Sony Xperia Z2 kan opdateres til Android 5.0.2 Lollipop

thumb sony-xperia-z2-android-lollipop

Android Lollipop er klar til Sony Xperia Z2 i Danmark via OTA.

Det er blot to dage siden at hele Xperia Z3-serien fik Android Lollipop, og at dømme på kommentarerne under artiklen er opdateringen til Android 5.0.2 Lollipop længe ventet.

Opdateringen, der bringer os op på versionsnummer 23.1.A.0.690, fylder omkring 628 MB og det tilrådes derfor at du bruger WIFI til at hente opdateringen ned på Sony Xperia Z2 med, medmindre du har masser af data i dit mobilabonnement.

Android 5.0.2 til Sony Xperia Z2 kan hentes via OTA, hvilket betyder at du ikke behøver at hive kabler frem fra skuffen og tilslutte din Xperia Z2 til din PC.

 – Kom i gang med Smart Lock i Android Lollipop

Hvis ikke du allerede har modtaget en notifikation om at en system-opdatering er klar kan du manuelt søge efter opdateringen under indstillinger og om telefonen. Du kan også prøve at genstarte Xperia Z2, det hjælper osse nogle gange.

Bemærk at det ikke er alle sammen der får opdateringen på samme tid, så selvom der ikke er en opdatering klar til dig, så kan du være sikker på at den nok skal komme (og ellers kan du jo bruge PC-Companion).


Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier samt de bedste tips og tricks direkte på din væg – KLIK HER


Android 5.0.2 bringer både ulemper og fordele med sig, og et par af de ting jeg finder rigtig spændende er “Smart Lock” og muligheden for at oprette flere profiler.

Smart Lock

Bruger du Android Wear eller f.eks Smartband Talk, så er Smart Lock intet mindre end genialt. Du kan nemlig konfiguere det således at så længe du er indenfor Bluetooth rækkevidde af betroede enheder (dette kunne være dit Smartwatch 3), så behøver du ikke at indtaste koden på din låseskærm hver gang du fyrer op for din Sony Xperia Z2.

Bliver din telefon stjålet og tyven bevæger sig væk fra den betroede enhed, vil Xperia Z2 med det samme aktivere låsen på låseskærmen.

Du kan også vælge at bruger betroede steder som f.eks dit hjem og din arbejdsplads, samt kan du bruge betroede ansigter. 

Fordelen ved at bruge adresser er at så snart du er hjemme behøver du ikke at indtaste koden hver gang du lige skal tjekke noget via mobilen, men bevæger du dig væk fra dit hjemmenetværk bliver koden aktiveret.

En anden velkommen funktion er muligheden for at flytte app-data til micro SD-kortet (APP2SD).

Husk: At vi den næste måneds tid sælger Danmarks billigste skærmbeskyttelse fra Panzer til din Sony Xperia smartphone og tablet via vores shop.

Vi vil i løbet af den næste uges tid komme nærmere ind på de nye funktioner i Android Lollipop på Sony Xperia produkterne, så hent vores gratis app eller følg os på Google + for at blive holdt opdateret.

Har du problemer med dit Sony produkt er du velkommen i vores Android forum, hvor der også er et Sony forum.

Lockscreen

z2-lollipop

 Statusbarz2-lollipop-1

(5) kommentarer
  1. efter opdatering vil min tomtom navigation ikke funger

    hvad kan jeg gøre for den fungerer igen ?

  2. I kan godt glæde jer. opdaterede min Z3 i går og det kører bar for vildt efter opdateringen 8) 8)

Skriv kommentar
account_circle
email