Er det ulovligt at dele APK-filer?

thumb android-apk

Flere af jer har spurgt om det er lovligt at dele APK-filer og vi har svaret længere nede i artiklen.

En APK-fil er et fil-format som på Android-platformen kan bruges til at distribuere og installere spil og apps mm, og det uden at skulle forbi Google Play.

Via APK-filer har vi i nogle tilfælde mulighed for at afprøve f.eks applikationer før de bliver lanceret offentligt via Google Play, og har du købt en af de “falske Android tablets” uden Google Play, har du via APK-filer mulighed for alligevel at få de spil du ellers ikke ville kunne erhverve dig.

Grundet sikkerheden på Android skal du i dine sikkerheds-indstillinger sætte et hak hvis du vil installere en APK-fil.

Grunden til at den fra standard ikke er sat til “ja”, er at du eller dine børn så ikke ved et uheld kommer til at installere noget ondsindet software (f.eks spil med masser af spam-reklamer) uden at du (eller ihvertfald dine børn) er klar over det.

Dette er sikkerhed for alle pengene og da du altid kan se de tilladelser som de forskellige applikationer kræver, før du installerer, er det helt vores egen skyld hvis der kommer noget snavs ind i vores kære mobil eller tablet…mere om det i en anden artikel.

 – Hvordan laver jeg en kode til betaling på Google Play?

Nå, flere af jer har spurgt om det er ulovligt at dele APK-filer og svaret er både ja og nej.

Har du installeret en gratis apps fra Google Play og gerne vil dele med din ven der har en billigere Android tablet uden Google play kan du fint sende ham eller hende en APK-fil.

Har du derimod en APK-fil liggende fra et f.eks betalt spil må du ikke sende den videre. Det er ulovligt.

EKS: Når vi modtager pressemeddelser om nye betalings-apps er der nogle gange vi gerne vil have en APK-fil så vi kan afprøve app`en før vi skriver om den. Hvis udvikleren sender os en APK-fil og vi smider den ud i Androidernes forum så alle kan hente og installere den, så er vi medvirkende til noget strafbart og kriminelt.

 – Hvordan opretter jeg mapper på Android?

Så du må gerne dele APK-filer fra gratis apps og spil, men ikke fra apps og spil der koster penge.

INFO: Der findes mange fildelings-sider hvor du kan finde APK-filer og spare masser af penge, men vi fraråder brugen af disse, dels fordi at det er ulovligt (og udviklerne mister penge), og så kan der i meget få tilfælde være tilsat noget kode så du som før nævnt måske pludselig har popups med reklamer om natten når du sover osv.

 – Hvordan nulstiller / fabriksgendanner jeg min Android?

Da de fleste af jer nok ikke bruger tiden på at læse tilladelserne inden i installerer et spil eller en app, og da der ikke kan komme noget “farligt” ind uden at du selv har sagt god for det, så anbefaler vi at i først og fremmest bruger Google play og andre godkendte app-websites, og ikke andre sider (da det er ULOVLIGT).

Hvis du absolut har fundet en app du vil have og den ikke findes på Playstore, så læs kommentarerne under den.

Til jer der bruger vores forum:

APK-filer er velkomne, så længe det ikke er fra betalings-applikationer. Da AppsAndroid.dk er “børnesikret” (der bliver f.eks ikke vist casino-reklamer mm), så bliver links til websteder med ulovligt indhold slettet hvis vi ser det.

I kan iøvrigt hente vores egen Android app her.

(7) kommentarer
    1. Og Danni jeg tror ikke at en udvikler der har brugt mange måneder på at lave et spil er enig med dig 🙁

  1. jamen hvis det er ulovligt hvorfor kan man så installere dem? det giver sgu da ikk noet mening mand 😛

    1. fordi at Google har valgt at man skal kunne. og de er jo op til dig selv. en bil kan jo også tit køre over 130 km/h men gøre det jo ikke lovligt.

Skriv kommentar
account_circle
email