Anmeldelse af HTC Wildfire S

HTC Wildfire S anmeldelse:

Specifikationer:

  • 600 MHz CPU.
  • 512 MB ROM.
  • 512 MB RAM.
  • 5 megapixel kamera med autofokus og flash.
  • Bluetooth, GPS antenne, 3G og WIFI.
  • 3,5 mm Jack-stik.
  • Udvidelse af hukommelse med micro SD.
  • 3,2″ skærm med gorilla glas og en opløsning på 320 X 480.
  • Android 2.3.3, med HTC Sense.

HTC-Wildfire-S_billede


Udseendet:htc wildfire test 4

HTC Wildfire S fåes i flere farvevarianter. Min har en lilla klang af lyserød, og er helt sikkert beregnet til teenagepiger, mere end en voksen mand med hud som sandpapir på hænderne. Bagpå har du kameraet, samt bagbeklædningen som du skal tage af når du skal isætte batteri og SIM-kort.

Micro SD-kortet tilgås på den ene side, og dette gør det nemt at tage det ud eller sætte et nyt i. Micro-USB indgangen er ligeledes på siden af HTC Wildfire S. Dette bedyrede jeg, at jeg synes om i min test af HTC Incredible S, og det er vist en smagssag om man synes at det burde sidde der, og ikke under bunden. Jeg foretrækker det på siden da det er meget lettere for mig at arbejde med telefonen når den er sat til computeren.

Under skærmen har du 4 touch-knapper, som ikke er beregnet til en voksen mands hånd. Over skærmen sidder højtaleren, og på toppen et 3,5 mm Jack-stik. Det er et stort plus at HTC har valgt at placere det der istedet for under bunden, eller helt lade være med at give os et og istedet bruge micro USB stikket til vores høretelefoner.

Som den ligger der på bordet er det en fin lille telefon med en god lommestørrelse.

Læs også:  Anmeldelse af HTC One

Bras eller……

htc wildfire test 1

HTC Wildfire S er en let Android mobil. Let behøver ikke altid at betyde dårligt, det så vi ved HTC Incredible S, der var af ret god kvalitet, men samtidig ikke vejede det helt vilde (min mening).

Når du trykker på bagbeklædningen giver den sig, og du får absolut ikke en fornemmelse af at det er et kvalitetsprodukt du står med i hånden. Hvis du banker med en negl på siden af Wildfire S, så giver det visse steder en hul lyd og fornemmelse. Der er ikke noget der knager når du holder den i hånden og trykker på den, og bagbeklædningen virker til at sidde godt fast.

Selveste “indpakningen” ser ud som om det er en billig variant af den HTC Desire kom med i sin tid. HTC Desire virker bare noget mere solid selvom de er ens i måden at være sat sammen på. Jeg tror ikke at den ville gå fra hinanden hvis du kom til at tabe den på et gulvtæppe eller lignende.

Skærmen:

Den 3,2″ store skærm er af typen Super-LCD, eller i daglig tale SLCD. Denne skærmtype så vi også i testen af Google Nexus S, og jer er tilfreds med den visningsmæssigt. Til jer der nu sidder og spytter ind på skærmen af jeres computer…jeg er klar over at der findes bedre skærmtyper med hensyn til batteriforbruget. Med hensyn til visning synes jeg personligt at f.eks Samoled er for tegneserieagtig.

Da jeg første gang startede HTC Wildfire S op, og den kom til låseskærmen, ville den ikke reagere på min finger. Det endte med at jeg måtte tage batteriet ud og genstarte den. Det er ikke sket igen at den slet ikke ville føle mig. nedenunder er det HTC Desire HD til venstre, HTC Wildfire S i midten, og HTC Desire til højre. De to første billeder er taget i vinduet, og efter min mening er SLCD (HTC Wildfire S) ligeså god som Amoled (HTC Desire) udenfor. HTC Desire HD har en LCD. Tryk for at forstørre billederne:

Læs også:  Anmeldelse af HTC Desire
HTC Wildfire S test skrm 1
HTC Wildfire S test skrm 2

Skærmen reagerer ikke altid lige fint på berøring, og som i kan se i videoen længere nede skal jeg nogen gange trykke flere gange for at få en handling. Det virker som om at den er lidt mere “fedtfinger resistent” end mange andre, men det kan også være mig der bare er mere ren de her dage end jeg plejer. I forhold til andre Android mobiltelefoner jeg har haft i hænderne, skal du skrue en anelse mere op i lysstyrke for at få den samme visning.

