Sony Xperia E4g – Sony lancerer billig 4G mobil

thumb sony-xperia-e4g

Sony lancerer atter en billig mobil i deres E4 serie.

Det er blot 14 dage siden at Sony lancerede Xperia E4, en Android smartphone med en vejledende udsalgspris på kun 799 kroner (der kommer iøvrigt en unboxing af denne i løbet af nogle dage), og nu lancerer de Xperia E4g der er en opgraderet version af Xperia E4 med blandt andet LTE ombord.

Sony Xperia E4g har desuden en 1.5 GHz quadcore processor, 1 GB RAM, 8 GB intern hukommelse (mulighed for isætning af micro SD-kort op til 32 GB), en 4.7″ LCD skærm med en opløsning på 960 x 540 pixels, samt et batteri på 2.300 mAh der ifølge Sony vil levere strøm til op til 2 dage.

 – Sony Smartwatch 3 test

Der er Android 4.4.4 KitKat fra start og et 5 MP kamera bagpå, samt et 2 MP kamera på fronten.

Sony Xperia E4g vejer 135 gram.

Ganske som topmodeller som Sony Xperia Z3 og Sony Xperia Z3 Compact mm, kommer Xperia E4g med Sony´s velkendte brugerflade der f.eks byder på STAMINA-mode der kan forlænge batteritiden betydeligt.

Sony Xperia E4g dansk pris

Som i kan se er specifikationerne intet i forhold til topmodellernes specs, men med tanke på at Sony Xperia E4g snart kan købes i de danske butikker til en vejledende udslagspris af 999 kroner, så virker Xperia E4g som et godt køb hvis du er ude efter en billig smartphone med 4G.

Vi har i løbet af de næste 10 dage en test klar af Sony Xperia E4 og du kan med fordel følge os på Facebook eller Google + for at få vores tophistorier direkte på din væg, ligesom at du også kan hente vores gratis app til Android.

Læs også:  Peter Schou hiver HTC M7 frem midt i fest

Har du brug for hjælp til dit Sony produkt er du velkommen i vores Sony forum.

Skriv kommentar
account_circle
email