Jecopix TabOne Android tablets – hvad siger brugerne?

De billige tablets fra Jecopix, TabOne1 og TabOne2, er nået ud til nogle af brugerne.

Jeg tror ikke at jeg i den tid AppsAndroid.dk har eksisteret har modtaget så mange mails angående ægtheden af et produkt, som da Jecopix annoncerede deres to billige TabOne1 og TabOne2.

Derfor tænkte jeg at vi skulle have en artikel med billeder fra brugernes TabOne tablets, samt udtalelser om hvad de synes om produktet. Både så vi kan afvise at de ikke eksisterer, samt at vi kan høre om de kan bruges. Har du et billede eller en kommentar der skal med så smid mig en mail.

Som i kan læse i den første artikel havde jeg kontakt til Jecopix som sagde at det var muligt at låne et testeksamplar. Jeg har ikke hørt fra dem siden, men regner med at jeg modtager en på et tidspunkt.

Læs også: Brugerne til Jecopix: Kundeservice er vigtigt.

Indtil videre tak til Peter Meyer (som har sendt billederne), Acidman, og Kim.Raadahl.

Acidman skriver om sin TabOne2:

“Selv om jeg synes jeg har haft realistiske forventninger til denne tablet (TabOne2) – og ikke har haft en forventning om at det skulle være den ultimative tablet (og vel dermed på højde med de bedste på markedet), som der ligges op til i databladet på Jecopix hjemmeside, så må jeg sige jeg er skuffet.Designet på tablet er meget fin om end materialerne ikke just oser af kvalitet – men det er ok.

Tabletten har hardware-touch-knapper, hvilket indikerer at det er et gammelt design, som ikke er tiltænkt ICS, men det er jo heller ikke et egentligt problem. Brugeroplevelsen er der hvor det går galt! Android 4.0 er tydeligvis ikke tilpasset hardwaren og det mærkes alt for tydeligt. Menuerne hakker meget – så meget at de tiltænkte flow i menuskift fuldstændig ødelægges. Det gælder i særdeleshed også Android browseren, som er et decideret irritationsmoment. Flash-afvikling virker dog nogenlunde.

Da enheden ikke er tilpasset til Android 4.0 er nogle af de mest populære apps ikke tilgængelig på Google Play – Youtube og Google Talk er ikke kompatibel hvilket er decideret uacceptabelt. Youtube har heldigvis en udmærket mobil web-version, som er et plaster på såret.

Download-hastigheden til enheden er meget lav hvilket jeg tror er grundet et dårligt WIFI netværkskort – det ses allerede når man henter apps, men er også en flaskehals når man som jeg nørder lidt med streaming fra NAS etc. Her kan jeg i bedste fald streame i en langt lavere kvalitet end jeg ellers er vant til på min Samsung Galaxy Tab 10.1 og Samsung Galaxy Note.

Billedekvaliteten er af medium kvalitet og den kapacitive touchoplevelse er heller ikke imponerende.Batteritiden lader heller ikke til at være imponerende, men har kun haft testet med den første opladning, så det bliver nok lidt bedre.

De kroner 1.699 er jo som udgangspunkt billigt for en tablet af denne størrelse og med så meget udstyr/features, men efter min mening er den ikke pengene værd og er med til at give Android et dårligt navn”.

Læs også: Jecopix arbejder for at forbedre kundeservice og tilbageleveringer af tablets.

 

Peter Meyer skriver:

“Jeg ville lige informere om at jeg modtog min tabone 2 i går.
Jeg måtte dog konstatere at skærmen ikke virkede, idet jeg ikke kunne andet end få vibrationsfeedback, lys i knapperne ved siden af skærmen og lyd.

Jeg har kontaktet Jecopix og står lige pt standby.Dette er selvfølgelig irriterende, men produktmæssigt virker den holdbar, specielt set i betragtning at det er en “kina-tablet”.

Manualen som fulgte med var mangelfuld, ca. et A4 ark foldet med MEGET få informationer.Holderen er ok, der er dog ikke screen protection med”.

Tryk for at zoome

Tabone1Tabone2

 

Kim.Raadahl skriver:

“Det er ikke en Ipad men synes det køre meget godt, når jeg arbejder med det køre den faktisk ok, skærmen bliver bedre efter lidt brug, men skal lige “slide” den til.

Det jeg oplever som problem pt, er at der ikke kan hentes f.eks. Google maps idet den ikke er lavet til Android 4.x, det oplever jeg på en masse programmer, men det bliver jo nok løst snart. F.eks når jeg ser film, så kører det bare helt perfekt”.

John P skriver:

“Jeg var også godt klar over at det ikke var en Transformer Prime jeg havde købt, men jeg må sige at jeg alligevel regnede med at den kunne klare lidt mere end den kan. Selvom den er meget billig ville jeg ikke igen købe en tablet til den pris. Vi bruger den nu som kalender på køleskabet”.

Hansee skriver:

“Kan ikke forstå i er så negative. Min var godt ikke så fed som jeg havde regnet med, men den leverer det den skal til de penge”.

(16) kommentarer
  1. Lørdag hentede de de pakken, efter 4 dage på posthuset, Så der er da liv…. men stadig ingen respons per email?? Nu må vi se hvad der sker med at få pengene tilbage?

  2. Jeg laver måske en ekstra artikel med jeres oplevelser, regner med at det er okay jeg brugerjeres brugernavn… Har modtaget et par mails om netop levering og kontakt.

