Android 5.1 Lollipop er klar til Sony Xperia Z3 Tablet

thumb android-lollipop-xperia-z3-tablet

Sony Xperia Z3 Tablet kan opdateres til Android 5.1 Lollipop.

Sidder du med en Sony Xperia Z3 Tablet kan du snart forvente at modtage opdateringen til Android 5.1 Lollipop.

Jeg har netop opdateret min Xperia Z3 Tablet via OTA, hvilket betyder, at selvom du endnu ikke har modtaget en notifikation om at Android 5.1 er klar til at installere, så vil den snart komme.

Opdateringen har versionsnummer 23.4.A.0.546 og fylder 280 MB, og jeg ved i skrivende stund ikke om opdateringen også er tilgængelig til Sony Xperia Z3 og Xperia Z3 Compact, ej heller om det kun er 4G versionen af Xperia Z3 Tablet der i denne omgang får lidt kærlighed.

Min Sony Xperia Z3+ har endnu ikke modtaget opdateringen, og der er heller ingen Android 5.1 til Sony Xperia Z4 Tablet som jeg også har liggende.

Uanset hvad, så betyder dette at Android 5.1 er påbegyndt udrullet, og så går der nok ikke længe til at den også kommer til andre Xperia enheder.

Da vi holder ferie (vi starter op igen om halvanden uge) vil jeg gemme en grundig gennemgang af Android 5.1 på Sony Xperia Z3 Tablet til efter sommerferien, men opdateringen medbringer et par visuelle forbedringer, som f.eks at menu-ikonerne under dine indstillinger er blevet mere farverige, og så er betjeningen af lydstyrke blevet forbedret.

En anden fed detalje er at du via Sony Smartwatch 3 nu kan tage billeder via kameraet.

Screenshot 2015-07-30-17-18-50

Screenshot 2015-07-31-15-17-36

Skriv kommentar
account_circle
email