Danske Bank knytter Dankortet til MobilePay

thumb swipp-vs-mobilepay

Dankortet bliver tilknyttet MobilePay og kan allerede bruges i mere end 300 webshops.

Danske Bank styrker sin position når det kommer til det nye sort, nemlig betaling via mobilen, ved at tilknytte Dankortet til MobilePay, og det betyder at du fremover kan handle online i udvalgte webshops og betale med MobilePay.

MobilePay er Danske Banks mobilbetalings-løsning og kan bruges af alle uanset hvilken bank du har, og er du ny i Android kan du læse alt om MobilePay her.

app-mobil-appsandroid

Dankort til MobilePay

Danske Bank er gået sammen med nogle betalingsselskaber, samt 300 webshops indtil videre, og deres betalingsløsning bliver nu forstærket i form af Dankort-tilknytning.

Det skriver Computerworld.dk.

Indtil videre har det kun været muligt at bruge internationale kort som f.eks Mastercard og Visa, og muligheden for at tilknytte Dankortet til MobilePay, vil ihvertfald kun gavne den populære app.

I praksis foregår det således at du kan sidde foran computeren derhjemme og betale for de varer du køber i en af de udvalgte webshops med din smartphone.

Når du har fundet de varer du vil bestille og du hopper til betaling, vil du se et lille MobilePay-ikon som en af betalingsmulighederne.

Så indtaster du dit telefonnummer og du vil herefter modtage en besked på din mobil om købet, og du skal så inden for 5 minutter bekræfte dette.

Det er iøvrigt også muligt snart at bruge MobilePay i Dansk Supermarkeds butikker.

NB: Husk at vi har tilbud på skærmbeskyttelse og panserglas, samt udvalgte hovedtelefoner i vores nye AppsAndroid shop.

Læs også:  App tip - find billige rejser med Momondo
Skriv kommentar
account_circle
email