HTC One M8 får Android Lollipop i Danmark netop nu

thumb HTC-One-M8-2

HTC One M8 modtager i disse dage opdateringen til Android 5.0 Lollipop i Danmark. 

Er du ejer af en HTC One M8 er der gode nyheder i form af en opdatering der er længe ventet.

Der er nemlig tale om opdateringen til Android 5.0 Lollipop der bringer din HTC One M8 op på firmwareversion 4.16.401.10. 


Info til nye:

Google opkalder deres versioner af Android efter søde sager og det i alfabetisk rækkefølge. F.eks hed den første Android version “Alpha” (1.0), den anden hed “beta” (1.1), den tredje hed “Cupcake” (1.5), den fjerde hed “Donut” (1.6), den femte hed “Eclair” (2.0 – 2.1), den sjette hed “Froyo” (2.2 – 2.2.3), dernæst kom “Gingerbread” (2.3 – 2.3.7), der blev efterfulgt af “Honeycomb” (3.0 – 3.2.6), og “Ice Cream Sandwich” (4.0 – 4.0.4), og senere “Jelly Bean” (4.1 – 4.3.1) og “KitKat” (4.4 – 4.4.4), og nu “Lollipop” (5.0) som er den nyeste offentligt tilgængelige version af Android. 


Opdateringen bliver udrullet via OTA, hvilket betyder at du ikke behøver at tilslutte din HTC One M8 til din computer eller lignende.

Har du på nuværende tidspunkt ikke modtaget en notifikation i din statusbar om at en systemopdatering er tilgængelig, kan du prøve at søge manuelt efter opdateringen via dine indstillinger. 

Bemærk at udrulningen ikke rammer alle på samme tid, så er der ikke nogen opdatering tilgængelig til dig i dag, så kan det være at den kommer i morgen…den er under alle omstændigheder på vej til dig.

Da opdateringen fylder omkring 780 MB råder vi jer til at bruge WIFI, således at i sparer data på jeres mobil-abonnement.

Læs også:  Hvilke HTC smartphones vil modtage Android 5.0 Lollipop?

Opdateret: Efter denne artikel er blevet publiceret har HTC udsendt en pressemeddelse og Peter Frølund, VP for UK og Norden, siger om Android 5.0 til HTC One M8, at HTC har haft fokus på at finde den helt rette balance imellem Google´s nye “Material Design” og HTC Sense.

 

– Når vi vælger at integrere Sense, er det fordi, vi ønsker at skræddersy den smartphone-oplevelse, vi giver vores brugere. Samtidig er Android Lollipop den mest gennemarbejdede opdatering til Android, jeg nogensinde har set, så det har været en balance mellem at holde det minimalistiske design og optimere brugeroplevelsen. Det synes jeg, vi er lykkes med, og med integrationen af HTC Sense i Android Lollipop giver vi vores HTC-brugere den flotteste og mest intuitive Android-oplevelse til dato.

 

Med opdateringen følger nye forbedringer og fejlrettelser, og på oplysningsskærmen for hentning af Lollipop til HTC One M8 er nævnt følgende:

System opdatering:

 – Android 5.0 Lollipop.

Låseskærm og notifikationer:

 –  Nyt Lollipop udseende med udvidede privat-indstillinger.

Seneste programmer:

 – Understøttelse af flere sider.

Tilføjelse af søgefunktion i indstillinger.

Du kan læse mere om hvad vi får med Android Lollipop her

Oplever du problemer efter endt opdatering kan en genstart til tider afhjælpe disse, og ellers vil en nulstilling i mange tilfælde kunne gøre det.


Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier samt de bedste tips og tricks direkte på din væg – KLIK HER


Det er kun 10 dage siden at de danske SGS5 ejere modtog Android Lollipop, nu er HTC så klar med deres version af denne, og vi forventer at andre topmodeller som f.eks Sony Xperia Z3 og Xperia Z3 Compact vil modtage opdateringen i løbet af februar.

Læs også:  Hvilke Samsung enheder får Android KitKat?

Tilbage i december 2014 var det LG G3 der fik opdateringen, og tilbage i november Nexus 4/5/7.

Martin Andersen, der har sendt nedestående screenshot til redaktionen (tak til Martin og Jesper Brogaard Hvass), skriver til AppsAndroid at opdateringen tager omkring 15 minutter afhængig af hvor hurtig en forbindelse du sidder ved, og at Lollipop på HTC One M8 ved første øjekast ser lækkert ud.

Har du spørgsmål angående din HTC smartphone eller tablet er du velkommen i vores HTC forum.

Screenshot fra HTC One M8

htc-one-m8-android-lollipop

(14) kommentarer
  1. Hej kommer den også til HTC one mini 2? Og så kan jeg heller ikke bruge de 3 øverste sikkerheds skærme 🙁 Der står “deaktiveret af administrator, kryptering eller login lager”

  2. Hej.
    Efter opdatering til Lollipop på HTC One M8, er det ikke muligt at fravælge låseskærm !
    De 2 øverste muligheder er ikke fremhævede og der står deaktiveret af admistrator,kryptering eller loginlager !
    Nogen forklaring ?

      1. Tak for hjælpen! Havde samme problem og ledte efter en løsning.
        Det virkede også på min at fjerne alle certifikater 🙂

    1. Det kan skyldes at den rulles ud over flere gange, ikke alle får samtidig…

      Det kan også være du søger via mobildata og den er sat op til kun at hente via Wifi?? Det kan du ændre der hvor du også søger efter opdateringer!

Skriv kommentar
account_circle
email