Samsung Galaxy Note Edge kommer til Danmark

thumb galaxy-note-edge

Se den danske pris på Samsung Galaxy Note Edge der snart kommer til Danmark. 

Samsung Galaxy Note Edge blev lanceret side om side med Samsung Galaxy Note 4 på IFA 2014, og Samsung skriver i en pressemeddelse at førstnævnte nu finder vej til Danmark.

Galaxy Note Edge kommer med en 5.6″ Super Amoled skærm med en opløsning på 1600 x 2560 pixels, hvilket giver en ppi på hele 524.

Grunden til navnet (Edge) er at skærmen bøjer sig ud over telefonens højre side (den højre side når du holder den i hånden).

Under motorhjelmen sidder der 3 GB RAM, 32/64 GB intern hukommelse (understøttelse af micro SD-kort op til 128 GB), samt en Snapdragon 805 chip med en 2.7 GHz quadcore CPU og Adreno 420 GPU.

Ganske som på Samsung Galaxy S5 vil der være fingeraftrykslæser at finde på Galaxy Note Edge, og som på tidligere Note-modeller som f.eks Samsung Galaxy Note 3, er der indbygget stylus.

Galaxy Note Edge vejer 174 gram og vil fra salgsstarten have Android 4.4.4 KitKat installeret.

Du vil kunne erhverve dig et eksemplar af denne i Danmark fra december måned til en vejledende udsalgspris af 6.995 kroner.

Fra pressemeddelsen:

Samsung vil gerne give den bedst mulige brugeroplevelse, hvilket har resulteret i Galaxy Note Edge. Den velkendte oplevelse fra Note-serien bliver taget til et nyt niveau, hvor du kan få adgang til dine oplysninger på en helt ny måde. Den buede skærm på Note Edge giver hurtig adgang til ofte brugte apps, noter og funktioner, selv når telefonen er låst. Den buede del af skærmen kan vise beskeder, mens selve skærmen bruges til noget helt andet, så du aldrig behøver at blive forstyrret af indgående beskeder, når du er midt i en film.

(4) kommentarer
  1. Alt for dyrt for en mobiltelefon jeg er målløs 🙁 7000 danske kroner bare fordi den ene side er dækket af skærmen er helt hen i vejret og hvad er fordelen??

  2. “skærmen bøjer sig ud over telefonens sider.” Er det ikke blot den ene side skærmen børjer sig ud over?

    1. jo det er kun ud over den ene langside, beklager trykfejlen og tak 🙂 på billedet øverst i artiklen ses det tydeligt at der ikke er skærm på den venstre side.

Skriv kommentar
account_circle
email