emporiaConnect – ny mobil til ældre fra emporia

thumb emporia-connect

En netop lanceret ældremobil fra emporia giver børn til ældre mulighed for at følge med i hvad der sker.

emporiaConnect er navnet på en netop lanceret ældremobil fra emporia (jeps, uden stort “E”) der kan erhverves herhjemme i udvalgte butikker.

For pengene får du en mobil med fokus på brugervenlighed til ældre og hørehæmmede, og via en app til din Android eller iOS mobiltelefon kan du sidde hjemme i sofaen og holde styr på om bedstefar eller bedstemor nu har nok strøm på deres mobil, eller om de husker deres aftaler i kalenderen.

Det kræver at du installerer en gratis app som kan hentes til Android via Google Play på din egen smartphone for derefter at oprette forbindelse med den ældres emporiaConnect mobiltelefon.

 – AppLarm – gratis dansk app vil gøre Danmark mere tryg

emporiaConnect har en 2.8″ TFT skærm, et batteri på 1150 mAh, intern antenne og et 2 MP kamera. Den vejer 110 gram og har desuden Bluetooth 2.1.

Der medfølger et 2 GB hukommelseskort til billeder, og med den indbyggede GPS kan mobilen bruges til at blive navigeret rundt i ukendte områder.

Udover de helt basale funktioner som opkald og sms har emporiaCONNECT en nøje udvalgt række af funktioner, som alle er tilpassede ældre mennesker. Blandt disse funktioner er kamera, billeddeling, kalendersystem, vejrudsigt, hukommelsestræning, påmindelser om f.eks. medicin samt vejledning til faciliteter i nærheden.

emporiaCONNECT har et intelligent opkaldssystem, der kan hjælpe ældre med at få hjælp i nødsituationer. Der kan på telefonen gemmes op til fem forskellige telefonnumre til pårørende, som en efter en vil blive ringet op, indtil den første svarer. Og den intelligente akutfunktion sørger for, at opkaldet ikke blot ender på en telefonsvarer.

Hvis børnene eller børnebørnene gerne vil være sikre på, at familiens ældste har det trygt og godt, kan de følge med på deres smartphones via emporiaME-appen. Fra appen kan de nærmeste f.eks. holde telefonnumrene til nødsituationer opdateret og oprette påmindelser om vigtige begivenheder.

Der er to skærme på emporiaConnect, en udvendig på “låget” og en indeni som du kender det fra f.eks de gamle Nokia klaptelefoner.

Læs også:  Samsung Galaxy S 3 mini er annonceret

Den udvendige skærm giver dig et hurtigt overblik over dine beskeder og hvad klokken er, og den indvendige er en farveskærm på 2.8″. 

Hvor køber jeg emporiaConnect?

Du kan købe ældremobilen i Elgiganten til en vejledende udsalgspris af 999 kroner.

(1) kommentar
Skriv kommentar
account_circle
email