Asus Zenfone 2 pris er afsløret i Taiwan

thumb Asus-ZenFone-2

Asus Zenfone 2 er tilgængelig i Taiwan hvor også prisen er offentliggjort.

Årets første store messe, CES 2015, blev afholdt først i januar, og vi så bla. nyheder fra Sony i form af Smartwatch 3 i metal, et nyt infotainment-system fra Parrot, samt Asus Zenfone 2.

Sidstnævnte er netop blevet tilgængelig i Taiwan, og selvom priserne herhjemme ikke helt kan sammenlignes med de priser vi finder andre steder, så kan vi godt bruge den oplyste pris som en pejlesnor.

Topmodellen, ZE551ML, der har 4 GB RAM, en 5.5″ fuld HD skærm, en 2.3 GHz quadcore Intel processor, samt 32 GB intern hukommelse, kan erhverves i Taiwan for 8.990 NTD, hvilket omregnet giver omkring 1.965 DKK.

 – Asus MemoPad 8 LTE test

En anden version af Asus Zenfone 2, som forvirrende nok også hedder ZE551ML, men har 2 GB RAM og en 1,8 GHz quadcore processor, koster 6.990 NTD hvilket omregnet giver omkring 1.516 DKK.

Dernæst har vi ZE550ML, der har en 5.5″ 720p skærm, 2 GB RAM, en 1.8 Ghz quadcore processor, og 16 GB intern hukommelse, og den er prissat til 5.990 NTD hvilket omregnet giver en pris på 1.300 DKK.

 – Asus Zenfone 2 video og specs

Til sidst har vi den billigste af modellerne der hedder ZE500CL, og den har en 5″ 720p skærm, 2 GB RAM og en 1.6 Ghz quadcore processor. Den koster 4.990 NTD og det giver omregnet 1.100 DKK.


Husk: Du kan altid få hjælp i vores Android forum, du kan hente vores gratis app her, samt følge os på FacebookGoogle + eller Youtube.

Du kan også tjekke vores tilbud på panserglas via vores shop.

Læs også:  Samsung Galaxy Alpha - dansk pris og specs

Da samtlige af overstående produkter bliver solgt under navnet “Asus Zenfone 2” er det vigtigt at du, når de engang dukker op i Danmark, holder styr på modelnummeret og holder øje med specifikationerne så du ikke kommer til at købe det forkerte produkt.

Vi har på nuværende tidspunkt ingen pris eller lanceringsdato for det danske marked. 

Kilde via Jmolholm 

Skriv kommentar
account_circle
email