Sony Xperia Z5 Compact dansk unboxing

thumb sony-xperia-z5-compact-video

Sony Xperia Z5 Compact er ankommet til redaktionen. Se med når vi unboxer den.

Vi har modtaget Sony Xperia Z5 Compact og vil vanen tro unboxe den sammen med jer. Xperia Z5 Compact blev præsenteret for nogle uger siden og er, ligesom forgængerne Xperia Z1 Compact og Xperia Z3 Compact, beregnet til de brugere der ikke vil have en skærm på over 5″, og samtidig ikke vil gå på kompromi med andre ting som f.eks kameraet og batteritiden.

Sony var iøvrigt den første producent der kom med et ordentligt alternativ til iPhonen, der for år tilbage havde mindre skærm end de andre topmodeller på markedet, og det skete med lanceringen af den første “Compact”, nemlig Xperia Z1 Compact, der ikke blot havde en skærm på størrelse med iPhonens, men også kunne matche denne i specs mm.

 – Test af Sony Xperia smartphones, tablets, smartwatches mm

Sony Xperia Z5 Compact er altså Sony`s tredje Compact smartphone, og da vi har givet begge de forgående Compact-modeller topkaraktèrer, bliver det spændene at se om Xperia Z5 Compact kan leve op til sine forgængere når vi de næste 14 dage tester den igennem.

Sony Xperia Z5 Compact vs Xperia Z3 Compact

Xperia Z5 Compact er IP68 klassificeret og kommer med en 4.6″ HD skærm (720 x 1280) og 2 GB RAM, ganske som på Xperia Z3 Compact fra sidste år, men her slutter sammenligningerne også.

Batteriets volumen er nemlig forøget fra 2600 mAh til 2700 mAh, og kameraet på 20.7 MP er udskiftet med det nyudviklede 23 MP kamera (1/2.3″ Exmor RS sensor), der ifølge Sony har verdens hurtigste autofokus set til dato i en smartphone, og den interne lagerplads er fordoblet fra 16 GB til nu 32 GB.

Derudover kan man, hvis man har brug for dette, nu isætte et micro SD kort på op til 200 GB, dette er også en forbedring i forhold til de 128 GB som forgængeren understøttede.

Der er nu også 64-bit understøttelse da Xperia Z5 Compact kommer med en Snapdragon 810 chip (octa-core) der iøvrigt understøtter “quick-charge”, hvilket i praksis betyder at du kan oplade telefonen til 5.5 timers brug på blot 10 minutter.

En af de ting jeg ser mest frem til at teste er fingeraftryks-læseren der sikker i tænd/sluk knappen på siden af Xperia Z5 Compact, og dette må siges at være en forbedring af den bedste slags.

Der er som altid stereohøjtalere på fronten med mulighed for at aktivere virtuel surround sound.

Designet er også forbedret og når der skal oplades skal der ikke åbnes noget som helst da USB-indgangen er vandtæt (du må selvfølgelig ikke oplade under vand), og dette er blot hvad jeg lige hurtigt kommer i tanke om. 

Der er helt sikkert flere ting at komme efter, og dem kigger vi nærmere på i testen af Sony Xperia Z5 Compact om en 14 dages tid.

Sony Xperia Z5 Compact dansk pris

Den nye smartphone kommer til Danmark her i september og den vejledende udsalgspris er sat til 4.999 kr.

Du kan se vores unboxing af Sony Xperia Z5 Compact på vores Youtube-kanal, eller du kan tænde for afspilleren herunder.

Husk: Vi har tilbud på Sony skærmbeskyttelse i vores AppsAndroid shop.

Jeg har ikke haft Xperia Z5 Compact i hænderne i lang nok tid til at komme med en seriøs udtalelse endnu, men mit førstehåndsindtryk af den er rigtig godt, og med både et vandtæt robust og pænt design, et stort batteri samt et godt kamera, stereoehøjtalere på fronten og fingeraftryks-læser, virker det som om at Sony har præsteret at udvikle en mobil der ikke mangler noget…men mere om det i vores anmeldelse…

Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier og de bedste tips og tricks direkte på din væg – TRYK HER

Sony Xperia Z5 Compact unboxing

(6) kommentarer
  1. pris er fair nok kig på hvad Samsung tage for deres mobiltelefoner og Xperia z5 kompakt har stereo højttaler og finger scanner og bedre kamera censor her og lie nu er den nok det bedste valg vis noen skal ha ny mobiltelefon jeg er ved at spare op
    🙂

    1. Nok det bedste kamera jeg har til dato har prøvet på en smartphone. Snapperen er lynhurtig og det er yderst begrænset hvor mange billeder jeg kasserer grundet rystelser osv 🙂

Skriv kommentar
account_circle
email