understøtter APP2SD, altså at den kan flyttes til SD-kortet.

Min vurdering: 3,5/5

Testet version: 6.0

Android-penge  Gratis 

AndroidMarket_ikon_50  Opera Mini web browser Android market
Android_market_PC  Opera Mini web browser Android market 

Eller scan koden med din Android mobiltelefon: 

Opera_mini_Android_QR



Din vurdering af Opera mini web-browser:

(5) kommentarer
  1. Det eneste jeg syns der er irriterende ved den. Er efter seneste opdatering, så skal man dobbelt klikke på skærmen for at zoome ind. Det skulle man ikke i den gamle version, der skulle man bare klikke 1 gang. (ja sådan er det uden multi 🙂 )

    1. Det kan jeg faktisk godt huske da jeg for nogle måneder siden hentede den. Bruger du den indbyggede funktion at opera selv skal lave mobilversion?

  2. Da jeg har én LG GT540, som ikke er verdens hurtigste eller største mobil(er dog blevet utrolig lækker med én 2.3.4 rom :D), syns jeg helt klart dette er den bedste browser på marked.
    Men nu jeg os mere til apps, der er simple og ligetil, som Opera Mini er. Har prøvet Dolphin, skyfire osv osv osv. Men ingen af dem er lige så simple, eller læser siderne lige så hurtigt som Opera Mini gør det.
    Men som du selv har lagt mærke til. Så læser den ikke hele siden(selvom det ser sådan ud) før du zoomer ind på det område du vil se på hjemmesiderne. og det jo netop derfor den læser siderne så hurtigt, jeg syns det en helt klar fordel, i stedet for andre browsere som først viser noget på skærmen, når “hele” siden er loadet, og derfor føles langsommere, selvom det nok tager samme tid, at loade hjemmesider på de forskellige browsere.
    Bare min mening 🙂

    1. Og din mening er lige så god og velkommen som min. Det jeg savner mest ved Opera mini er netop det du kan lide ved den, nemlig simpeltheden. Jeg savner nemlig nogle avancerede muligheder som “gestures” osv.

Skriv kommentar
account_circle
email