Anmeldelse af Samsung Galaxy Note 10,1

Samsung Galaxy Note 10 Android tablet

Vi kigger nærmere på Samsungs Android tablet, Samsung Galaxy Note 10,1

Samsung Galaxy Note 10,1 specifikationer:

  • 10,1″ PLS TFT skærm med en opløsning på 800 x 1280 pixels (149 ppi)
  • Vægt: 600 g
  • 16/32/64 GB intern hukommelse
  • 2 GB RAM
  • Understøtter SD-kort op til 64 GB
  • Bluetooth 4,0
  • WIFI
  • 5 MP kamera bagpå, og et 1,9 MP kamera foran
  • 1,4 GHz quadcore Cortex A9 CPU, og Mali 400-MP GPU
  • Mulighed for at ringe og bruge 3G (kræver micro-SIM)
  • Batteri 7000 mAh 

Udseende:

Samsung Galaxy Note 10,1 er pakket ind i hvid plastik af den glinsende type. Hele vejen rundt om den, er der en kant af plastik i aluminiumsfarve, og ved første øjekast udstråler Samsung Galaxy Note 10,1 mere en tilbudsvare fra Bilka end en high-end Android tablet fra telegiganten Samsung. Heldigvis gør indmaden det udvendige til skamme.

Tabletten er designet til at bruge i landscape mode, og derfor er strømstikket placeret under bunden, altså hvad der for andre tablets som Samsung Galaxy tab 7,7 er en af siderne.

Dette er helt forkert efter min mening, og jeg bøvlede mange gange med at ligge tabletten til rette på vores ladebord. Efter min mening skulle det have siddet i siden. En mindre træls ting er at opladekablet (som er et 20 pin stik) ikke er særlig langt.

Øverst (på langsiden) har vi de forskellige ud og indgange, som micro SD, micro SIM, 3,5 mm Jackstik, volume op/ned, infarød port, og tænd/sluk-knappen.

Nederst til højre har vi pennen, hvor Samsung smart nok har lavet plads til den inde i tabletten.

Læs også:  Anmeldelse af Samsung Galaxy S5

Samsung-Galaxy-Note-10-slot

Bagpå er kameraet.  

Samsung-Galaxy-Note-10-bagb

På begge sider foran ved siden af skærmen er der placeret to højtalere, hvilket er det helt rigtige sted at placere dem.

Det er virkelig ærgeligt at Samsung Galaxy Note 10,1 er pakket ind i et spejl af plastik, og det er tydeligt at Samsung har brugt de overskydende materialer der var til overs fra Samsung Galaxy S 3 og Galaxy S 2, som efter min mening absolut heller ikke udstråler hverken kreativ tankegang eller kvalitet. 

Dette er selvfølgelig en smagssag, og jeg har fuld forståelse for at omkostningerne skal holdes nede, det er bare så ærgeligt ikke at have gjort lidt mere ud af det her punkt på en af deres topmodeller.

Bras eller…..

Jeg var rigtig imponeret over kvaliteten af førnævnte Samsung Galaxy tab 7,7, og Samsung Galaxy Note 10,1 udstråler slet ikke samme byggekvalitet, hverken når du kigger på den eller har den i hånden.

Da byggematerialerne er stort set de samme, må det være størrelsen på Note 10,1 der gør at den virker mere skrøbelig.

Det kræver ikke mange kræfter at få den til at give sig så det er tydeligt at se for sidemanden. Når jeg trykker hårdt på den rundt omkring giver den sig, og jeg kan uden problemer få den til at knirke.

Når det er sagt, så virker den alligevel som om at den kan tage et fald eller to, og at batteriet ikke er udtageligt gør den kun mere solid. Mit bud er at jeg tror at der skal meget til før den splintrer eller går fra hinanden.

Læs også:  Anmeldelse af Samsung Galaxy A5

Den medfølgende S-pen er ligeledes lidt skrabet, både at se på og røre ved. Jeg kunne godt have ønsket lidt mere tyngde i pennen, men så ville tabletten selvfølgelig bare blive tungere.

(14) kommentarer
  1. Er også rigtig glad for min. skærmen synes jeg ikke er så dårlig som i gør den til sat op imod en amoled skærm.

  2. den har jeg købt og har intet forstand på den men den er dejlig og jeg kan tegne med den digitale blyant der følger med.

  3. Har også købt en Samsung Note 10,1 efter jeg læste jeres anmeldelse af den, og efter 14 dage med den er jeg stadig super glad for den.

  4. Den virker ret stor i det. jeg vil gerne have en stor tablet men den skal også kunne transporteres rundt, så jeg går og overvejer enten den her eller nexus 7 der er mindre.

  5. Fandt jeres site igennem Pricerunner.dk og i skriver altså nogle gode anmeldelser. Har ikke kunne finde et dansk site med så meget indhold så godt gået 🙂

  6. Overvejer den her men jeg synes at den er ret dyr %: hvad med den nye nexus 7, den er jo mindre men billigere men er det også en god tablet?

Skriv kommentar
account_circle
email