Sony Xperia Z3+ er landet på redaktionen – se den danske unboxing

thumb sony-xperia-z3-unboxing

Vi tager et kig på Sony Xperia Z3+.

Sony Xperia Z3+ aka Sony Xperia Z4 (i Japan) er landet på redaktionens skrivebord og vi tager et kig på den og laver en hurtig sammenligning med LG G4, Sony Xperia Z3, og Samsung Galaxy S6 Edge.

Sony Xperia Z3+ er i forhold til forgængeren, Xperia Z3, forbedret på flere måder og den kommer bla. med en Snapdragon 810 chip, dobbelt så meget intern hukommelse (32 vs 16), og så er tilføjet en åben micro USB indgang således at der ikke skal åbnes op nogen steder når den skal tilsluttes til stik-kontakten.

Kameraet er det samme 20.7 MP ISO 12800 certificerede kamera som sidder i Sony Xperia Z3, men frontkameraet har rykket sig op til et 5 MP kamera.

 – Sony Xperia Z3+ dansk pris og specs

Sony har formået at skrabe 0.4 mm af tykkelsen, og selvom telefonen ellers er på størrelse med Xperia Z3, så føles den bedre i hånden end sin lillebror.

Designet, der er udviklet i glas og aluminium, er vandtæt, og med en IP68 klassificering kan Xperia Z3+ i teorien holde til at ligge 30 minutter på halvanden meter dybt ferskvand, ganske som Xperia Z3 Tablet Compact og Xperia Z3 og Xperia Z3 Compact.

Netop det vandtætte design er da også en af salgsargumenterne, og især da ingen af de andre nye topmodeller som f.eks LG G4 og Galaxy S6 kommer med et vandafvisende design, er dette et stort plus på Xperia Z3+.

En anden ting som Xperia Z3+ kan prale med, er at der på fronten sidder to stereohøjtalere og i forhold til at lyden kommer ud af en enkelt højtaler på siden eller bag på telefonen, så giver dette en meget bedre oplevelse når der f.eks skal ses film på den 5.2″ store skærm.

Læs også:  Android 4.3 på vej til Samsung Galaxy S3

Skærmen er i fuld HD, og både synsvinkel og farver er bedre end på forgængeren. Farverne er mere varme og med 16% mere lysstyrke i skærmen på Xperia Z3+ bliver det lettere at bruge den udendørs i solen.

Væk er også det blålige skær som Xperia Z3 godt kunne have på skærmen (dette kan dog kalibreres lidt under skærm-indstillinger) og skærmen på Xperia Z3+ er ved første øjekast rigtig flot.

Lysstyrken på Xperia Z3+ (til venstre) og lysstyrken på Xperia Z3 (til højre) er sat til det samme og som i kan se gengiver skærmen til venstre meget bedre farven hvid end skærmen til højre.

20150528 143915

Så der er rigeligt af forbedringer i forhold til på forgængeren, og jeg synes at det er lidt synd at Xperia Z3+ i Japan er blevet lanceret under navnet Sony Xperia Z4 og i andre dele af verden under navnet Sony Xperia Z3+, da jeg tror at mange af jer har glædet jer til Xperia Z4 (at dømme på kommentarer rundt omkring) og af en eller anden grund lyder Xperia Z3+ ikke lige så kraftfuldt…men der er altså tale om præcis den samme telefon.

Mit første indtryk af Xperia Z3+ er at den minder meget om Xperia Z3, men går man i dybden er der som tidligere beskrevet nok af nyheder til at den er værd at tage et nærmere kig på. Om det kan betale sig at opgradere fra Xperia Z3 til Xperia Z3+ vil jeg finde ud af i løbet af de næste 14 dage når jeg tester den.

Herunder kigger vi på den nye Xperia Z3+ og den første video er med dansk tale og den anden video er til vores engelsktalende Youtube-seere på vores Youtube-kanal.

Læs også:  David Beckham videoen er nu officiel

Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier samt de bedste tips og tricks direkte på din væg – KLIK HER

 Sony Xperia Z3+ dansk unboxing

 Engelsk hands on

(6) kommentarer
  1. jeg ka godt li designet på den og så har den sikkert en noget bedere batteritid end s6 8) 8)

  2. sys da der er masser af nyt. ny chip, mere plads, bedre skærm, tyndere design, og vandsikkert usb stik 🙂 8) jeg overvejer kraftigt 🙂

Skriv kommentar
account_circle
email