  3. Lader ikke til, at Jecopix hverken har styr på logistiken eller vil have tilfredse kunder.
    Jeg bestilte selv en tab one 2, og lavede selv fejlen ved ikke at gå tilbage fra paypal, så jeg fik ingen bekræftigelse, men beløbet tog de med det samme. Jecopix v/ Claus Ovesen, kunne dog ikke sende mig en bekræftigelse, da jeg endelig fik svar på email? Beløb blev i stedet sat tilbage, og jeg lavede så et nyt køb, hvor jeg gjorde som jeg skulle. Fik bekræftigelse med det samme.

    Har brugt paypal i mange år, når jeg har købt fra Amazon og Ebay. Kontaktede dog min bank, med hensyn til at de hævede beløbet med det samme. Beskeden fra banken var, at det må firmaer godt, men at der er kutyme, for at først hæve beløbet, når varen er sendt.

    Når man fik min TabOne2 den 16. marts, leveret på privaten og ikke på mit arbejde, som aftalt via mail med Claus Ovesen. Nå men, nu kom den endelig.
    Fin finish, og imponerende tilbehør, men hardware mæssige levede den ikke op til forventningerne. Jeg er ikke utilfreds med produktet på nogen måde, når man tager prisen i betragtning.
    Men jeg er utilfreds med deres serviceniveau/ support! Forløbet før levering, var ikke godt. Skulle måske, have fulgt min mave fornemmelse, og trukket mig fra købet? Pakkede den forsigtigt ud, og testede den. Hardware og WIFI var ikke god. Og det ville være et irritationsmoment, får min familie og jeg. Derfor pakkede jeg den pænt ned, med al original indpakning, oprette en RMA på hjemmesiden og sendte den retur lørdag den 17. marts. Forsøgt afleveret den 19.og ligget til afhentning siden den 20.? Dags dato ligger den stadig på posthuset og venter på afhentning af Jecopix? Nu har jeg mailet al information til dem på pakken, samt en en kopi af RMAen oprettet på deres hjemmeside.

    Kan ikke anbefale at handle med Jecopix, da de kun er interesseret i salg og ikke i tale med deres kunder/ kundeservice!

  4. hej høy..
    det må du da meget gerne det kunne være lidt spændende og se om de reagerer, men jeg vil bare have mine 1063kr tilbage jeg vil ikke have varer fra et firma jeg ikke kan stole på…
    mvh heidi

  5. Ok.. Skal jeg se om jeg kan komme i kontakt med dem eller er det ligemeget? Det er jo virkelig for dårligt, og måske de reagerer hvis det er en “journalist ” der kontakter dem…

  6. hej igen du er der gået et par dage og lidt til .har skrevet og prøvet at ringe, der bliver ikke svaret tilbage på mail og tlf. har stadig ikke modtaget tabone og den er betalt sidste tirsdag. total dårlig service .du må paypal tage over så jeg håber at få mine penge tilbage 🙁 😥 mvh heidi

  7. @pele : giv den et par dage, og lad mig vide om der er sket noget, ellers vil jeg gerne hjælpe dig med at finde ud af det (tror ikke jeg har bedre muligheder end dig, men måske) 🙂

  8. det er sjovt ,jeg har bestilt en tabone har ikke fået den endnu,pengene er trukket fra paypal i tirsdag og de svare ikke på mine mail er jeg den eneste

    mvh heidi

  9. @ skysmart & silentk & kim8840:
    Det er et faktum at nogle apps allerede er kompatible med ICS, men bare ikke virker på Tabone/Tabone2 – eksempelvis Youtube, Google Talk og Danske mobilbank for at nævne nogle få (testet på Asus Transformer med ICS)

  10. så lykkedes det endeligt at få min tabone2 også. må indrømme jeg er positivt overrasket so far. virker solid, dog lidt tung. men ellers tilfredsstillende responsive, billedkvaliteten er også fin.
    min største anke er at skærmen giver lidt for meget modstand når man køre fingeren over, og modtager rigtig let fedt-fingre. men det er ikke så slemt at man ikke kan leve med det. og så er der hele tablet og android 4 sammensætningen så nogle apps ikke virker. men må formodes at blive bedre som flere og flere tablets får smidt en iskage på.

  11. @Skysmart: tak for input. Sådan er det altid. Der vil altid være nogle der er utilfreds og nogle der er tilfredse…heldigvis da 🙂

  12. Modtog min TabOne2 i går, den fungerer altså fint, har slet ikke haft problemer. Satte den til ladning med det samme, så startede den fint op. Let at bruge, man får meget for pengene, men havde jeg villet have høj kvalitet, havde jeg selvfølgelig ikke købt så billig en Tablet.

    Nogle af programmerne er endnu ikke klar til Android 4, som den kører på, men det løser sig formentlig snart.

  13. Jeg fik min igår og det gik fint med at starte den op ingen problem I det.

    Så kom der et problem med Google Play man ikke kan hente programmer som mobil bank fra Danske Bank og Face book den giv den her besked (( Din enhed er ikke kompatibel med dette emme).

    Hvordan kan den ikke være det når det er Android system mærklig.

    Så kan den kun bruge et vist antal modem til Mobil Bredbånd og jeg ved ikke om de finds I landet.

    Den er hurtig med at starte op og lukke ned men på et tidspunkt ville den har en kode til sim kort det har jeg altså ikke.

    Det er god holder der følger med håber at får lidt mere ud af mit USB Stik.

Skriv kommentar
account_circle
email