Nokia lancerer Android tablet og Z Launcher

thumb Nokia-N1

Nokia har lanceret Nokia N1, en Android tablet, samt Z-Launcher. 

Nokia har indtil videre mere eller mindre ikke været at finde på Android-scenen og det ser ud til at de endelig har fundet ud af at Android er vejen frem.

Nokia lancerede deres første Android smartphone, Nokia X, for 8 måneder siden og er nu klar til atter at præsentere et Android-produkt, nemlig Nokia N1.

Nokia N1 er en tablet der kører Android 5.0 Lollipop, og har en 7.9″ skærm med en opløsning på 2048 x 1536 pixels.

Under huden sidder der en 64-bit 2.3 GHz quadcore Intel CPU, 2 GB RAM, 32 GB intern hukommelse og et 8 MP kamera bagpå, samt et 5 MP kamera på fronten.

 – Prøv det gratis Nokia HERE Maps med offline navigation

Batteriet er på 5.300 mAh og der er MIMO stereohøjtalere, WIFI, og så er Nokia N1 produceret i aluminium.

Nokia N1 har en tykkelse på 6.9 mm.

Som i kan se er der tale om en tablet med virkelig gode specifikationer og det bliver spændende at se om den kan hamle op med tablets som Samsung Galaxy Tab S 10.5 og Sony Xperia Z3 Tablet Compact.

Nokia N1 er prissat til omkring 249 dollars, og vil kunne erhverves i udvalgte markeder i Rusland og Europa i løbet af 2015. I Kina, der bliver det første land hvor tabletten kan købes, bliver Nokia N1 tilgængelig fra februar 2015.

Nokia Z Launcher

Z Launcher

I sommers gav vi jer mulighed for at prøve Nokia`s Z-Launcher og efter lanceringen af Nokia N1, der kommer med Z-Launcher som brugerflade, har Nokia gjort launcheren tilgængelig som en selvstændig app du kan hente gratis via Google Play.

Læs også:  Motorola Xoom får Ice Cream Sandwich

 – Prøv Jolla launcheren på din Android lige nu

Z Launcher er en simpel launcher der nemt finder de apps du skal bruge og viser dine oftest benyttede apps og spil. Du skal blot kradse et bogstav i skærmen og du får et overblik over hvad du har installeret som matcher med bogstavet.

Du kan læse mere om Nokia N1 her og tjekke promovideoen herunder. 

Husk:

Du kan holde dig opdateret ved at følge os på Facebook og Google +, ligesom at vi også er at finde på Twitter og Pinterest.

Vores videoer kan du se på Youtube og du kan hente vores app via Google Play.

Har du brug for hjælp til din smartphone, smartwatch eller tablet er du velkommen i Androidernes forum

 

Skriv kommentar
account_circle
email