Mini-test af Google Nexus 5

Dette er en gennemgang af Googles nye flagskib, Nexus 5.

 

Nexus 5 er mobilen der skal vise Android 4.4 KitKat frem og er lavet i samarbejde imellem LG og Google. LG lavede iøvrigt osse Nexus 4 fra sidste år.

 

Nexus 5 kommer med en 5″ fuld HD-skærm, 4G/LTE-antenner og et 8MP-kamera med optisk billedstabilisering. Den har 16 gigabyte indbygget hukommelse, en firekernet Snapdragon 800 CPU på 2,26GHz og vejer 130 gram.

 

Det siger mig ikke så meget i den daglige brug, det bliver en ren gennemgang fra en person som er blevet bidt af de Goggle mobiler, der kommer ved denne her tid hvert år.

Sidst jeg lavede en gennemgang af en mobil her på AppsAndroid.dk kom jeg ikke så meget ind ind på styresystemet men jeg synes at jeg lige vil knytte et par ord til den nye version Android 4.4 KitKat sidst i artiklen.

Nexus 5 i bilen

Det er nu min 4. generation af Google mobiler, det vil sige jeg har haft Samsung Galaxy S som min svigersøn fik og stadigvæk har, prøvede den sidste dag, der er sket meget på mobil fronten siden kunne jeg mærke, dernæst Samsung Galaxy Nexus som min datter overtog ( den havde hun kun i 2 mdr så afgik den ved døden) noget med et simkort der ikke kom rigtig i) men det er ikke noget jeg skal snakke så meget om..

 

LG Nexus 4 som er indgået i en aftale med min kone da jeg skulle argumentere for at jeg igen skulle have en ny mobil, faktisk nåede jeg at have 2 stk da min første røg sammen med mig i vandet i Grækenland, hvis man kan kalde det for en mini test i om Nexus 4 kan tåle saltvand kan jeg konstatere det kan den ikke  🙂

 

Det vil så sige at den nye Nexus 4 kun var 3 mdr da jeg fik min kone overtalt til overtage den..  

Så efterhånden synes jeg selv at jeg har et ok grundlag for at sammenligne de forskellige modeler i daglig brug, nogle vil måske sige jeg er blevet afhængig af at få den nye model (min kone) hver gang Google smider en ny mobil på gaden.

nexus 5 back

Gennemgang:

Igen i år bestilte jeg min N5 gennem min tyske kollega, den blev frigivet torsdag aften d 31 oktober, allerede 10 min efter kom den på det tyske Google Play og blev bestilt.

 

Valget faldt på den dyre model med 32 gb til en pris omregnet til 3076 kr inklusiv fragt, hvis man hører rundt omkring svarer det vel til at jeg har sparet ca 1000 kr i forhold til den danske pris som man regnes med bliver ca 4000 kr .

 

– Nexus 5 dansk pris og specifikationer

 

Det er nu ikke så meget de penge jeg sparer jeg tænker på, men mere det at allerede om tirsdagen kunne jeg hente mit nye vidunder.

 

Da jeg bestilte N4 gik der hele 6 uger inden jeg fik den, det var en lang ventetid skal jeg lige hilse og sige, jeg læste og så alt hvad der var omkring den mobil i løbet af de ugfer… denne gang gik der kun 5 dage, hvilket vil sige der ikke er så mange der har fået den endnu og derved har testet den.

 

Da jeg kom hjem med den stod kaffen klar, sjældent har jeg drukket kaffe så hurtigt. Nu skulle N5 tages under kærlig behandling, det kedelige brune fragtpapir blev flået op og kassen kunne betragtes, kassen er sådan lidt fesen lyseblå med en N5 i rød gul og igen lyseblå farver, jeg synes ikke at indpakningen udviser klasse og luksus men nu har jeg jo heller ikke købt mobilen for kassens skyld, så jeg fik kassen åbnet og der lå det lille vidunder med flot sort skærm med logoet Nexus 5


Design:

Selve skærmen er jeg helt vild med, igen har de valgt at se bort fra forstyrrende logoer eller homeknap se det giver et indtryk af luksus. Bagsiden af mobilen, har set ud fra mine øjne fået et løft, den er lavet af en form for mat plastik som på ingen måde føles som plastik mere som en form for gummi, det igen gør at man ikke føler at mobilen glider ud af hænderne på dig.

