DBA Android app (Den Blå Avis)

DBA Android app test

Med den gratis DBA-app til Android smartphones kan du købe, sælge, og bytte brugte og nye ting direkte fra din mobil.  

DBA er blandt 80`er generationen (jeps, det er også mig med mine snart 40 år…jeg ser bare så pokkers ung ud) nok bedre kendt som Den Blå Avis.

Den Blå Avis udkom hver torsdag, og jeg mindes en meget tyk avis. Nu er tiden gået og tingene har forandret sig, og jeg især elsker teknologien og alt hvad der hører med. Især er jeg fortaler for at tilbudsaviser, blade, og magasiner, så vidt det er muligt bliver gjort digitalt. Det er der mange grunde til (både patriotiske og selviske), men en af dem er at det er nemmere for mig i min hverdag at håndtere flere medier digitalt end i papirform.

Et godt elsempel på dette er den danske eTilbudsavis app til Android

Fordelene ved at bruge de forskellige medier digitalt via en app eller i browseren er mange. F.eks var det ikke muligt via Den Blå Avis i 80`erne at interagere med sælger og køber når man sad og ventede på bussen. Det er muligt nu, og vi har kigget nærmere på DBA`s svar på hvordan Danmarks største handelsportal virker på smartphonen via deres DBA-app.

Funktioner og indstillinger:

DBA app`en har en menu som du tilgår ved at trykke i øverste højre hjørne, og ligemeget hvor du er i app`en har du mulighed for at tilgå menuen.

DBA-Android-app-menu

 

Menuen indeholder alt lige fra søg til support til vilkår ved brug af DBA.

På smartphones med onscreen touchknapper (som f.eks Sony Xperia Z) har du også samme menupunkt i bunden sammen med din “Hjem”, “Tilbage”, og “Multitasking”. 

For at finde produkter skal du trykke på søg i menuen, og du kan så enten vælge at instaste et produktnavn i søgefeltet, eller du kan klikke dig videre til en af disse hovedkategorier:

  • Biler
  • Camping
  • Biltilbehør
  • Motorcykler og tilbehør
  • Scootere og knallerter
  • Boliger
  • Have og byg
  • Til boligen
  • Sport og fritid
  • Både
  • Cykler
  • Hobby
  • Computere og spillekonsoller
  • Mobil og telefoni
  • Billede og lyd
  • musikinstrumenter
  • Dyr
  • Til børn
  • Tøj og mode
  • Bøger og blade
  • ferie
  • Billetter
  • Erhverv
  • Job
  • Diverse

Hver af overstående kategorier har så flere underkategorier. F.eks hvis du går ind under kategorien “Mobil og telefoni”, vil du kunne klikke dig videre ind under disse underkategorier:

  • Telefoner og tilbehør
  • Mobiltelefoner og tilbehør
  • Andet kommunikationsudstyr 

Selveste søgefunktionen er avanceret og du har rigtig gode muligheder for at finde præcis det du leder efter. F.eks kan du søge i både prisklasser og i nærheden af hvor du bor, eller hvis du kun vil have søgeresultater med billeder. 

DBA-app-soeg

Hovedfunktioner i DBA app:

  • Oprette og redigere i annoncer
  • Oprette ny bruger og logge ind på din konto
  • Kontakte sælger direkte via app`en via mail, tlf, og SMS
  • Se de annoncer du spørger til (også dem på dba.dk)
  • Synkronisere dine favoritter med dba.dk
  • Se ting til salg i nærheden af hvor du befinder dig 

 

Praksis og konklusion:

Brugervenligheden er helt i top, og der er ingen tvivl om at en app med den brugervenlighed og alle de funktioner som DBA app`en har, er prissat til det samme som en lille ny bil.

Det er dog kun til vores fordel, og selv om du ikke har benyttet app`en før er overblikket nemt og du finder hurtigt ud af hvad vej du skal. 

At oprette og svare på annoncer fungerer glimrende, og vi har både svaret tilbage via tlf, SMS, og mail uden at det har voldet problemer èn eneste gang.

DBA-kontakt

Er du på en tablet (DBA er ikke optimeret til tablets) uden SIM-kort giver det dig dog lidt problemer da du ikke kan se sælgers telefonnummer (der er kun en ring op knap).

Beklager kvaliteten af videoen

Det er muligt via GPS at finde ting i nærheden af hvor du står, og det er afprøvet rigtig mange gange uden fejl.

Batteriforbruget på DBA app`en er acceptabelt. Det første billeder herunder viser hvad app`en hiver i strøm når den er i brug (søjlen til venstre), og ellers hvad den kræver når den ligger og hviler.  

DBA-app-batteri-standbyEr du inde i app´en og trykker dig hjem via hjem knappen kører DBA videre i baggrunden og hiver lidt strøm ganske som de fleste andre apps til din smartphone.

Trykker du dig derimod baglæns ud af den via tilbage-knappen lukker den helt ned og er ikke aktiv længere.

