Click A Taxi

Click A Taxi er en dansk gratis app der hjælper dig med at få fat på………jeps, en taxi.

 Når vi hører om en ny app der er dansk OG gratis, så er vi på. Også denne gang er vi taget en tur i byen med Click A taxi for at tjekke om den overhovedet kan bruges til noget.

Jeg har bedt Niels larsen der er en del af teamet, om at komme med lidt info om Click A Taxi:

“Dækker pt. 75% af Danmark med ét klik og automatisk bestilling.
Alle andre steder får du et direkte nr. til nærmeste taxiselskab.

HER VIRKER CLICK A TAXI

‣ I Danmark
‣ Ved udgangen af 2011 i Skandinavien
‣ I løbet af 2012 i Europa og Nordamerika
 
FUNKTIONER I APP’EN
‣ Bestil en taxi med det samme eller til senere
‣ Særlige ønsker: Ring hurtigt direkte til taxiselskabet
‣ Se hvilket taxiselskab der kommer
‣ Gratis at downloade og gratis at bruge
‣ Understøtter dansk og engelsk”

 

Funktioner og indstillinger:

Ideèn er ret genial. Istedet for at hænge i røret når du skal bruge en taxi, så åbner du en app på din Android mobil og bestiller ved hjælp af et par klik. meningen er at din GPS finder ud af hvor du står, og så er det bare at trykke på “bestil nu” eller “bestil senere”.

Du har mulighed for at vælge om det skal være en station-car eller en regulær taxi-bil. Station-car er til dig der skal have stort bagagerum. Jeg troede første gang jeg brugte den at det var betegnelsen for en minibus, men hvis det er det du ønsker, så er der en “knap” med et direkte nummer til taxicentralen.

Læs også:  Dropbox

Du skal indtaste dit telefon-nummer og efternavn for at kunne benytte servicen. Dette er selvfølgelig for at undgå for meget snyderi eller 40 årige fulde mennesker henne på den Irske der bare ringer for at være teenagere igen.

Brugervenlighed og praksis:

App`en er meget simpelt bygget op, og det er en god ting til en app som Click A Taxi, da det hele jo gerne skulle gå hurtigt. Når du åbner den bliver du mødt af et kort med et sigtekorn og en rund kugle. Den runde kugle er dig, og sigtekornet kan du bruge til at finde din position eller præcise adresse. Lige nede over midten har du tre hovedpunkter:

  • Din afhentningsadresse.
  • Hvilken bil du skal have til at hente dig (almindelig eller stationcar. Til højre for dem er der “specielle ønsker”).
  • Indstillinger (navn og tlf).

Helt nederst har du to store firkantede knapper:

  • Bestil nu.
  • Bestil til senere.

Hvis du skal bruge en taxi inden en time skal du bruge “bestil nu”, hvis du først skal have tømt din halvanden liters Guiness, så er det “bestil til senere”.

Dejligt nemt overblik, og interfacet er pænt med runde hjørner der giver hele looket en “blødhed”. Rigtig godt stykke arbejde.

Som sagt når du åbner app`en finder den din position og så er meningen at du bare skal klikke på “bestil nu”. Det er dog sjældent, hvis overhovedet, at du kan bestille en taxi med et enkelt klik. Når jeg står her i Vejle midtby, så er der en margin på ca. 10 – 20 meter, og det kan faktisk være på den anden side af en bygning. Dette er så ikke Click A taxi`s skyld, men nok mere den indbyggede GPS.

Læs også:  Norton Mobile Utilities

Et par gange har det været helt slemt på en Samsung Galaxy S 2. Med højst ti sekunders mellemrum har jeg skiftet fra Google Maps til Click A taxi. Læg mærke til hvor Vejle sygehus befinder sig i forhold til den blå pil og kugle. Billedet med den blå kugle er fra Click A taxi:

Tryk for at forstørre

Click_A_taxi_GPS_1Click_A_Taxi_GPS_2

Bemærk: På min HTC Desire HD og HTC Desire er der ikke det her problem.