 

N4 har glas hele vejen rundt og mange har klaget over at de ikke er så holdbare når de ryger på jorden fra en meters højde, jeg har aldrig selv tabt min N4 så ved det ikke, men jeg kunne ikke lide bagsiden på den der var for for meget der forstyrrer mine øjne, glimmer og prikker der skulle danse når man drejede sin mobil osv ikke noget for mig.

 

Den nye N5 har en mat enkelt bagside med et lille LG logo og et stort Nexus skrevet på bagsiden, spørgsmålet er så hvor holdbart bagsiden er for ridser ?

 

Men der skal selvfølig også være lidt at sætte sine kritiske øjne på, og den er vokset lidt i forhold til N4 man er nu oppe på en skærm som er tæt på de 5 tommer, det er smertegrænsen for størrelsen af en skærm til mig.

 

Før  købte jeg bukser efter pris eller farve, nu skal jeg købe bukser efter hvor store lommerne er :)…jeg synes at den lægger sig tæt op af Sonys mobiler hvad design angår, den virker meget skarp i kanterne (som flere af de nyere Xperia modeller), N4 har mere bløde hjørner.

 

Skærmen er sunket lidt ned i forhold til den i øvrigt tynde kant, så der opstår en lille forhøjning i forhold til skærmen, ikke meget men nok til at man mærker det i daglig brug.

 

Bagsiden har fået en ordentlig kamera linse, den fylder meget i billedet bagpå, igen har den også forhøjning og dermed skarpe kanter, jeg tænker både på skærm og rundt om linsen kan der lægge sig små sandkorn og fnuller osv som kan ridse eller i hvert fald kan se sjusket ud.

 

Selv om det er LG som har stået for at lave mobilen og den nok på mange måder ligner LG G2, så har den sine fysiske knapper på siden, men der har de heller ikke gjort arbejdet godt nok.

 

Volumen knappen er rigtig skarp og det er noget man bliver mindet om hver gang man kommer i nærheden af den, tænd og sluk knappen er også lidt skarp, dog ikke så meget at det er irriterende. Begge knapper virker stabile og holdbare og i forhold til N4 kan man nu mærke om man aktiverer tænd og sluk knappen.


Daglig brug:

Da jeg fik min N4 sidste år var jeg imponeret over dens hurtighed, nu har jeg jo begge mobiler i huset så har testet dem op mod hinanden, og hold da fast N4 ligner en gammel mand på vej op af et bjerg.

 

N5 slår den på alle punkter, jeg er ikke typen der spiller en masser spil som kræver en masse af mobilen, men bare det at man åbner apps eller hjemmesider osv så ser man forskellen, N5 er hurtig… nej lynhurtig, jeg vil tror at den vil dække alles behov.

 

Jeg kørte nogle forskellige test bla quadrant benchmark hvor den scorer 6717  bla foran HTC One X

Så prøvede jeg Antutu hvor den scorede 22460. Aner ikke en hylende fis om hvad jeg skal bruge det til i daglig brug men for nørder (Høy) er det jo det der fortæller dem om det er en mobil der er værd at kaste penge efter.

Nexus 5 benchmark

 

Da jeg skrev om N4 var et af mine kritikpunkter at den blev utrolig varm efter bare 5 min brug, og om det var mangel på kræfter eller software fejl ved jeg ikke, men varm blev den.

 

Med N5 kan du bøvle rundt i al den tid du vil, både surfe og snakke uden den bliver den mindste varm.