Billedet herunder viser når den ligger som en inaktiv app (til venstre), og til højre har vi slukket den helt.

På baggrund af de oplysninger er batteriforbruget acceptabelt. 

DBA-app-batteri-standby-1 

I dagligdagen er den nem og hurtig at benytte, og det at det kun tager 3 minutter at oprette en annonce er rigtig brugbart, også for os “ikke daglige brugere” af DBA. Er du ved at rydde op i pulterkammeret eller er du bare ved at smide dit barns brugte legetøj ud, så kan du ligeså godt bruge de par minutgter det tager at oprette en annonce og se om du ikke kan tjene et par kroner.

Jeg har nu haft DBA installeret i en måned, og der har kun 2 gange været et forceclose. 

Mangler/forslag:

Det er ikke muligt at bruge DBA på en Android tablet, app´en er kun optimeret til smartphones og ej heller kan den benyttes i landscapemode. Der er heller ikke mulighed for personlige indstillinger som f.eks at du kun vil se annoncer der indeholder ordet “Android”. Dette er dog nemt at finde via søgefunktionen.

En anden ting jeg kan forestille mig at DBA`s brugere ville sætte stor pris på, var push-beskeder når der blev svaret eller kommenteret på forskellige ting, samt at der var mulighed for at genindtrykke egne annoncer direkte i app´en.

Modtager du en mail angående en annonce og trykker på den burde app`en åbne sig selv og ikke i browseren. Der er heller ikke mulighed for at redigere din profil direkte i DBA app´en hvis du f.eks er flyttet og har fået ny adresse.

Overstående nævnte ting er småting og DBA kan sagtens bruges som den er nu.

Vurdering:

Alt i alt er dette en god stabil app der er helt uundværlig hvis du er bruger af dba.dk, og vi kan herfra kun anbefale DBA med en score vi kun har givet Norton Mobile security til smartphones og tablets og Browsertexting SMS app, nemlig 4,5 ud af 5 mulige.

Brugerfladen er god og flydende, og vi har i testperioden kun fundet en enkelt fejl i den avancerede søgning, nemlig hvis du sætter hak ved både pris og periode, der viser den ikke nogle resultater.

En rigtig lækker detalje er at du ved at vende din smartphone under produktvisning kan scrolle igennem billederne (landscapemode).

DBA er gratis at hente og bruge, dog skal der betales for visse annoncetyper.

Havde DBA app`en været optimeret til tablets havde den fået 5/5.

DBA app`en kommer på listen over 100 gode gratis Android apps.

Vurdering: 4,5/5

google-play  Download DBA app 

 

DBA AppsAndroid test

(24) kommentarer
  1. Er nødt til at rose jer igen. Der findes ikke noget dansk site der laver så seriøse anmeldelser som jer og efterhånden kender alle jeres hjemmeside. Det er rigtig flot gået af jer 🙂 hilsen en trofast læser

  2. så nu har jeg prøvet at oprette to annoncer og det var da uvirkeligt nemt 🙂 jeg tog et billede og wupti så havde jeg en annonce der var live på DBA. Skønt med teknik der virker 8)

  3. Rigtig god app og kompliment for en god anmeldelse af den også. I kommer godt rundt i alle hjørner 🙂

  4. jeg har solgt 4 ting derinde via den her program og det er gået godt. jeg er ikke så meget inde i smartphones endnu men jeg kunne godt finde ud af hvordan ved at se jeres video. tak for det.

  5. dejlig grundig test af DBA app som jeg endnu har til gode at prøve. jeg husker også den blå avis om torsdagen/fredagen så der er lidt nostalgi i det her for mig 🙂

  6. Meget brugbar app den der. det er rigtig godt at der kan laves nye annoncer med smartphonen hvis man nu er ude i haven.

  7. Fin artikel med gode forslag til forbedringer. Jeg har brug DBA i et års tid via browser og appen er en god forlængelse når man bruger sin smartphone.

  8. Flot anmeldelse joda men i mangler at den ikke virker på tablets og det er lidt for dårligt at i ikke har opdaget det 🙁 håber det er okay med noget kritik?

  9. den er så dejlig den app og den sparer mig for en masse tid i min hverdag 🙂 Tusind tak for en god app.

  10. I laver virkelig nogle gode anmeldelser af apps og jeg er også kunde ved dba og er ganske tilfreds med app. Jeg har haft den downloadet i en uge og den har ikke drillet mig.

  11. @Martin, du trykker på linket i den røde kasse (du skal være logget ind på din Google konto både på PC og smartphone), og så trykker du installer og så henter den selv app`en ned til dig 🙂 Bare spørg hvis du løber ind i problemer…

  12. Hej andriods. Jeg har lige fået en andriod smartphone og vil gerne installere denne app, men ved ikke hvordan jeg gør 😳

Skriv kommentar
account_circle
email