Microsoft Office (Word, Excel, Powerpoint) til Android er nu klar i den endelige version

thumb microsoft-office-android

Office til Android er klar til download.

Er du bruger af Microsoft Office på din PC vil det glæde dig at høre at Office er klar i den færdige udgave til din Android smartphone og tablet.

Det betyder at du fra i dag kan nyde både Word, Excel og Powerpoint direkte på din smartphone og det uden at miste nogle af de funktioner du er vant til og kender fra Office til Windows.

Microsoft Office, der består af de tre førnævnte apps, er de sidste 5 uger blevet pudset færdigt efter at brugerne har givet feedback tilbage til Microsoft og preview version af Office er afprøvet i mere end 83 lande og på mere end 1900 forskellige Android produkter, og den endelige version er altså klar nu via Google Play.

Du kan hente Word til Android her, Excel her, og Powerpoint her

Sony´s seneste tablet, Sony Xperia Z4 Tablet, som ses på billedet øverst her i artiklen (da jeg bruger Bluetooth tastaturet til Xperia Z4 Tablet kan jeg skrive artikler til AppsAndroid.dk direkte i Word ganske som sad jeg ved en PC, så er du journalist eller lignende eller lever af at skrive, så kan det anbefales at tage et kig på Xperia Z4 Tablet og Bluetooth tastaturet), er et af de produkter der kommer med Office preinstalleret fra start da Sony og Microsoft har indgået et partnerskab om dette, ligesom at Microsoft også har indgået aftaler med producenter som Samsung og HTC.

Dette betyder at Office vil være tilgængelig på mange af de produkter vi kommer til at se i femtiden. 

Office har indbygget integrering med online skytjenester som f.eks Google Drev, Box, og Dropbox, og det er hurtigt at hente et dokument fra f.eks Dropbox og åbne det i Word for at redigere og gemme det.

Bruger du Powerpoint kan du vise præsentationer trådløst fra din smartphone eller tablet til skærmen i mødelokalet og du kan tegne og skrive direkte på skærmen af din smartphone og dette vil blive vist i præsentationen, der iøvrigt har de samme animationer som du kender fra Powerpoint på din PC.

Du kan her læse mere nyt om udenlandske apps og her om dansk-udviklede Android apps og spil.

Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier og de bedste tips og tricks direkte på din væg – TRYK HER 

Skriv kommentar
account_circle
email