Samsung Gear S – nyt smartwatch med 3G, WIFI og GPS

thumb samsung-gear-s

Samsung har lanceret et smartwatch med mulighed for SIM-kort. Se den danske pris her.

Samsung har præsenteret deres næste skud på stammen af smarte ure, og synes du at Galaxy gear 2 havde mange muligheder vil du elske Samsung Gear S.

Samsung Gear S giver nemlig mulighed for isætning af SIM-kort, hvilket betyder at du har 3G hvor som helst via Gear S. Dette betyder også at du ikke behøver at parre uret med en smartphone hvis du f.eks vil modtage et indgående opkald eller sende SMS`er via et lille tastatur på skærmen eller via S-Voice.

 – Nyt patent viser Samsungs bøjelige skærm

Da der er indbygget GPS kan du også blive navigeret rundt i byen via Gear S.

Gear S har iøvrigt også WIFI.

Den buede skærm er en 2″ Super Amoled skærm med en opløsning på 360 x 480 pixels, og en 1 GHz dualcore processor, samt 512 MB RAM.

Der er 4 GB intern hukommelse (ingen mulighed for micro SD-kort), og batteriet er på 300 mAh.

 – Infografik fra Samsung: derfor er Super Amoled bedre end LCD

Af sensorer er der rigeligt og gear S har både accelerometer, gyroskop, kompas, pulsmåler, UV, samt barometer.

Uret er IP67 klassificeret hvilket betyder at det godt kan tåle en skylle regn eller støv.

Samsung Gear S kan købes i Danmark fra oktober til en vejledende udsalgspris på 2995 kroner.

 – Samsung opkøber SmartThings

Vi ved på nuværende tidspunkt ikke om Gear S kun fungerer sammen med udvalgte Samsung produkter, eller om andre producenters brugere også kan få glæde af det kommende smartwatch, men vi har taget kontakt til samsung og opdaterer artiklen når vi ved mere.

Husk:

Du kan følge os på Google + ellerFacebook for at blive holdt opdateret eller du kan se vores videoer på Youtube og billeder på Pinterest.

Mangler du hjælp kan du benytte vores forum og du kan hente vores app via Google Play. 

Herunder ses den hvide variant af Gear S. 

samsung-gear-s-hvid

(4) kommentarer
  1. men jeg sys at det er ved at tage overhånd da jeg var barn have i ikke en gang en mobiltelefon og nu kan i snakk med uret jeg må vær gammel

Skriv kommentar
account_circle
email