Vandtæt HTC Desire Eye er lanceret – se specs og dansk pris

thumb HTC-Desire-Eye-Matt-Blue

HTC har lanceret verdens første smartphone med et 13 MP kamera foran. 

Vi har tidligere fulgt op på rygter om en kommende HTC Desire Eye med et 13 MP kamera foran til selfies, og nu har HTC ved et event i New York lanceret den nye mobil.

Kigger vi på HTC Desire Eye har vi at gøre med en bagside af plastik og ikke aluminium som andre af HTC`s topmodeller, men til gengæld er HTC desire Eye vandtæt og du slipper sågar for at lukke de flapper som vi finder på f.eks Sony Xperia Z3, Sony Xperia M2 Aqua og Sony Xperia Z3 Compact.

HTC desire Eye er dog ikke lige så vandtæt som førnævnte produkter, men du kan godt bruge den i regnvejr osv, da den er IPX7 klassificeret. (de nye Sony produkter er IP68 klassificeret).

HTC Desire Eye har en 5.2″ fuld HD skærm, 2 GB RAM, en Snapdragon 801 chip med en 2.3 GHz quadcore processor, og 16 GB intern hukommelse med mulighed for udvidelse af hukommelsen via micro SD-kort op til 128 GB.

Kameraet på både bagsiden og fronten er på 13 MP og det er muligt at tage billeder med begge kameraer på samme tid, samt andre nye funktioner via noget HTC kalder HTC Eye Experience.

Der er Android Kitkat installeret og selvom designet på HTC Desire Eye ikke umiddelbart afslører det, så er der også Boomsound at finde på den nye mobil.

Batteriet er på 2.400 mAh og den vejer 154 gram og er 151.7 x 73.8 x 8.5 mm stor.

Læs også:  Mobilproducenten Kazam er klar med nyt servicekoncept til danskerne

HTC Desire Eye kommer til Danmark inden 2015 og har en vejledende udsalgspris på 4195 kroner.

Fra pressemeddelsen:

 

I dag introduceres HTC’s nye topmodel i Desire-serien, HTC Desire EYE, der viderefører virksomhedens arv som førende inden for smartphoneinnovation. Med det bedste frontkamera på markedet og software, der placerer dig centralt i motivet og sikrer at du tager dig ud fra din bedste side, kan HTC Desire EYE fange livets store og små øjeblikke i perfekt klarhed. HTC Desire Eye, der byder på markedsførende 13 MP front- og bagkameraer, tilbyder en så detaljeret billedkvalitet, at du kompromisløst kan zoome, beskære og udskrive fotos. HTC Desire Eye er for dem som er vilde med at tage gode fotos, videoer og selfies. BSI-sensorer sikrer optimale fotos, også i lav belysninger, og de to intelligente LED-blitz på begge kameraer sikrer flotte naturlige farver, når det omgivende lysniveau falder yderligere.

Tre dedikerede mikrofoner tager HTC’s velkendte høje lydkvalitet til nye højder for at sikre krystalklare stemme- og videoopkald, uanset hvad der foregår omkring dig. Kombinationen af HTC BoomSoundTM og det flotte 5,2″ display i fuld hd gør HTC Desire EYE til den ultimative multimedieenhed og den perfekte måde at se dine fotos og videoer på.

Det dristige, vandtætte og flerfarvede unibody-design er ikke blot en fryd for øjet, men sikrer samtidig, at du tager dig ud fra din bedste side, ved hjælp af en dedikeret fokustast med to trin og en billedtagning, der giver komfortabel, øjeblikkelig adgang til fremragende billeder, selv med én hånd.

Ved hjælp af HTC’s nye EYE Experience og Zoe, med en Qualcomm® Snapdragon 801- processor og super hurtig 4G-forbindelse, er det en ren fornøjelse at redigere og dele dine bedste fotos og vidoer, uanset hvor du er.

HTC EYE Experience: Designet til dig

Men det handler ikke bare om hardwaren. HTC EYE Experience løfter niveauet for mobil billedbehandling med unikke funktioner, der garanterer, at du altid tager dig ud fra din bedste side.

Ansigtssporingen i HTC EYE Experience sikrer, at du hele tiden er inden for rammen, hvilket fører videochat og mødeopkald op på et nyt niveau i forhold til kvalitet og ydelse. Og da det at holde kontakten er mere end blot at tale til en enkelt person, er det også nemt at spore op til fire personer i samme rum, hvor hvert hoved er beskåret og placeret på skærmen, så alt bliver så klart som muligt. Nyd friheden og fleksibiliteten ved tjenester som Skype uden at bekymre dig om, hvor dine venner helt præcist står, da kameraet følger alle. Vil du gerne dele endnu mere, mens du er på farten? Muligheden for skærmdeling betyder, at skrivebordsfunktionen nu også kan bruges til smartphone-baseret videochat for første gang.

HTC EYE Experience åbner op for en ny verden af kreative muligheder, takket være den nye Split Capture funktion. Ved at kombinere fotos og videoer, der er taget samtidigt på front- og bagkameraerne, til ét billede eller en video med opdelt skærm, giver dette en ny selfie-oplevelse for HTC brugere, så kan du fx. dokumentere dine ferier uden at skulle benytte miniaturevisninger. Crop-Me-In placerer dig i begivenhedernes centrum ved at klippe dig ud af billedet eller videoen, som tages med frontkameraet, og placere dig i det motiv, der optages af hovedkameraet. På den måde kan du få mere ekstreme og spændende selfies og videoer2. Voice Selfie fjerner behovet for mærkelige håndforvridninger ved at give dig mulighed for at udløse lukkeren med en enkelt kommando. Så snart du har fundet den rigtige kamera indstilling sig blot “Cheese” eller “Tag billede” for at tage et foto eller ”Start video” eller ”Optag” for at optage en video.

Face Fusion indgår også i HTC EYE Experience og er en funktion, der gør det muligt at sammensmelte dit ansigt med en vens eller en berømtheds ansigt, så der kommer et helt nyt udseende. Der er også Live Makeup, hvor du kan indstille det ønskede niveau af hududjævning og se en eksempelvisning på effekten i realtid, før billedet tages.

 

 

(1) kommentar
Skriv kommentar
account_circle
email