Anmeldelse af Sony Smartband SWR10

thumb sony-smartband-test

Test af Sony Smartband SWR10.

Intro

Smartband SWR10 fra Sony er en lille mini-computer der via bevægelser kan fortælle dig hvordan du f.eks har sovet eller hvor langt du har gået.

Selveste enheden er IP58 klassificeret hvilket betyder at den er vandtæt. Den har 16 KB RAM og en intern hukommelse på 256 kb, samt et batteri på 35 mAh.

I købspakken er der to størrelser af armbåndet hvor enheden skal placeres i (se videoen længere nede), og det store armbånd vejer 21 gram med enheden, og det lille vejer 20 gram med enheden. Enheden i sig selv vejer kun 6 gram.

Via NFC og Bluetooth kan Smartband oprette forbindelse til understøttede smartphones, og via den gratis Lifelog applikation fra Sony kan de data der er blevet logget via Smartband aflæses visuelt.

For at kunne bruge Smartband SWR10 skal du installere Smart connect (har du en Xperia smartphone har du den i forvejen), og Smartband SWR10, samt Lifelog app`en.

Videoen herunder (med undtagelse af hvor jeg tager fejl af låseknappen og enheden, du kan selvfølgelig ikke styre musikafspilleren via en knap) viser dig lidt om hvad Smartband og Lifelog applikationen kan.

NB: Vores redigering af videoer har drillet lidt, så slutningen på videoerne er ikke god, vi beklager og fixer det når det er muligt.

Lille og let

Som før nævnt vejer Smartbandet næsten ingenting, og har du endelig fået det knipset på armen vil det ikke genere dig yderligere.

Netop at få det knipset på vil dog give dig grå hår i hovedet, da det kræver en vis fingerfærdighed at gøre det uden hjælp fra tredjepart.

Læs også:  Anmeldelse af Sony Xperia Z3 Compact

Selveste holderen, som i dette tilfælde er et armbånd, kan erhverves i flere forskellige farver så det passer til ens individuelle stil, men trods farveforskelle er der tale om præcis det samme produkt der er lavet i en slags elastisk gummi.

Enheden er hurtig på plads.

Herunder ses Smartband side om side med Smartwatch 2.

smartband-smartwatch

Lifelog

Lifelog applikationen er selveste budbringeren, og uden Lifelog kan du umiddelbart ikke aflæse de data der er blevet logget via Smartband.

Lifelog kan aktiveres og deaktiveres, og selvom det er deaktiveret og forbindelsen til Smartband er afbrudt (hvis du f.eks kommer uden for Bluetooth rækkevide) så arbejder Smartband stadigvæk, og dataene vil blive overført til Lifelog i det øjeblik at forbindelsen er blevet genetableret.

Er Lifelog deaktiveret vil den ikke logge hvad du foretager dig på din smartphone. det gør den til gengæld når den er aktiveret, og du har med Lifelog en komplet dagbog over dine aktiviteter på mobilen.

Den logger nemlig alt lige fra hvor meget du taler til hvor meget du spiller, og når du har mobilen med dig rundt i f.eks byen vil du senere kunne se hvor præcis du har været.

På screenshottet herunder prøvede jeg at cykle rundt med Lifelog aktiveret og som i kan se giver den en ret præcis rute af hvor jeg har befundet mig.

smartband-lifelog

Det er muligt at oprette punkter som f.eks din arbejdsplads, børnenes skole osv, og de vil så blive genkendt af Lifelog app`en.

En stor fejl er at tjenester som Netflix, Viaplay, og HBO fejlagtigt bliver genkendt af Lifelog som spil, og ikke film som Youbio gør.

Læs også:  Anmeldelse af Sony Xperia Z1

Spil som Spiderman 2 bliver ikke genkendt som noget overhovedet, og med tanke på at det er Sony der står bag filmen til spillet, og at Spiderman 2 spillet kan hentes gratis via Xperia Lounge hvis du køber en Xperia Z2, så ud af alle spil burde lifelog ihvertfald kunne genkende dette spil.

Nu er det nok de færreste der behøver at have Lifelog aktiveret 24 timer i døgnet, men på en ferie eller en rejse kan jeg se en fordel i at have en komplet dagbog over begivenhederne og samtidig holde styr på hvilke fotos der er taget hvor.

Lifelog hiver ikke meget strøm så du kan dog rolig have den tændt hvis du ønsker det.

Vejret bliver også vist og du kan hurtigt se hvordan vejret er i eftermiddag eller om det regnede i morges.

Screenshot2014-05-16-16-27-

Praksis og konklusion

Samspillet imellem Smartband og Lifelog fungerer fint på nær de småfejl vi har inde før i anmeldelsen.

Via kommandoer i form af tap på toppen af Smartbandet kan du kontrollere applikationer som musikafspilleren og kameraet, og jeg har kun et par gange oplevet at der ikke bliver reageret.

Èt tap starter musikafspilleren, to tap hopper videre til næste sang, og tre tap smider dig tilbage til den forrige sang.

Du kan se hvordan i videoen herunder.

Smartbandet kan groft sagt kaldes en skridt-tæller, der også via dine bevægelser kan holde styr på din søvn, og det er i sig selv ikke den store opfindelse.

Når samspillet med Lifelog er aktiveret synes jeg så til gengæld at det hele spiller, og med strøm til 5 dages brug i Smartbandet kan vi kun herfra anbefale et køb til dem der måtte overveje det og har brug for det.

Læs også:  Sony Xperia Z3+ test

Sony Smartband SWR10 skal ihvertfald have vores “anbefaler” logo.

appsandroid anbefaler ikon-01I skrivende stund virker Smartband med følgende produkter:

  • Xperia Z Ultra
  • Xperia Z1
  • Xperia Z1 Compact
  • Xperia Z2
  • Galaxy S4
  • Galaxy Note 3
  • HTC One
  • HTC One M8
  • Nexus 4
  • Nexus 5 

Smartband koster omkring 600 – 700 danske kroner og det ender på 5/6, da vi synes at det burde have været en anelse billigere.

Vi har afprøvet Smartband med Sony Xperia Z2, Xperia Z1 og Galaxy Note 3, samt med Sony Xperia Z3 og Xperia M2 Aqua.

appsandroid bedømmelse 500px-03 

DSC02401 

(4) kommentarer
  1. enig med dig Høy. jeg bruger mit tit men det er osse lifelog jeg er mest imponeret over. når den tæller skridt kan den så ikke snyde en gang imellem?

Skriv kommentar
account_circle
email