Google Phonebloks – tiden nærmer sig

thumb google-phoneblocks

Google giver os via en video lidt mere info om Projekt Ara, der er et kommende projekt hvor vi selv kan bygge vores egen smartphone.

Vi har før fortalt jer om et kommende projekt kaldet Projekt Ara, der kort og godt går ud på at du via moduler selv kan samle din egen smartphone som du vil og fokusere på hvad du mener du selv har brug for.

 – Google opkøber SlickLogin

Forestil dig at du er typen der gerne vil have et godt kamera, men er ligeglad med om der er 2 eller 3 GB RAM, så kan du selv vælge at udnytte pladsen til et bedre kamera eller f.eks et større batteri.

Hvis der kommer flere producenter til (et projekt som dette er afhængig af at producenterne bakker op om det så der er noget at vælge imellem for os slutbrugere) så kan det muligvis ende op med at du en dag selv kan bestemme om du vil have en kamera-linse fra samsung eller Sony osv.

Indtil videre ser det ud til (midt i videoen) at der vil blive lanceret 3 størrelser hvoraf den mindste mobil er 2 x 5 blokke stor og den største mobil er 4 x 7 blokke stor.

 – Google lancerer Projekt Tango

Projekt Ara er under Google, og som vi også nævnte da Google solgte Motorola, så vil der helt sikkert komme en masse fokus på Phonebloks i fremtiden.

I videoen bliver der iøvrigt nævnt at modulerne vil blive synlige for brugerne, og der vil altså ikke komme et cover rundt om for at gemme dem af vejen.

Vi får mere at vide den 15. april da Google dér afholder den første udviklerkonference, og vi holder jer selvfølgelig opdateret.

(1) kommentar
Skriv kommentar
account_circle
email