Den danske filmbranche er ude efter Popcorn Time brugere

thumb popcorn-time

Nu er der endnu en grund til at droppe den ulovlige piratfilmtjeneste Popcorn Time.

Der findes masser af gode streamingtjenester efterhånden, og de kan alle benyttes på både smartphone, tablet, og PC, og det til en overskuelig pris (hvis i spørger mig…men hvem gør det).

F.eks kan du helt lovligt købe et abonnement til Netflix og du kan herefter (også helt lovligt) vælge at se amerikansk Netflix på din Android eller du kan se både amerikansk og canadisk Netflix på din PC, og derved få adgang til et kæmpe sortiment af serier og film for under 100 DKK om måneden.

 – Chromecast ejer? Få gratis Viaplay i 3 måneder

Dette er åbenbart ikke nok, da piratfilmtjenester som f.eks Popcorn Time, der tilbyder både streaming og download af nye serier og film, og det med danske undertekster (i mange tilfælde) for øjeblikket stormer frem, og det til trods for at tjenester som disse er ulovlige.

For at være helt korrekt er det ulovligt og en krænkelse af ophavsretten, og det hvad enten der er tale om film eller musik, at downloade, kopiere eller streame indhold fra en tjeneste hvor rettighedshaveren ikke har givet sin tilladelse til dette.

Det betyder at det er ulovligt at streame eller downloade film fra Popcorn Time.

Den danske filmbranche er i knibe

Grundet overstående mister den danske filmbranche mange penge og filmproducent Ronnie Fridthjof (manden bag “Blå mænd” og “Alle for èn”) udtaler til B.T at hvis ikke den danske filmbranche får hjælp vil den dø.

Politikerne og politiet må simpelthen hjælpe os med at stoppe de mange ulovlige downloads, der nu er blevet endnu mere ekstremt med Popcorn Time, hvor brugerne kan streame alt fra samme sted .

Popcorn Time tager download skridtet videre, de forstår at lave det enkelt, så alle kan bruge det. Men det er ulovligt, og underminerer hele filmbranchen. Det er sådan set nøjagtigt det samme som, hvis du gik ind i Bilka og tog varer ned af hylden uden at betale for dem. Men hverken politiet eller politikerne gør noget ved det. Det er som om de lever i en anden tid.

Derfor vil Ronnie Fridthof, sammen med Zentropa og resten af den danske filmbranche hyre private advokater der skal uddele bøder til brugere af f.eks Popcorn Time.

Læs også:  Gmail vil i fremtiden understøtte Outlook og Yahoo

 – Hvilken musikstreamingtjeneste skal jeg vælge?

Anders Kjærhauge, jurist hos Zentropa, siger om størrelsen af bøderne at han forestiller sig at bøderne skal være i samme størrelsesorden som en parkeringsbøde, altså et sted imellem 1.500 og 2.000 kroner.

Vi vil ikke uddele kæmpe bøder som vi blandt andet har gjort i Tyskland, hvor vi skrev bøder ud på 1200 euro til enkelte brugere, hvilket rundt regnet svarer til omkring 10.000 kroner. 

Ronnie Fridthof er enig og udtaler:

Vi skal ikke komme efter 16-årige drenge med store sagsanlæg, men brugerne af de ulovlige tjenester skal have et pænt rap over fingrene på et beløb, der i første omgang ligger mellem 1000-2000 kroner. Og så skal vi fortælle brugerne, at det er ulovligt, og at de er med til at tage livet af dem der producerer det de sidder og ser, nemlig de danske film og den branche, der producerer dem.

Det kan simpelthen ikke betale sig at gå efter folkene bag Popcorn Time eller andre bagmænd, for der dukker bare en ny op i løbet af nul komma fem. Selvfølgelig ville det være fedt, hvis amerikanerne kunne lukke dem, men det handler om, at overbevise brugerne om, at de gør noget ulovligt, og at der er helt lovlige tjenester. De er bare ikke gratis, men det koster mange penge at producere film, og det skal brugerne selvfølgelig betale for. Ligesom de betaler for alt muligt andet, de køber i et supermarked

De danske politikere har sagt nej til en brevmodel hvor brugere af f.eks Popcorn Time bliver advaret om at de bruger en ulovlig tjeneste, og derfor føler de sig tvunget til selv at hyre advokater der kan registrere brugerne og sende bøder til dem.

Læs også:  Pinterest er klar som gratis Android app

Husk at følge os på Facebook eller Twitter for at blive holdt opdateret.

(9) kommentarer
    1. Hash er faktisk kun ulovligt hvis du sælger eller ryger det mener jeg der er et eller andet om. Noget med at det i teorien ikke er ulovligt at have på sig, men så snart du tager det op i hænderne så er det ulovligt. Ved ikke om loven er lavet om men skrev en afhandling om det for 20 år siden kan ikke helt præcist huske loven. Men det er jo lidt det samme som popcorn time. Tjenesten er i sig selv ikke ulovligt men den er ulovlig at bruge. Jeg er helt enig med dig i at de ikke skal gå efter den enkelte forbruger.

  1. HØY du skriver et sted
    (hvis i spørger mig…men hvem gør det) 😛
    Så svarer jeg, Det gør jeg.
    Hvad er en overskuelig pris ?? 😉

    1. Hahaha jamen tak @Buch, dejligt at blive spurgt 😀 jeg synes som @berador at det er dyrt at give 49 kroner for en film man lejer, men jeg synes ikke at det er dyrt at give 90 kroner for Netflix, der er verdens største tjeneste af sin slags. Via Hola eller tunnel bear kan du så lovligt se alle film og serier på det amerikanske, Canada og UK Netflix, og der er engelsk undertekster på.. Så det er jo et kæmpe udvalg af film.

  2. ja deres overpriser på film har ikke noget med det at gøre. Fordi folk vil jo ikke heller steam en film lovligt til 20 kr. men nå man tager 39 for lej eller køb til 149 så tager folk den gratis. (blockbuster.dk)

  3. Hvis jeg har forstået det rigtigt så bruger det en ukrypteret torrent klient lige som vuze og så er det nemt at høste ip adresser.
    Men om det holder i retten er en anden sag

    1. Jeps, præcis som Vuze og det må (jeg er ikke alt for meget inde i det her emne) være grunden til at det kan lade sig gøre at høste IP adresser. Det kan jo feks ikke lade sig gøre ved de tjenester, der ofte imod betaling, tilbyder fuldstændig anonymitet.

Skriv kommentar
account_circle
email