 

Jeg har været ude at teste den med navigation, kørte en tur på en times tid og med den store skærm er det en ren fornøjelse, jeg kan i hvert fald godt udelukke at min gamle TomTom kommer  ud af skuffen fremover.

 

Læs også:  KitKat til Xperia Z, ZR, ZL, og Tablet Z kommer i maj

Når man snakker skærm, så slår N5 alt hvad jeg har set til dags dato, hvilken skærm, alt står krystalklart og om man læser eller ser youtube er underordnet, der fremstår knivskarpt, og når man læser artikler bliver man ikke træt i øjnene, det er virkelig en fornøjelse.

 

Stadigvæk irriterer det mig at man har den 2 cm kant forneden som ikke bliver brugt til andet end software knapper, ja selvfølig skal de være der og jeg er godt klar over at det ellers ville være umuligt at spille spil osv, men jeg vil bare så gerne have endnu mere af den fantastiske skærm.

 

Da det nu er så stor en skærm og når den er slukket er den rigtig sort, så kan i nok gætte den suger fedtede fingre til sig, men det tror jeg ikke der er nogle producenter der har fundet løsningen på endnu, så det gælder bare om at pudse den når man mener det er et problem.

 

N5 kommer også med 3 generation Gorilla glas hvilket vil sige at man må formode det stort set er umuligt at få ridser på sin skærm hvis man bare passer nogenlunde på.

 

Der går nok ikke længe inden der ligger div droptest og en eller anden smider den i en blender for at se hvor meget N5 kan modstå, men det vil jeg lade specialisterne stå for.

Jeg kan bare konstatere at skærmen er helt fantastisk og man virkelig får skærm for pengene.

Nexus 5 front


Lyden:

I  N5 har man nu valgt at sætte højtaleren i bunden , ja jeg skriver højtaleren for selvom det ser ud til at der er 2 højtalere så er det i virkeligheden kun tale om èn højtaler.

 

Selve lyden i højtaleren er super god og man kan høre lyden selv om mobilen ligger på bordet.

 

På N4 var det et af kritikpunkterne, at lyden forsvandt når den lå på sofabordet, pga højtaleren sad på bagsiden.

 

Lyden ved samtaler går også klart igennem, lyden i samtaler på N4 synes jeg havde sådan en mærkelig dåselyd, noget jeg ikke bemærker med N5.

 

Man kan også godt høre musik igennem mobilens højtaler hvis det skulle være nødvendigt, synes egentlig det lyder ok, selv om det selvfølgelig er at foretrække at bruge nogle gode høretelefoner.

N5 har mulighed for at ringe højt og spille højt, noget mange mobiler har problemer med.

Med N5 skal du være mere eller mindre døv hvis du ikke hører dens alamer eller når nogen ringer dig op.  

 

Læs også:  Sony Xperia Z3+ er landet på redaktionen - se den danske unboxing

Kamera:

Det er uden tvivl det bedste kamera jeg har haft i en mobil, N4 kommer ikke i nærheden af kameraet i N5. Jeg er ikke specialist eller fotograf men jeg kan i hvert fald se at her har Google virkelig lagt sig i selen, rygterne gik på at der ville komme et godt kamera i N5 og de rygter taler sandt.

 

Jeg er virkelig imponeret, nu kan man bruge billederne til andet end Google + og Facebook.

 

Jeg har taget foto tæt på langt fra og i mørke omgivelser og må konstatere med min lille viden omkring fotografering at det er på foto delen at N5 virkelig rykker fra N4, selvfølgelig er N5 større og hurtigere end N4, men når man ikke har de 2 mobiler liggende ved siden af hinanden tror jeg ikke at man lægger mærke til forskellen i hverdags brug.

 

Men det at tage foto og virkelig få et brugbart billede, det er noget man kan bruge i hverdagen, hvor har jeg tit taget et billede af mit barnebarn for bagefter at måtte konstatere at det eneste jeg kan bruge det til er at smide det i skraldespanden.

