Ser vi Sony Smartwatch 3 og Smartband Talk på IFA 2014?

thumb band

Nye rygter antyder at vi til IFA 2014 vil få Sony Smartwatch 3 og Smartband Talk at se.

IFA 2014 løber af stablen om et par dage og Sony er en af de producenter som vi forventer viser os noget nyt om nogle dage.

Vi har før rapporteret at vi måske snart vil se Sony Xperia Z3, samt Sony Smartwatch 3, og nu er endnu et læk dukket op på nettet som bekræfter dette. Faktisk bekræfter det ikke blot at vi vil få et Smartwatch 3 at se, men også at næste generation af Sony Smartband, Smartband Talk, også vil blive præsenteret ved messen.

Ifølge kilden vil Smartwatch 3 ikke køre Sony´s egen version af Android som Smartwatch 2 gør, men Sony har valgt at benytte Android Wear, en version af Android der er modificeret til gadgets.

 – 12 tips til din Sony Xperia Z2 (video)

Dermed bliver Smartwatch 3, der jo faktisk er Sony´s fjerde generation af smarte ure, til første generation af smarte ure fra Sony med Android wear.

Smartwatch 3 vil have en 1.68″ skærm og være IP58 klassificeret, men ellers er specifikationerne blevet hemmeligholdt.

 – Sony Smartwatch 2 – din komplette guide til tips til apps, vejledning mm

Smartband Talk skulle have en kurvet skærm, men ellers er der heller ikke her nogle specs at komme efter. At dømme på navnet må vi dog gå ud fra at der bliver mulighed for noget med at kunne se notifikationer eller besvare opkald.

Vi følger naturligvis op på dette når tiden er inde.

Kilde  

Læs også:  Billedlæk: Samsung Galaxy NX Android kamera
Skriv kommentar
account_circle
email