Next Lock Screen – prøv den nye låseskærm fra Microsoft

thumb next-lock-screen

Next Lock Screen fra Microsoft er en ny lockscreen til Android smartphones og tablets.

Efter at microsoft har fået ny ledelse er der mere åbenhed overfor udvikling af apps til andre platforme end Windows, i dette tilfælde Android, og det til trods for at Google ikke er interesseret i at udvikle apps til Windows Phone.

Microsoft har nemlig tilføjet to nye applikationer til deres i forvejen rimelige portefølje af apps på Google Play, og vi skal kigge lidt nærmere på den mest spændende af de to nye gratis apps herunder.

Den ene app er Journeys and Notes der minder lidt om Foursquare og den anden er en ny låseskærm, Next Lock Screen, der i skrivende stund ikke var tilgængelig i Danmark. Længere nede er der links til både apk og Google Play hvis du vil tjekke den ud.

 – Prøv det gratis Nokia HERE Maps med offline navigation

Låseskærmen viser indkomne opkald og SMS`er, samt kalender aftaler mm, og i bunden af skærmen har du mulighed for at oprette 3 profiler og selv tilføje de applikationer du bruger når du enten er hjemme, på arbejde, eller på tur.

Next Lock Screen giver mulighed for nemt at ringe tilbage hvis du har haft et mistet opkald eller du vil besvare en SMS og den virker umiddelbart stabil.

Den er dog kun brugbar hvis du deaktiverer din default låseskærm, da den popper op før din default låseskærm hver gang du tænder for telefonen.

 – Få notifikationer på din lockscreen med Snapdragon Glance

Dette betyder ikke bare at du faktisk skal låse skærmen op to gange, men det betyder også at dine aftaler og indgående opkald kan ses af alle til trods for at du måske bruger kode på din låseskærm.

Fordelen er til gengæld at det er nemt lige at tjekke hvem der har sendt en SMS eller hvem der lige har ringet eller smidt dig en mail.

Du kan hente Next Lock Screen apk via min Dropbox, bare husk at du skal ind i dine indstillinger og sætte et hak ved at du tillader installation fra ukendte kilder. 

 – Google annoncerer ny email tjeneste kaldet Inbox

Bemærk at jeg kun kort har prøvet Next Lock Screen så du må selv lege rundt med den og finde ud af hvordan du bedst bruger den. Du er dog altid velkommen til at spørge om hjælp under artiklen eller i vores forum.

Du kan også hente den nye lockscreen via Google Play og det samme med Journeys and notes.

Herunder promovideoen for Next Lock Screen.

Via Keld Daugaard

(3) kommentarer
  1. Morten, man kan altså ikke hente de Ms apps på Gplay, det er kun i Usa pt.!
    Alle mine enheder er inkompatible, hvad siger din Z3.?

Skriv kommentar
account_circle
email