Parrot Bebop Drone kommer til Danmark – se pris og video

thumb parrot-bebop-drone

Nu kan du flyve rundt og optage film med Parrot Bebop Drone i Danmark. 

Parrot lancerer Bebop Drone på det danske marked, hvilket betyder at du snart kan flyve rundt i det danske landskab og optage videoer af familien i skoven, eller snappe et billede af jeres hus fra oven.

Parrot Bebop Drone har et 14 MP fuld HD kamera (1080 x 1920), er stabiliseret på tre aksler, og kan optage videoer i høj kvalitet i et felt på 180 grader. 

Via en app til din Android smartphone og tablet (virker også sammen med iOS og Windows) kan du styre Parrot Bebop Drone imens den er i luften, og frontkameraet streamer billeder fra flyvningen direkte ned til din mobil. Kameraet kan også styres via mobilen og for at billederne/videoerne ikke bliver alt for rystede at se på, har Parrot Bebop Drone bla. fire støddæmpere der afbøder rystelser, algoritmer der via en treakslet billedstabillisering sørger for at kameravinklen er stabil uanset dronens hældning eller turbulens.

Parrot Bebop Drone har 8 GB flash hukommelse.

parrot-bebop

Parrot Bebop Drone, hvordan?

Dronen vejer kun 390 gram uden skrog og 410 gram med skrog, og er udstyret med 4 WIFI-antenner der kan håndtere 2.4 GHz og 5 GHz frekvenser i MIMO-format.

Du kan selv vælge den ønskede frekvens og har du en stabil forbindelse kan dronen styres helt op til 250 meter væk fra hvor du står.

 – Parrot RNB6 – infotainment til bilen med understøttelse af Android Auto og Apple CarPlay

Ønsker du en større rækkevidde kan du tilkøbe Bebop Drone Skycontroller der giver et forstærket WIFI-signal (se den anden video sidst i artiklen) og nu kan rækkevidden udvides fra 250 meter til 2000 meter (2 km).

Læs også:  Google Glasses forbudt i biografer

Fremhævede specs:

         Et Mother board på en magnesiumplade, der agerer som elektromagnetisk skjold og varmeapparat

         Et treaklset accelerometer

         Et treaklset gyroskop

         Et treaklset magnetometer

         Ultralyd-sensor, som analyserer flyvehøjden op til fem meter og komplementeres af en tryksensor i samme højde

         Vertikalt stabiliseringskamera, der tager et billede af jorden hvert 16. millisekund og sammenligner det med det forrige for at fastlægge farten på Bebop Drone

         GNSS-chipsæt (global navigation satellite system), der forbinder GPS og GLONASS-data og hjælper med at stabilisere dronen, når den flyver højt

         Fire tre-vingede propeller i polykarbonat med hurtig demontering og en nødafbryder, hvis dronen kommer i kontakt med objekter under flyvning

         Glasfiberforstærket (15%) ABS-konstruktion

         Fire børstefri motorer med høj ydeevne (tre faser og seks par poler)

         Et aftageligt skrog i EPP, som beskytter propellerne mod potentielle stød – kan også fjernes for at mindske vindmodstanden

Når du køber en Parrot Bebop Drone kan du gratis installere “Freeflight 3.0” applikationen på din mobil og tablet, og det er via denne app at du styrer din drone når den er i luften.

Når man trykker på ‘takeoff’-knappen, starter Parrot Bebop Dronen sine motorer, letter, stabiliserer sig og afventer pilotens instruktioner. Den venstre tommelfinger aktiverer et virtuelt joystik, som gør det muligt at kontrollere dronens flyvehøjde, rotation og bevægelser ved at tilte smartphonen eller tabletten for at markere retningen: fremad, tilbage, venstre, højre. Med højre tommelfinger styrer man frontkameraets hældningsgrad under flyvningen. Hvis man får behov for det, kan man trykke på ‘Return Home’-knappen, og Bebop Drone returnerer til sit startsted guidet af GPS. Når man trykker på ‘landing’-knappen, lander Parrot Bebop Drone problemfrit. 

unnamed

Bebop Drone dansk pris og tilgængelighed

Læs også:  AOC lancerer to nye Android monitors

Parrot Bebop Drone og Sky controlleren kan købes hos Expert, Skypilot.dk, Holte Modelhobby, og NemoWare.dk, og dronen kan erhverves i farverne blå, rød, og gul.

Parrot Bebop Drone har en vejledende udsalgspris på 4065 kroner (inkl. 2 batterier), og Sky Controlleren en vejldende pris på 7300 kroner (inkl. 3 batterier).

 Parrot Bebop Drone

Sky controller

(3) kommentarer
  1. Det må da være alle tiders legetøj for store drenge, Ik. og møj irriterende hvis pengekassen er tom efter Jule og Nytårshaløj.

Skriv kommentar
account_circle
email