Anmeldelse af Samsung Galaxy Tab Active LTE

thumb samsung-galaxy-tab-active kopi

Samsung Galaxy Tab Active 8″ LTE test.

Fremhævede specifikationer:

  • 8″ LCD skærm med en opløsning på 800 x 1280 pixels (ppi 189).
  • 16 GB intern hukommelse (11 GB tilgængelig) med mulighed for micro SD-kort op til 64 GB.
  • 4450 mAh batteri.
  • 1.2 Ghz quadcore processor og Adreno 305 GPU.
  • IP 67 klassificeret.
  • 1.5 GB RAM.
  • Android 4.4.2 KitKat.
  • 3.15 MP kamera bagpå og et 1.2 MP kamera på fronten.
  • WIFI/LTE/NFC/Bluetooth/A-GPS/GLONASS
  • Mulighed for opkald ved isætning af micro-SIM.
  • Størrelse: 213.1 x 126.2 x 9.7 mm.
  • Vægt: 393 gram.

Samsung Galaxy Tab Active LTE test: 

Udseende:

Samsung Galaxy Tab Active LTE er ikke den tyndeste og kønneste tablet, men det er heller ikke meningen.

Som du nok har kunne udlade af navnet er det en tablet der er produceret til udendørs-folket og “Active” får tankerne hen på kondiløbere og sportsudøvere. 

Med en IP 67 klassificering der gør at den er både vandtæt og støvtæt, samt et design i plastik med ekstra tykke hjørner er det en perfekt følgesvend at have med når du opholder dig steder hvor der f.eks kan være risiko for regn.

Skal børnene låne Galaxy Tab Active LTE er der med i købspakken et ekstra cover (se videoen længere nede) der yder beskyttelse imod fald fra 1.2 meters højde.

Indbygget i det ekstra cover er en stylus du kan bruge hvis du f.eks står med arbejdshandsker på eller ungerne skal tegne på tabletten.

 – Galaxy S6 Edge test

Den aftagelige bagbeklædning giver med sin ru overflade et godt grip og bagpå sidder kameraet på 3.15 MP.

Tager du bagbeklædningen af kan du komme ind til det udtagelige batteri eller isætte micro SD-kort samt micro-SIM.

Bagbeklædningen skal knipses på og sidder rigtig godt fast.

På højre side sidder tænd/sluk og volume op/ned og knapperne virker ret robuste og solide.

Det samme kan siges om de fysiske knapper under skærmen.

Rundt om skærmen er en forhøjet kant der gør at hvis du skulle tabe din Galaxy Tab Active LTE, at skærmen er bedre beskyttet, og det samme gør sig gældende for hjørnene der stikker lidt mere ud end hvad du er vant til at se på “almindelige” tablets.

galaxy-tab-active kopi

Kort og godt er kvaliteten helt i top når vi snakker holdbarhed og selvom tabletten måske er en anelse for tung til de helt små børn så har vi at gøre med en tablet der virkelig virker solid og egner sig perfekt til byggepladsen og ferien i bjergene.

En stor fejl er dog at jackstikket er placeret under bunden.

Du kan se designet på Galaxy Tab Active LTE herunder i videoen. 

Galaxy Tab Active unboxing

Kamera:

Med et 3.15 MP kamera bagpå og et 1.2 MP kamera på fronten er dette ikke en tablet for dem der ønsker at gengive livets øjeblikke i smukke billeder, og til trods for at Samsung giver os mulighed for at vælge forskellige tilstande så skal du knipse en hel del billeder før du har bare èt du kan bruge.

Video kan ikke optages i fuld HD, men i 720p og jeg er ej heller her særlig imponeret, tværtimod.

Der skal ikke meget bevægelse til før hverken billeder eller videoer er ubruelige, så kameraet skal kun bruges i nødstilfælde af at du har glemt din smartphone.

20150223 160302

20150223 160328

Brugerfladen:

Brugerfladen er Android 4.4.2 med TouchWiz lagt oven på og i forhold til at Galaxy Tab Active LTE ikke er et muskelbundt kører brugerfladen ganske gnidningsfrit og der er ikke meget hakkeri at komme efter. Dermed ikke sagt at der ikke opstår lags, for det sker hist og her.

Det er nemt at tilføje widgets og apps til startskærmen og i højre side kan du aktivere en hjælpelinje som du kan hive ug og ind, alt afhængig af hvornår du skal bruge den, og heri kan du smide de apps i du bruger oftest. 

Du kan også tage et screenshot ved at glide hånden hen over skærmen. Dette virker dog ikke hvis f.eks der er popups på skærmen og af en eller anden grund kan man ikke tage screenshots ved at trykke på tænd/sluk og volume ned samtidig, du skal derimod trykke på hjem og tænd/sluk.

 – Galaxy S6 test

Som altid har Samsung været rundhåndet med gaverne og du får blandt andet 50 GB Dropbox i 2 år ved køb af en Galaxy Tab Active LTE, ligesom at der også er 2 måneders gratis Viaplay, samt en masse andet via tjenesten Upick.

En rigtig brugbar mulighed er at du kan isætte micro SIM kort og foretage opkald, samt sende SMS`er, og det ligesom en rigtig mobiltelefon. Jeg har foretaget et par opkald og sendt et par SMS`er og lyden er ganske fin og jeg har ikke oplevet problemer af nogen art, hverken med at personen i den anden ende ikke kunne høre mig eller udfald under samtaler.