Browseren:htc wildfire test 2

HTC har lyttet til os. Det er nu muligt at opdele dine bogmærker med tags, som i praksis svarer til at opdele dem i mapper. Det er et stort plus. Desværre er bogmærkedelen ellers bibeholdt, da den efter min mening er for bøvlet at tilgå i forhold til hvad man kan se ved f.eks Dolphin browser.

Siderne bliver ikke læst ind med en nævneværdig hastighed, og to gange er browseren crashet da det har taget for lang tid at indlæse en side. Jeg har brugt HTC Wildfire S fra i en uge som min standard mobil. Jeg hænger på min mobil mindst 3 – 4 timer sammenlagt hver dag, da jeg bruger den til alt. Jeg sender mails, jeg læser nyheder, jeg tester apps og jeg besvarer jeres spørgsmål i forum, så to gange på 6 dage er måske til at tilgive.

At zoome ind og ud på en tekst ved hjælp af dobbektklik virker fint. At zoome ind og på en tekst ved hjælp af multitouch virker ikke særlig fint. Det er en hakket og ikke særlig glidende handling der udfolder sig på skærmen foran dig, og det er ikke så sjældent at skærmen ikke vil vide af din berøring.

Læs også:  Anmeldelse af HTC Sensation

HTC har i Android market browseren fjernet “dine downloadede apps” i højre side, og istedet indsat “HTC anbefaler”. Du skal nu trykke på menu for at tilgå de apps du har hentet, eller gøre det i din app-drawer. Måske der findes et par stykker derude der synes at det er fint…jeg synes at det er træls at de piller ved noget der fungerer.

Læs andel del og konlusionen.

 

(13) kommentarer
  1. Et stort plus den her har i forhold til den gamle Wildfire er at den kan spille Angry Birds uden nogen slinger i valsen. Det kunne hverken den gamle eller Legend.

  2. Hvad skal jeg købe? En Galaxy Ace eller den her? Kan se at prisen er den samme, galaxy Ace har en lidt større processor men ellers er de jo næsten ens.

    1. Svært at vælge imellem de to for dig. Som altid får du masser af fede widgets med til en HTC mobil, men umiddelbart så virker Galaxy Ace lidt mere lækker og stabil (lidt). Er der nogen ting du specielt er ude efter ved en mobil?

  3. Synes klart det er god mobil til prisen…..
    Fruen derhjemme startede med Wildfire og den fungerer rigtig fint, når man tænker på, at det er en begynder smartphone (eller til børn) 🙂

    1. Som altid er vi enige 😉 Kunne jeg få dig til at køre en benchmark test på din Wildfire hvis den da stadigvæk virker? Det kræver at du kan komme på nettet, så hvis den er pakket væk er det lige meget.

  4. Fin anmeldelse. Jeg syntes mobilen ser fin nok ud,men du får jo hvad du betaler for,så den er rigtig fin til prisen.

  5. Super anmeldelse. Men forventet resultat fra den telefon, det er jo ikke ligefrem HTC’s top telefon som du selv siger, det ligger jo i den helt anden ende.

    Men til dem der bare skal have en billig smartphone og er ligeglad med dens hastighed så vil jeg også helt klart anbefale HTC’s Wildfire serie.

  6. Ret god anmeldelse synes jeg også. Du har alligevel meget med, og du skriver i detaljer hvad der er galt og godt. Når man tænker på at du ikke er journalist (eller?) så klarer du dig faktisk okay.

      1. Det var så lidt. Nej, ikke endnu jeg ved heller ikke om jeg når det. Da der er flere andre mobiltelefoner, som jeg også gerne vil have til test.

        Så mange mobiltelefoner og så lidt tid… 😆

Skriv kommentar
account_circle
email