Dropbox blev lige 10 gange bedre (hot)

thumb Dropbox Android opdatering

Er du Dropbox Pro bruger, så får du lige nu 1 TB plads samt nye funktioner i din Dropbox. 

Denne artikel henvender sig primært til de Dropbox-brugere der betaler de omkring 10 dollars om måneden for 100 GB plads i skyen, også kaldet Dropbox Pro brugere, eller til dem der overvejer at opgradere.

I og med at konkurrencen om forbrugerne tager til annoncerede Dropbox på deres blog sidst i august at de ville gøre livet bedre for deres betalende brugere, nærmere betegnet deres Dropbox Pro brugere.

Begynder?: Dropbox lader dig uploade filer og billeder/videoer til skyen og har du installeret Dropbox på f.eks din PC, din tablet, samt din smartphone, vil du kunne tilgå alt indholdet fra alle enheder. Smider du et billede over i din Dropbox på din PC kan du 30 sekunder senere tilgå billedet fra din smartphone.

 – Sony lancerer “My Cloud” app til alle smartphones

Det skete så for mig i går aftes og er du betalende Dropbox-bruger vil du, hvis ikke du allerede har modtaget det, indenfor nærmeste fremtid opdage at du ikke længere har 100 GB plads som du ellers plejer at have til rådighed i din Dropbox…nu har du nemlig 1 TB plads, altså 10 gange så meget plads som før og det til samme pris.

Sammen med masser af plads er der også kommet nye funktioner, og det er nu muligt at tilføje et password til de links du deler med dine venner, samt sætte en holdbarshedsdato på linket også.

 – Google sænker priserne for plads på Google Drev

Du kan nu også kontrollere om modtageren af filer/billeder i dine delte mapper kun kan se billederne eller redigere dem.

En anden rigtig fed funktion er muligheden for at unlinke de enheder du måtte ønske fra din Dropbox, samt slette filerne på enheden.

dropbox-pro

Det betyder at hvis du f.eks får stjålet din PC eller smartphone kan du unlinke den fra din Dropbox så synkroniseringen stopper og alle dine filer og billeder på den pågældende enhed vil blive slettet.

Du kan hente Dropbox gratis via Google Play og du har 5 GB gratis plads fra starten.

Herunder er et udklip af nogle af de enheder der har været tilknyttet min Dropbox. For at unlinke enhederne trykker du bare på “x” i højre side og følger instruktionerne. Dette kan du gøre via browseren.

 

Udklip kopi kopi kopi

(2) kommentarer
Skriv kommentar
account_circle
email