Samsung Galaxy Tab S dansk pris og specs

thumb samsung-galaxy-tab-s

Samsung har lanceret deres nye Super Amoled tablet, Galaxy Tab S.

Samsung har ved et event i går lanceret Galaxy Tab S, der består af to tablets med skærme på henholdsvis 8.4″ og 10.5″.

Dette er første gang i længere tid at Samsung bruger Super Amoled-skærm teknologien på deres tablets, og nogle af jer har måske en Samsung Galaxy Tab 7.7 liggende (den har Super Amoled Plus), og der er ingen tvivl om at farverne på Super Amoled overgår farverne på f.eks IPS LCD (hvis man altså er til stærke farver).

Herunder kan du se hvordan Super Amoled på Galaxy S5 klarer sig imod andre teknologier.

Begge de to nye tablets er tynde, og med en tykkelse på kun 6.6 mm er de lige i hælene på Sony Xperia Z2 tablet der har en tykkelse på 6.4 mm.

Ganske som førnævnte Galaxy Tab 7.7 vil det være muligt at (hvis der er et SIM-kort smidt i) at foretage opkald og sende og modtage SMS´er fra Galaxy Tab S.

Tab S gør det let at multitaske. Du kan browse, se en video, dele filer og ringe på én og samme tid, uden at du skal bekymre dig om at lukke den app, som du arbejder i. Med fingeraftryksscanneren kan du og alle i familien sikkert logge på og få direkte adgang til personligt indhold med individuelle brugerprofiler. Hvis familiens børn skal bruge tabletten, gøres det i ’Kids Mode’, en indstilling, som indeholder sjove apps og andet tidsfordriv målrettet børnene, og som giver dig fuld kontrol over hvilket indhold, de mindste får adgang til. Du kan også ringe og modtage opkald fra din telefon direkte via Tab S, uanset om du har din telefon med dig eller ej.

Via en ny funktion der kaldes “Sidesync” er det ydermere muligt at få SMS`er videresendt fra din samsung smartphone i skuffen til Galaxy S, ganske som vi kender det fra Sony Xperia Link.

Til dig der går op i sikkerhed vil der være fingeraftryks-scanner at finde også, som du måske kender fra Samsung Galaxy S5.

Galaxy Tab S kan erhverves i de danske butikker fra den 4. juli i farverne hvid, bronze og titanium.

Vejledende udsalgspriser:

Galaxy Tab S 10.5 4G – 4.799 kr.
Galaxy Tab S 10.5 Wifi – 3.999 kr.

Galaxy Tab S 8.4 4G – 3.999 kr.
Galaxy Tab S 8.4 Wifi – 3.099 kr.

Galaxy Tab S 8.4 specs:

  • Exynos 5 Octa (1.9 GHz quadcore processor + 1.3 GHz quadcore processor).
  • (8.4″ Super Amoled skærm med en opløsning på 2560 x 1600 pixels.
  • Android Kitkat
  • LTE/WIFI/GLONASS/GPS/NFC/Bluetooth.
  • 4.900 mAh batteri.
  • Vægt: 298 gram.
  • 3 GB RAM.
  • 16/32 GB intern hukommelse med understøttelse af micro SD kort op til 128 GB.

Galaxy Tab S 10.5 specs:

  • Exynos 5 Octa (1.9 GHz quadcore processor + 1.3 GHz quadcore processor).
  • (10.5″ Super Amoled skærm med en opløsning på 2560 x 1600 pixels.
  • Android Kitkat
  • LTE/WIFI/GLONASS/GPS/NFC/Bluetooth.
  • 7.900 mAh batteri.
  • Vægt: 467 gram.
  • 3 GB RAM.
  • 16/32 GB intern hukommelse med understøttelse af micro SD kort op til 128 GB.

Kilde

(3) kommentarer
Skriv kommentar
account_circle
email