Sådan ser den kommende HTC One 2014 version ud

thumb HTC-One-gold

Det første rigtige billede til officiel markedsføring af den kommende HTC One 2014 aka HTC M8 er dukket op.

Vi har før set billeder af HTC`s kommende 2014 flagskib, HTC M8 som angiveligt kommer til at hedde “The all new One”, men billedet herover er det første billede der rigtig viser hvordan HTC M8 kommer til at se ud, og det første der rent faktisk kan stamme fra producenten selv, da det ligner et af de billeder der bliver brugt til markedsføring.

Det er atter en gang Twitter-leakeren @evleaks der sender grå hår afsted til producenterne, og denne gang er det HTC der står for skud (medmindre det selvfølgelig er HTC selv der står bag lækket).

HTC M8 bliver officielt annonceret den 25. marts ved to sideløbende events der bliver afholdt i London og New York, og det forventes at HTC M8 (vi kender endnu ikke det officielle navn på den, og heller ikke specifikationerne) vil komme med en 5″ fuld HD LCD 3 skærm, en Snapdragon 800 chip med en quadcore processor, 2 GB RAM, 16/32 GB intern hukommelse, og et batteri på omkring de 2.900 mAh.

Den vil ydermere have Android 4.4 KitKat og den nye HTC Sense 6.0.

Hvis overstående specs viser sig at holde stik tror jeg at HTC får meget svært ved at hamle op med kommende produkter som Sony Xperia Z2 og Samsung Galaxy S5 der begge rygtes til at have bedre specifikationer, og da de begge vil blive lanceret i næste uge har de en hel måned til at gravere sig ind i vores hjerter før HTC overhovedet får vist HTC M8 frem.

Hvilke specs den vil komme med må tiden vise, vi følger sagen tæt og holder jer opdateret hvis der er noget nyt.

Har du selv et HTC produkt kan du få hjælp i vores HTC forum. Du kan også hente vores gratis app til Android, samt følge AppsAndroid.dk på Facebook, Pinterest, Youtube, og Google +.

(3) kommentarer
  1. Ser godt ud det der hva 🙂 hvis den koster mere en 4500 krone så skal jeg ikk ha den. jeg vil af princip ikk gi mere end 4500 for en mobilteleofn bastas 😛

  2. Den ligner meget htc one fra 2013 men skærm er lige en tand større kan man ane. glæder mig for vildt til de rigtige specs kommer på bordet 8)

Skriv kommentar
account_circle
email