Så smart er Android Smart Display til bilen (video)

thumb audi-infotainment

Google annoncerede i sidste uge at Android i 2014 så småt begynder at kunne ses integreret i vores biler med lanceringen af “Open Automotive Alliance”. Få et lille indblik af hvad Android Smart display kan bruges til i bilen.

CES 2014 lagde ud i sidste uge med at Google annoncerede OAA (Open Automotive Alliance) sammen med blandt andet Honda, GM, Huyndai, og Audi.

Meningen med OAA er at få Android i vores biler, og vi kan godt regne med at flere bil-producenter vil komme til med tiden.

Er du bekendt med Parrot`s ASTEROID, så har du måske allerede prøvet at bruge Android i bilen på en anden måde end blot via din smartphone, men hvis du kigger videoen igennem længere nede i artiklen så kan du se at Google med Android Smart Display går skridtet videre og den 10.2″ tablet er fuldstændig integreret med bilen der i dette tilfælde er en Audi.

F.eks kan du se hvad trykket i dine dæk er og hvordan det står til med olien, og da det bliver lagret i tablet`en kan du derfor sidde indenfor i sofaen og tjekke op på din bils tilstand før du skal ud at køre.

Du kan selvfølgelig også styre radio, installere og streame musik, samt blive navigeret via Smart Display.

Android Smart Display har en Tegra 4 CPU og kører Android 4.3. Du har selvfølgelig adgang til Google Play og der er også kamera i til video-opkald mm.

Herunder er det brødrene fra Android Central der giver en rundtur i en meget lækker Audi og viser hvad Smart Display kan bruges til. Videoen er på engelsk.

Kilde 

(6) kommentarer
  1. Nu har jeg ikke råd til at købe en ny audi.
    Min plan er, fjerne midter konsollen, bruge den som skabelon til en nyt, i 3mm træ fiberplader, lave en dock til nexus7 og mo tere en forforstærker med bluetooht. Trække venyl på, så skulle den være hjemme. 😆

Skriv kommentar
account_circle
email