Dolphin Browser HD

 Dolphin browser HD til Android er et godt alternativ, til den default der følger med i din mobiltelefon. Læs anmeldelsen af Dolphin browser HD, og se om det er en app for dig.

Dolphin browser HD findes som en gratis app, og som en betalings-app. Den eneste forskel er, at du undgår reklamer ved at købe betalings-versionen. Vi starter anmeldelsen ved at kigge på nogle af de grundlæggende ting.

Funktioner og indstillinger:

Dolphin browser HD understøtter fanebrowsing, ganske som du ser det ved Google Chrome derhjemme på din PC. Du kan også “swipe”, hvilket vil sige at du glider enten til højre eller til venstre, for at tilgå f.eks dine bogmærker (se screenshot længere nede). Der er også understøttelse af “gestures”. Det vil sige, at du med en finger kan tegne et M midt på skærmen, og så gemmer Dolphin browser HD siden som et bogmærke. Du kan selv vælge hvordan din “gesture” (bevægelsen) skal se ud, og du kan få disse funktioner ud af det:

  • Åben en bestemt URL.
  • Udvidelser.
  • Bogmærker.
  • Ryd cache.
  • Luk alle faner.
  • Luk andre faner.
  • Mobil visning af websiden.
  • Desktop Google.
  • Download.
  • Afslut.
  • Stop.
  • Abonnèr på RSS.
  • Skift til venstre fane.
  • Skift til højre fane.
  • Find på side.
  • Gå.
  • Historik.
  • Startside.
  • Lock/unlock screen.          
  • Mest besøgte.
  • Vælg tekst.
  • Indstillinger.
  • Del.
  • Vis bogmærke baren.
  • Vis add-on baren.
  • Skift til fuld skærm.
  • Vinduer.
  • Zoom ind og ud.

Der er understøttelse af add-ons, eller plugins. Alle disse plugins er også gratis, og der er rigtig mange at vælge imellem. En af dem jeg bruger mest er “screenshot”, hvor Dolphin browser HD tager et screenshot af hele siden. Ikke bare det der vises i vinduet, men alt. Et par andre gode er add-ons er:

  • Web to PDF.
  • Near me.
  • Dolphin last.FM (radio).
  • Find on linkedin.
  • Dolphin Tweet (del på Twitter).
  • Google pagerank (viser pr for den pågældende side).
  • Skift til mobilvisning/PC-version.

Dolphin browser HD understøtter Flash, HTLM 5. Du kan også hente forskellige temaer, hvis du ikke er tilfreds med det default.

Brugervenlighed og praksis: 

App`en er rimelig nem at gå til. Et stort kryds øverst oppe viser dig at her kan du åbne en ny fane. Netop at der er fanebrowsing, gør Dolphin browser HD noget mere brugervenlig end mange af de default browsere der sidder i de forskellige Android mobiltelefoner. Jeg kører fint med 6 faner åbne ad gangen, og det er nemt at lukke dem igen. Denne funktion er rigtig fed, hvis du som mig tit bruger copy/paste funktionen i din browser.

F.eks er det at åbne nye vinduer eller at gennemse dem man har åbnet, noget bøvlet på mange af de nye mobiler. Udover det kan man som maximum kun have 4 vinduer åbne.

En anden ting er dine bogmærker. Damm, hvor jeg er træls over at skulle scrolle hele vejen ned for at finde den side jeg vil se. Der er slet ingen mulighed for at organisere bogmærkerne på en ordentlig måde. Her kan du med et enkelt “swipe” tilgå dine vigtigste bogmærker (se screenshot), og du kan oprette mapper, samt vælge hvilke bogmærker der skal vises i din “Bookmarkbar”. Når du først er vant til at bare lige smide websiden til venstre for at tilgå dine favorit-bogmærker, så er det svært at vende tilbage til den default browser igen. Man savner nemlig disse genveje.

I forhold til nogle af de andre browsere du kan hente på Android market, så fungerer multitouch funktionen fint på denne. Tag to fingre og kør væk fra hindanden for at zoome ind, og modsat for at zoome ud. Du kan også dobbeltklikke hurtigt på den tekst du vil læse, og den bliver tilpasset til din skærm-størrelse. Det samme med billeder.

At du har mulighed for at lave “gestures”, synes jeg er en rar ting i daglidagen. Når jeg surfer efter nyhedsemner til artikler bruger jeg det rigtig meget. Jeg bruger også meget en add-on (screen capture). På den måde kan jeg hurtigt sende en masse artikler til mig selv over email, og læse dem offline senere.

Dolphin browser HD er ikke så hurtig som den browser der sidder i min HTC Desire, og HTC Desire HD. Dog er den så meget mere brugervenlig at jeg undrer mig over at HTC (eller for den sags skyld Google), ikke har gjort noget mere ud af browseren.