 

Jeg skal til Skagen på ferie sammen med konen og der bliver min N5 det eneste kamera der kommer med.

 

En af forskellene på de 2 kameraer er at N5 har HDR+ men selv uden at have det aktiveret er N5 kameraet meget bedre   

Men prøv det selv måske er jeg bare nem at imponere.

På video delen kan jeg ikke se den store forskel, det fungere bare og er knivskarpt men det synes jeg nu også det var på N4.

– Se billeder taget med Nexus 5 


Internet og batteri:

Det har tit irriteret mig når jeg har været på arbejde og vil på nettet, at der gik en krig med N4.

 

Jeg tog nogle test med Speedtest og den viste at jeg kun havde 2,05 Mbps ned med N4 hvilket jo ikke er imponerende, og så prøvede jeg med N5 og den henter ned med 6,05 Mbps på samme netværk.

 

Ved ikke hvad de har gjort men det gør oplevelsen at gå på nettet i arbejdstiden noget bedre.

Begge tests er med Telmore altså TDC forbindelse.

Fra på mandag går jeg over til TDC og derved får jeg jo 4G hold nu op hvor jeg glæder mig. 🙂


Der er skrevet meget om batteritiden på N5, og med den store skærm + ydelser den vil den ikke holde længe på batteriet

 

Jeg må bare konstatere at jeg er tilfreds, efter ca 17 timer havde jeg 4.1/2 times skærmtid og det er noget jeg aldrig har kunne få ud af N4.

 

Jeg ved ikke om man har gjort noget med det nye styresystem Android 4.4 KitKat men jeg har da fundet et sted under indstillinger og placering hvor der er under seneste placeringsanmodninger står Google Play-tjenester (lavt batteriforbrug) Google-søgning (lavt batteriforbrug)

Om det er det eller noget andet skal jeg være usagt, endtil videre er jeg godt tilfreds med batteritiden.


Konklusion:

Er Nexus 5 værd at investere i ? for mit vedkommende må det blive et ja.

 

Ting jeg er glad for ved N5:

1.fantastisk skærm

2. Lynhurtig mobil

3. Internet delen

4. Kamera

5. Bagsiden

6. Pris

 

Læs også:  Sony Xperia Z kan opdateres lige nu

Ting jeg er mindre glad for.

1. Design, skarpe kanter i forhold til N4

2. Knapperne på siden

Til sidst vil jeg komme lidt ind på den nye version af Android, 4.4 KitKat.

 

Siden det kom frem i sommers at Google ville komme med en ny version af Android som virkelig ville ændre en del har jeg glædet mig, men jeg må indrømme jeg er blevet en smule skuffet.

 

Det fungerer da, men de helt store nyheder er der ikke, tværtimod det har taget noget væk som jeg personlig var glad for ved den tidligere version 4.3

 

Noget af det første jeg lagde mærke til var når man tænder mobilen, kan man starte kameraet ved at swipe til venstre, det kan man stadigvæk, men man kan ikke swipe til højre og lave sin egen opstartsskærm, der havde jeg kalender – ur – Gmail liggende, den mulighed er væk.

Når man så er kommet ind på sin startskærm, så har du som udgangspunkt kun en skærm, for at komme til Widgets skal du holde fingeren nede på skærmen så kommer du til baggrunde – widgets – Indstilling. Du kan nu tage en widget og oprette en ny skærm osv.

Det er sikkert smart nok, men det var noget nemmere før hvor man i sin app-drawer bare kunne swipe sig hen til widgetterne og tilføje dem direkte til startskærmen.

Så har de fjernet noget inde ved kontaktpersoner, der kunne man før se de sidste sms og opdateringer personen havde lavet ? VÆK…

Mange af ens apps virker ikke lige nu, men det er vel et spørgsmål om opdateringer fra de forskellige udviklere.

