LG G2 får Android 4.4 KitKat i Q1 2014 i Danmark

LG har officielt bekræftet udrulningen af Android 4.4 KitKat til LG G2 i Norden i løbet af første kvartal i 2014.

LG G2 er et af de mest spændende produkter vi har testet, og da vi anmeldte LG G2, kaldte vi den for den bedste smartphone vi har haft i hånden.

Nu er månederne så gået, og imens at produkter som Sony Xperia Z1 og Samsung Galaxy Note 3 (der endda er nyere) løbende har modtaget opdateringer siden salgsstarten for at rette fejl, har LG G2 ikke set skyggen af en opdatering endnu.

LG har før fået meget kritik for netop ikke at være hurtige på aftrækkeren når det kommer til opdateringer, og flere af de spørgsmål vi her på redaktionen har modtaget via mail angående LG G2, stiller skarpt på præcis dette punkt (om LG vil holde den opdateret).

Nu har LG så officielt meldt ud hvornår de regner med at rulle Android 4.4 Kitkat ud til LG G2 (den kører pt Android 4.2.2), og det virker umiddelbart som om at den vil blive opdateret direkte til Android 4.4 fra Android 4.2.2.

Udrulningen vil ifølge LG starte i løbet af de første 3 måneder af 2014 her i Norden, og selvom der er et lille stykke tid til endnu er det rart at vide hvad vi har at gøre med.

Herunder udmeldingen og disclaimeren (som vi skal trykke også):

LG Electronics vil udrulle KitKat OS opdateringen til LG G2 begyndende fra udgangen af Q1 2014 i Norden. Yderligere detaljer følger så snart disse er tilgængelige. Yderligere udmeldinger omkring KitKat OS tilgængelighed til øvrige LG mobilenheder vil blive meldt ud på et senere tidspunkt. 

Disclaimer:

Læs også:  LG G2 - vil du teste LG G2, samt nye videoer

(DISCLAIMER: THIS ANNOUNCEMENT IS FOR INFORMATION PURPOSE ONLY AND IS NOT A COMMITMENT OR AN OBLIGATION TO PROVIDE ANY PRODUCT, PRODUCT FEATURE, SOFTWARE UPGRADE OR FUNCTIONALITY. AT ITS SOLE DISCRETION, LG MAY DISCONTINUE THE KITKAT OS UPGRADE PLAN WITHOUT PRIOR NOTIFICATION IN ORDER TO PRESERVE THE BEST USER ENVIRONMENT FOR LG SMARTPHONE USERS.)

Kilde: LG

(11) kommentarer
  1. Er så glad for min g2 og synes den kører fint som den gør nu så jeg sidder ikke op og venter på at den blive opdateret 😛

  2. Det er den eneste grund til at jeg ikke købte G2 for det er ellers en fed mobil men jeg vil altså have de opdateringer så jeg hopper på nexus 5 i stedet for

Skriv kommentar
account_circle
email