Herunder et par screenshots af brugerfladen på Galaxy tab Active LTE.

 

Statusbar hevet ned med èn finger

Screenshot 2015-02-23-15-45 kopi

Statusbar hevet ned med to fingre

Screenshot 2015-02-23-15-45

 SMS app`enScreenshot 2015-02-23-15-49

Opkald

Screenshot 2015-02-23-15-44

Startskærmen

Screenshot 2015-02-26-11-40

Du kan tilføje i alt 7 startskærme og nederst i venstre hjørne har du et ikon der forestiller en mappe der giver dig en genvej til din oversigt over hvad du har foretaget dig. Ret praktisk faktisk.

I bunden har du din værkstøjslinje hvor du kan placere op til 6 af de apps du vil, og du kan også oprette navngivne mapper.

Praksis:

Da Samsung Galaxy tab Active LTE er en tung tablet i forhold til hvad jeg mener er den nærmeste konkurrent, Sony Xperia Z3 Tablet Compact, skal du lige vænne dig til at den vejer det ekstra.

Begge mine børn på henholdsvis 3 og 7 år har dog siddet og spillet på den og de klagede sig ikke over vægten.

De fysiske knapper kræver at du trykker lidt hårdere end du er vant til, men har du først vænnet dig til dette er det ikke et problem.

Det er ej heller et problem at gøre tabletten ren hvis du har haft med udenfor og den er blevet beskidt, eller du har børn som mig i 3 års alderen der af en eller anden grund altid formår at fedte en skærm til på ingen tid.

Da den er vandtæt er det nemlig bare at skylle den under vandhanen.

Min søn har installeret diverse tunge spil og siddet 3 timer i streg og spillet løs og selvom den bliver lidt varm bagpå kunne den klare mosten uden at gå i selvsving eller lukke ned. Der er lidt hakkeri hist og her, men det må forventes.

Tjenester som Netflix og Viaplay fungerer også fint og selvom lyden ikke er overvældende kan den gå når der skal ses film. Der mangler noget volume når f.eks børnene ser oversatte film hvor lyden som regel er lavere end den oprindelige lyd.

Skærmen egner sig fint til film og spil, men grundet opløsningen får du ikke den samme oplevelse ud af det som på f.eks Samsung Galaxy Tab S hvor fulde HD film kan nydes på en Super Amoled skærm.

Skærmen er ellers generelt fin nok og lysstyrken kan skrues rimeligt (ikke vildt højt) op så den kan bruges i lyse rum. Med tanke på at Galaxy Tab Active LTE ville være perfekt til byggepladser og ferien i bjergene, havde jeg dog regnet med at der ville være mere lys i skærmen.


Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier samt de bedste tips og tricks direkte på din væg – KLIK HER


 

Farverne er lidt matte, men du kan godt se hvad der sker på skærmen fra siden. Skærmen kan dog ikke sammenlignes med skærmen på andre topmodeller.

Som altid er Samsungs automatiske lysstyrke sat for lavt, og selvom den står på automax er der for lidt lys i skærmen indendørs. 

Standby tiden er ret god og den kan virkelig ligge lange i skuffen uden at skulle forbi en lader og jeg prøvede i de første 9 dage at kun bruge den 10 minutter om dagen og som du kan se herunder er der stadig 50% batteri tilbage efter 9 dage uden at have været i et ladestik.

Er du udenfor og skruer lysstyrken op på 100% tikker batteritælleren dog ret hurtigt nedad.

Screenshot 2015-02-26-12-05

 

Konklusion:

Samsung Galaxy Tab Active kan klare sig fra minus 20 grader til plus 60 grader og er både vand og støvtæt, samt kan tåle at blive tabt hvis det ekstra beskyttelseshylster er påsat.

Skærmen, kameraet mm er ikke noget der imponerer mig, og sammenligner man med f.eks Sony Xperia Z3 Tablet Compact hvor du også får 4G og meget bedre specs til næsten samme pris, så er prisen lidt i overkanten (omkring 4000 kroner).

Da den kan holde til en del mere end andre tablets og samtidig kan bruges som telefon hvis man skulle få brug for dette, og den kan det den skal, kan jeg ikke andet end at anbefale den til dem der står og mangler en hårdfør tablet.

appsandroid anbefaler ikon-01

Jeg har dog ikke oplevet problemer i testperioden ud over at brugerfladen har hakket lidt og jeg er tilfreds med byggekvaliteten og designet, der dog ikke er det smukkeste til dato.

Specs er ikke overvældende, men man køber heller ikke Galaxy Tab Active for specifikationernes skyld, men for designets.

Min vurdering ender på 5/6, hvilket er helt godt klaret med tanke på at kameraet er direkte uanvendeligt. Det den vinder på er batteritiden og det robuste design, og som nævnt før vil den, på trods af vægten, være helt ideel til børnene eller på byggepladsen hvor pennen i det ekstra beskyttelseshylster kan bruges hvis du f.eks har handsker på.

Vurdering: 5/6 

appsandroid bedømmelse 300px-08

galaxy-tab-active-back

(4) kommentarer
  1. Så fik jeg læst det sidste har selv sgs5 og er glad for at den er vandtæt så hvis tab active have lidt mere specs ku jeg godt overveje den 8)

Skriv kommentar
account_circle
email