Samsung Galaxy Mega 6,3 dansk pris og tilgængelighed

Samsung-Galaxy-Mega-6-3

Samsung Galaxy Mega 6,3 er på vej til Danmark, og forventes at kunne købes sidst i maj 2013.

Det nye sort er store smartphones, og selvsamme producent der gjorde verden opmærksom på at store smartphones var ìn, er nu kommet med en ny Mega-serie med endnu større smartphones.

Vi taler selvfølgelig om Samsung og deres Note-serie der efterhånden har solgt ret godt. Den seneste Note-smartphone, Samsung Galaxy Note 2, har en skærm på 5,55″, og rygterne vil at Samsung er på vej med en Galaxy Note 3. Ud over to smartphones (også kaldet phablets. En phablet har en skærm på 5 til 7″) består serien også af to Android tablets, nemlig Galaxy Note 10,1 og Galaxy Note 8,0.

 – Samsung har solgt 5 millioner Galaxy Note 2

Kigger vi på de “almindelige” nye topmodeller som Sony Xperia Z, LG Optimus G, HTC One, og Samsung Galaxy S 4, er det tydeligt at trenden går i retningen af, at skærmen skal være omkring de 4,7 til 5″.

Nu har Samsung så lanceret en ny Mega-serie som består af to store Android smartphones, hvoraf den ene så er på vej til Danmark. Vi har lige nu ingen information om Galaxy Mega 5,3 også vil se de danske strande.

Samsung Galaxy Mega 6,3 specifikationer:

  • 6,3″ PLS HD skærm
  • 1,7 GHz dualcore CPU
  • 8 MP kamera bagpå og et 1,9 MP foran
  • 1,5 GB RAM
  • Batteri på 3200 mAh
  • Understøtter SD op til 64 GB
  • Android 4,2
  • 4G LTE
  • 8 GB intern hukommelse

Galaxy Mega 6,3 vil have en vejledende udsalgspris på 3999 DKR, og forventes at være tilgængelig fra slutningen af maj/først i juni. 

GALAXY Mega 6.3 er udstyret med en række nye funktioner, der gør hverdagen lettere – og sjovere. Du kan f.eks. sætte gang i festen ved trådløst at koble flere telefoner sammen og spille den samme sang. Eller du kan tage et billede med Sound & Shot, og hver gang billedet vises, afspilles den lyd, der var i lokalet, da billedet blev taget. Møder du nye mennesker, der ikke taler samme sprog, hjælper S Translator funktionen med at nedbryde sprogbarriererne for jer. Du indtaler bare ordet eller sætningen, som du vil oversætte, og GALAXY Mega giver dig den rigtige formulering både i tale eller på skrift.

 

Galaxy-mega-6-3-front

Galaxy-Mega-6-3-backKilde: Pressemeddelse

(5) kommentarer
  1. Den er for stor syntes jeg. var nede og prøve Xperia Z og den var for stor til mig så med Galaxy mega ville det fæltes som om at jeg brugte et skateboard til at ringe fra 😛

  2. Den kunne jeg godt finde på at købe. Det er måske lidt i prisen i overkanten med de specs når den kun har en dualcore processor 🙁

Skriv kommentar
account_circle
email