Rejs Nemt – ny gratis app til dig der bruger Rejsekortet

thumb rejs-nemt-android

Atter en Rejsekorts-applikation har set dagens lys, men denne gang er der taler om en officiel Rejsekorts-app. 

Rejs Nemt er navnet på en ny officiel Android app der skal gøre livet lettere for dig der bruger Rejsekortet.

Via Rejs Nemt applikationen kan du bla. blive mindet om at tjekke dit Rejsekort ud inden du stiger af bussen, se driftsmeddelser fra Rejsekort A/S, tjekke dine tidligere rejser, samt se din nuværende saldo.

Det er ligeledes muligt at få oplyst din egen personlige pris for rejsen inden afgang og er der rabatter vil du også få oplysninger om disse.

Du kan hente Rejs Nemt via Google Play.

Rejs Nemt er udviklet af firmaet NewDanishDesigns, og på deres hjemmeside skriver de at Rejs Nemt er en officiel Rejsekorts-app, og Rejsekort A/S, der som bekendt står bag det udskældte Rejsekort, har støttet udviklingen af Rejs Nemt økonomisk.

Rejs Nemt står dog nævnt som en selvstændig app og har som sådan ikke noget at gøre med Rejsekortet, så selvom der er tale om en officiel app er dette altså ikke “Rejsekort-appèn”.

Ikke noget nyt at kunne tjekke ud

En af de funktioner der er mest spændende for brugere af Rejsekortet må nok være at man via app`en kan få en notifikation om man skal huske at tjekke sit Rejsekort ud inden man stiger af f.eks bussen.

Denne funktion er dog ikke ny og den danske app, Tjek-ud, der senere blev lavet om til Check ud reminder, tilbød allerede for snart 3 år siden at give danskerne en påmindelse om at tjekke deres Rejsekort ud. 


Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier samt de bedste tips og tricks direkte på din væg – KLIK HER


Check ud reminder kan dog ikke tilbyde de ekstra muligheder som Rejs Nemt kan, og i og med at prisen for Check ud reminder er 7 kroner, og Rejs Nemt er gratis at downloade, ville sidstnævnte nok være værd at tjekke ud hvis du bruger Rejsekortet til dagligt.

En anden dansk app der er designet til at vække dig når du bruger offentlig transport, og som derfor også kan bruges til at påminde dig om at tjekke dit rejsekort ud, er TravAlarm til Android.

Tip: Her kan du læse mere nyt om danske apps og spil og er du ny i Android finder du her Danmarks største samling af tips og tricks til Android.

Er du mere til videoer kan du med fordel hoppe over på vores Youtube-kanal.

(3) kommentarer
Skriv kommentar
account_circle
email