Heldigvis har udviklerne udstyret den med en søgefunktion hvor du kan taste din adresse ind. Her kunne jeg godt bruge autoudførelse. Da jeg tastede “Grønnegade” fik jeg en Grønnegade i Hørsholm. Da kunne det være rart hvis den brugte GPS til at søge i nærheden af hvor man står.

Bemærk at GPS skal være slået til for at kunne bruge app`en som den er ment.

Android-penge Gratis 

Android_market_nyt Click A Taxi Android market 

Eller scan koden med din Android:Click_A_Taxi_Android_app_QR


Konklusion:

Det har hele tiden undret mig at GPS symbolet ikke går igang når den leder efter min position. Det gør det jo i alle andre apps, selv når du bare skal søge på Google og du har den slået til. Ikke at det betyder noget, man er nok bare vant til at se den.

Jeg kunne godt tænke mig at høre om der er andre med en Samsung galaxy S 2 der har overstående problem, for så skal udviklerne have det at vide. Ellers er jeg bare uheldig med min. Det skal selvfølgelig ikke gå ud over min vurdering.

Når du har bestilt en taxi får du et tidsrum i hvilket taxien vil være ved dig inden. Hvordan databasen regner ud hvor lang tid det tager ved jeg ikke, men de to gange jeg har prøvet at bestille en taxi virkede det langtfra ordentligt. To af mine venner jeg har bedt prøve app´en er dog uenige med mig, og de er enige om at tiden passer meget fint så det kan godt svinge lidt afhængig af trafik og lyskryds.

Læs også:  OI file manager

Alt i alt er jeg meget tilfreds. Da vi stadig taler om en af de første versioner kommer der mange forbedringer til. Når den først virker i udlandet bliver det jo helt exeptionelt, og den bliver et must have for alle rejsende. Den kommer selvfølgelig med på det løbende projekt, de 100 bedste gratis Android apps.

Det er ikke alle steder at Click A taxi virker endnu. Her i vejle virkede den ikke de par gange jeg har prøvet, men i Århus gik det uden problemer. Hvis du står et sted hvor det lokale taxiselskab ikke er understøttet kommer der en skærm med et direkte nummer til taxiselskabet….det er sgu service.

Der er ikke understøttelse af APP2SD, dette kunne være rart til dem med ikke så meget hukommelse på deres mobillos.

En fed detalje ville være hvis der var mulighed for at føgle den taxi man står og venter på (update: det er muligt nu).

Jeg har hentet den og jeg beholder den.

Min vurdering: 4/5

Testet version: 1.0.6

 Tryk for at forstørre

Click_A_Taxi_5Click_A_Taxi_Android_app_2

Din vurdering af Click A Taxi:

(4) kommentarer
  1. @mogenslunde : Forstår nemt din reaktion, håber at du en dag kan smile lidt af det. Jeg regner ikke med at det har kostet dig andet end lidt irritation?
    At sende en fuld sødygtig app på markedet er helt umuligt. Så skulle udviklerne have afprøvet den på samtlige Android enheder der eksisterede før de sendte den ud, og det ville stadigvæk ikke være en sikkerhed. Det er derfor at alt feedback er vigtigt. Velkommen til forresten 🙂

  2. Makværk. Prøvede at bruge app’en her til aften midt i Silkeborg (en ret stor by i Danmark) kl. ca. 21:45. Fik besked om at tjenesten var ude af drift, men til gengæld et tlf.nr. i displayet som jeg kunne ringe til og manuelt bestille en taxi. Sidstnævnte højteknologi virkede! Men ca. 5 minutter efter at vi var kommet hjem indløb der så en SMS om at vogn 503 nu var fremme. Hu hej hvor det gå!
    Hvorfor fa’n søsætter man alt det lort inden rammerne er til stede? I princippet vel gennemtænkt, men nok også på et noget højere niveau en det fysiske netværk der skal sørge for at intentionerne bringes ud i livet.

  3. Efter du har bestilt den…
    Jeg havde ellers ikke de store problemer med min HTC Desire HD…prøv at åben app`en, gå ud af den, og åben den igen…det hjælper for nogle (tak TNSFDK).

  4. Hvordan kan man se hvilket taxaselskab der kommer inden man bestiller? Og jeg har også en meget upræcis placering på kortet…

Skriv kommentar
account_circle
email