Der er da også lidt nyt, de har f.eks fjernet sms delen og lagt den sammen med Hangout og det giver god mening når man først lige vender sig til det.

 

Så kan man kommer til Google Now ved at swipe til højre når man er på startskærmen, men derved kan man kun få flere skærme når man swiper til venstre.

Så har man fået mulighed for at printe ud trådløs over sin mobil ,smart hvis man har brug for det.

Selvfølgelig er der flest forbedringer og det andet drejer sig vel bare om at vende sig til nye ting.

 

Med venlig hilsen

Kim Munch

 

Vi siger tusind tak for artiklen til Kim Munch.

(34) kommentarer
  1. Det eneste negative er vel at batteritiden på grund af batteriets størrelse ikke er på højde med for eksempel G2. Men som jeg forstår det (til Kim) så er batteritiden bedre på Nexus 5 end på Nexus 4 ikke?

    1. Den har nogle funktioner som gør at den lukker bedre ned i de programmer den ikke bruger, så det er min helt klare overbevisning at den har bedre batteri tid, jeg har aldrig opnået så god skærmtid på N4 som med den her. Det eneste du skal tænke på er at jeg har ingen spil på min mobil og det er vel tit det der æder batteriet.

  2. Den der sleep battery pro må være noget af det samme som det der hedder Stamina på Sony. Da lukkes alt når skærmen er slukket og det kan virkelig spare strøm.

  3. Tror nu at jeg vil prøve en ren andriod jeg har haft 3 med androids men aldrig en nexus og til den pris kan det næsten ikke gå helt galt %:

      1. Jeps 🙂
        Rigtig rart, ikke at skulle vente måneder på, at samsung, htc osv får snøvlet sig sammen til at frigive en opdatering.

  4. Er galt glad for min G2 men den trækker sgu alligevel lidt den Nexus 5 der 🙂 batteri skulle bare have været lidt større synes jeg 🙁

  5. Jeg har Nexus 4 og er vild glat for den jeg vil gerne vite om du syns at jeg skal købe Nexus 5 om den er så meget bedre en Nexus 4?

      1. Jeg havde næsten besluttet mig for det i forvejen men ville lige være sikker. Ved du om den har det der med at wifi kan slåes fra når den er i dvale? når jeg går rundt der hjemme kan jeg spare batteri hvis jeg slår mobil nettet fra og så når skærmen er slukket er der slet ikke forbindelse til internettet

        1. Nej det kan den desværre ikke, men mener heller ikke det er nødvendigt, på N4 brugte jeg en app som hedder Deep Sleep Battey Pro den er rigtig god og lukker alt ned, den er nem at bruge og fungere virkelig godt

  6. Nice nok og fedt at i er så hurtig ude med en gennemgang af det.det vil sige at skærmen på N5 er bedre end skærmen på N4? Og det er jo nok fordi den er i fuld HD . har du prøvet det dersens tale noget eller virker det ikke på dansk? Google now tingenoten?

    1. Ja skærmen er bedre, og Nej Google New er ikke på Dansk, men ved ikke hvad de har forbedret, for den er begyndt at forstå mit Engelsk 😀

  7. Okay den virker da lidt tiltrækkende men jeg har aldrig været til LG selvom når det nu er en nexus så får man jo nok de opdateringer man skal have 🙂

  8. Svært så lige om det skulle være G2 eller N5 som i kalder den det skal jeg nok tænke lidt over men den her ser pænere ud 😛

    1. Nej den føles ikke meget større, den er jo lidt tyndere og så ligger den godt i hånden, efter de har skiftet til gummi på bagsiden

      1. Okay tak 8) jeg regner nemli med at jeg vil bestille den i næste uge så jeg glæder mig rigtig meget 🙂

  9. Dejligt at få en mening om den inden jeg skal bestille den. go historie syntes jeg med nogle gode punkter 🙂

Skriv kommentar
account_circle
email