Hvis ikke du er vant til Android eller du er nybegynder, så indeholder Dolphin browser HD måske ved første øjekast rigtig mange funktioner. Du lærer dog hurtigt at bruge dem, og menuen er overskuelig. Dobbeltklikker du på et billede så tilpasser det sig skærmens størrelse ligeledes som teksten gør. Dette virker bare godt.

Jeg har brugt Dolphin browser HD i 3 måneder, og der har været præcis 7 forcecloses. Alle i forbindelse med at se en video på nettet. Jeg bruger ca. min browser aktivt 3 timer om dagen, så 7 forceclose er ikke så meget men det trækker stadigvæk ned i karakteren. Man scroller heller ikke så nemt som i default browseren, men hvis du ikke ligefrem prøver at lægge mærke til det, så tvivler jeg på at det er noget du opdager. 


AndroidMarket_ikon_50 Dolphin Browser HD Android market
Android_market_PC Dolphin Browser HD Android market 
appbrain_ikon_48 Dolphin Browser HD Appbrain. com

Eller scan koden med din Android Tablet/mobiltelefon:

Dolphin_Browser_HD_QR


Konklusion:

Der findes flere udmærkede browsere som du kan prøve. Et par andre gode er Skyfire, og Opera mini. Dolphin browser HD indeholder dog så mange funktioner, at jeg synes du er nødt til at prøve den inden du beslutter dig for hvilken browser der i fremtiden skal følge dig. Det er en gratis app, og som sagt noget mere brugervenlig end andre browsere, men knap så hurtig. Jeg mener dog at brugervenligheden opvejer hastigheden. Du har mulighed for at hente en masse add-ons. Uanset om du deler meget på Twitter, eller bare ville kunne se Pagerank på de forskellige websider, så er der en add-on du vil finde uundværlig.

Jeg kan godt lide at når du trykker på “afslut browseren”, så slukker den sig selv helt. Når du går ud af default browseren, så kører den stadigvæk i baggrunden og bruger 40 mb RAM. Dette er i småtings-afdelingen, men alt der slukket sparer strøm. Den er med på listen over de bedste gratis Android apps, samt bedste Android betalings-apps

Min vurdering: 4/5

Testet version: 4.3.0

APP2SD   

Android-penge Cirka 28 kr.

AndroidMarket_ikon_50 Dolphin Browser license Android market 
Android_market_PC Dolphin Browser license Android market
appbrain_ikon_48 Dolphin Browser license Appbrain. com

Eller scan koden med din Android mobiltelefon/Tablet: 

Dolphin_browser_HD_license_QR


Dolphin_browser_HD_Android_1Dolphin_browser_HD_Android_2
Dolphin_browser_HD_Android_3Dolphin_browser_HD_Android_4

Brugervudering af Dolphin Browser HD: 

(9) kommentarer
  1. For mit vedkommen så synes jeg den er lidt hurtigere end den som standert er på LG Optimus.

    1. Det er netop det der er så fedt ved Android. Hvis ikke du bryder dig om det så henter du bare noget andet. Ved godt at iPhone også har de muligheder, men slet ikke i den grad.

  2. Øhm, ja den mappe der hedder bookmarksbar er altid den der bliver vist som bookmarksbar 😆
    Så de bogmærker du bruger oftest smider du deri.

  3. Nååå, det kunne du jo bare have sagt – Takker 🙂

    Kan man selv vælge, hvilken mappe som starter op, når hiver bookmarks bar frem??
    Eller kan man bare lave de forskellige mapper og dernæst ligge de bogmærker i bookmarks bar, som man oftes bruger??

  4. Det er fordi du ikke har oprettet mapper til dem. Når du har oprettet mapper og vil tilføje feks min hjemmeside (ja ja det har du selvfølgelig) så er det faktisk på samme måde som i Chrome eller IE. Så får du nemlig mulighed for selv at bestemme hvor du vil placere bogmærket. De bogmærker du har i din bogmærkebar, det er jo kun dem du bruger tit. Jeg har kun en 10 stykker liggende der så de er hurtige til at finde. Dine mapper bliver så sorteret automatisk efter alfabetet.
    Tryk på bogmærker, og så opret et par nye mapper, og husk at fjern hakket ved “tilføj til bogmærkebaren”, når du opretter nye bogmærker. Så kommer de til at ligge i den mappe du vælger selv.
    Vend lige tilbage hvis jeg var lidt for hurtig til at forklare

  5. Hvordan får man bogmærkerne sorteret alfabetisk??
    Det tager jo en halv bondegård og sorterer dem manuelt, plus nye bogmærker bliver lagt bagerst i køen! (med mindre man beder dem om at blive lagt forest og det er jo så hips som haps….

  6. Hejsa. Jeg bruger den også som standard. Jeg har prøvet alle browsere jeg kunne komme i nærheden af, og til mine behov var den her den bedste 😆

  7. Har lige hentet den, og prøvet mig lidt frem og tilbage.

    Den bliver helt sikkert min Browser fremover, meget brugervenlig. 😀

Skriv kommentar
account_circle
email