Sig hej til det nye Google Fotos med ubegrænset plads til dine billeder og videoer

thumb foto-google

Google har lanceret en helt ny Fotos-app.

Ved Google I/O eventet har Google præsenteret Android M og Android Pay, og nu får vi også en helt ny og virkelig brugbar Google Fotos app der, i modsætning til den nuværende, ikke er integreret i Google +, men står som en selvstændig applikation.

Det betyder at den Google Fotos du normalt bruger på din smartphone og tablet ryger væk lige så snart du har installeret den nye Fotos via Google Play.

Brugerfladen er forbedret og det er blevet meget nemmere at organisere billeder og videoer, samt finde dem du søger efter.

Du kan vælge at der skal oprettes samlinger (de hed før historier) eller animationer som den du kan se her, og du kan zoome ved at knibe fingerspidserne ind imod hinanden på skærmen.

Du kan også tilgå Google Fotos via din browser via dette link

Det nye Google Fotos er bygget og udviklet helt fra grunden og skulle være endnu mere sikkert og privat end den nuværende version.

Gratis ubegrænset plads

Google tilbyder nu at vi kan uploade og gemme alle de billeder og videoer vi vil og det uden at skulle have pengepungen op af lommen. Den eneste hage ved det, er at billederne max må være 16 MB i størrelsen og videoer må max være fuld HD (1080P).

Hvis du vil uploade videoer i 4K osv, så skal du have mønterne frem, og du kan tjekke de overkommelige priser her. Jeg har 100 GB plads til billeder og videoer i fuld størrelse og det koster mig omkring 17 DKK om måneden, hvilket jeg mener er en ganske rimelig pris.

Læs også:  Google opkøber musiktjenesten Songza

Der er selvfølgelig mulighed for automatisk backup som i kender det fra den “gamle” Fotos-app, og jeg kan ikke understrege nok hvor vigtigt dette er.

Rigtig mange i min omgangskreds kan nemlig ikke lide ideén om at billederne ikke ligger direkte på enheden og jeg har flere gange hørt klager når de så har mistet deres smartphone eller tablet, at nu har de mistet alle deres billeder…så tag nu og brug skyen til jeres billeder, og vil du være ekstra sikker, så køb et USB-stik og kopiér billederne derover også.


Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier samt de bedste tips og tricks direkte på din væg – KLIK HER 


Det smarte ved Google er jo netop at så snart du logger ind med din Google konto på en nyindkøbt mobil eller tablet, så tager det 5 minutter og så har du alle dine kontakter og billeder lige ved hånden igen.

Har du endnu ikke opdateret til den nye Google Fotos kan du gøre det her.

Tak til Keld Daugaard via vores Android forum.

(6) kommentarer
  1. Hej er det nogle som stødt på samme problem, efter jeg har hentet den nye Google foto app ned kan jeg ikke få Chromecast til at virke, der kommer ikke noget CC ikon frem, nogle der har et forslag til at løse problemet 

  2. Jeg er nu godt tilfreds med Microsoft’s OneDrive 1TB (del af Office 365 pakken og derfor gratis, hvis man alligevel har 365, eller noget man bør tage med i udregningen af den reelle udgift ved køb af 365 er når man derved sparer penge til cloud services – goodbye Dropbox 😉 , især fordi jeg bad om ubegrænset gratis extra plads så de gav mig 10TB til at starte med og skrev at jeg kunne bede om mere, hvis det skulle blive nødvendigt (hvilket det nok ikke gør) 8) At have PowerPoint, Word og Excel apps på min tablet trækker heller ikke ned og de har også 2-trin login for sikkerhed.

    Understøttelse i apps er ikke så udbredt endnu, men Dropbox har 2GB gratis og Google Drive noget i samme dur man kan bruge til sådanne småting f.eks backup af settings (Nova Launcher, Titanium Backup etc), selv bruger jeg dog SD kort, men da de åbenbart udfases af alle andre end LG så er det vel interessant for mange.

    For dem, der bruger piratudgaver af ældre versioner af Office (ret udbredt så vidt jeg ved), så er deres cloud service, udover højere sikkerhed, et glimrende incitament til at blive lovlydig og muligvis en af grundene til at de har taget det med, for at gøre abonnement aspektet nemmere at sluge i stedet for den gamle købsmodel. Win-win; de sikrer sig mod pirateri og folk får billig plads i skyen, regelmæssige opdateringer inkl til nyeste version og Office apps til Android.

    Man behøver derfor efterhånden stort set ikke at have en computer til de fleste alm. ting.

    Jeg har upload sat til kun at køre over wifi og kun når den oplader. 50/50Mbps fiberforbindelse er en dejlig ting 🙂

    Gælder til 5 enheder, hvis jeg husker rigtigt, så konen bruger det også uden meromkostninger.

    Men bruger man ikke MS Office 365, ja så lyder det da som en glimrende mulighed. Google Photos er nu en af de efterhånden utallige Google bloatware apps, jeg fryser i Titanium. Som producenterne skruer ned for den slags skruer Google op, hvilket er en trist udvikling og en af de bedste grunde til at roote telefonen.

    Nå, jeg må også hellere komme i gang med de der 4k optagelser, så jeg kan få det fyldt bare lidt op til den dag jeg får et 4k TV.

      1. Nej, det ligger nogle år ude i fremtiden med en Playstation der kan bruge det, og kanaler der sender i det, men man kan jo kun optage video af ens børns barndom, mens de rent faktisk stadig er børn, og så se det om nogle år. Jeg har ikke en jordisk chance for at fylde det bare en lille smule op ellers. 😛

Skriv kommentar
account_circle
email