Hvordan opretter jeg brugerprofiler i Android Lollipop?

thumb brugerprofiler.android-lollipop

Sådan opretter du brugerprofiler i Android Lollipop.

Android 5.0 Lollipop og derover giver bedre sikkerheds-muligheder end de tidligere versioner af Android, og der er f.eks både muligheden for at låse din mobil hvis den kommer væk fra dit smartwatch eller din adresse via Smart Lock.

En anden funktion er muligheden for at oprette brugerprofiler. Dette kan være rigtig nyttigt hvis du har mindre børn der en gang imellem låner din mobil for at spille.

Opretter du en gæsteprofil til f.eks din søn, kan han nemlig ikke tilgå de spil og applikationer som du har købt eller installeret, hvilket betyder at han får en “hel” smartphone for sig selv.

Du kan ydermere kontrollere om gæsteprofilen skal have adgang til opkald, og du kan tilføje både mails, Facebook og Google osv, så gæsten har mulighed for at bruge telefonen normalt.

Det er vigtigt at bemærke at det er dig (ejeren af telefonen) der har fuld kontrol over gæsteprofilerne.

For at oprette en ekstra brugerprofil skal du hoppe ind i dine indstillinger og derefter finde et menupunkt der hedder brugere. Du kan også hive ned i din notifikationsbar og trykke på din egen profil øverst til højre.


Bliv ven med os på Facebook og få vores tophistorier, samt de bedste tips og tricks direkte på din væg – KLIK HER


Sidder du med en Samsung smartphone eller tablet der kører Android Lollipop og du undrer dig over at du ikke kan oprette brugerprofiler, så er det fordi at Samsung af en eller anden grund har fjernet denne mulighed.

Du kan istedet (hvis du kan nøjes med dette) bruge det der hedder privat tilstand og du kan med fordel læse vores guide til privat tilstand på Samsung enheder.

Oplever du problemer kan du smide en kommentar eller bruge Androidernes forum.

Brugerprofiler i Android Lollipop

(2) kommentarer
  1. Du konstaterer at Samsung har fjernet muligheden for brugerprofiler. Som læser af artiklen tænker jeg: Hvorfor har Samsung gjort det? Og efterlyser hermed lidt undersøgende journalistik. Ved samme lejlighed ville et par skarpe spørgsmål om bloatware på telefoner og apps, som ikke kan slettes på Samsungs Smart TV, være godt at få belyst. Venlig hilsen.

    1. Meningen med artiklen er ikke at forklare hvorfor, men hurtigt give svar på et spørgsmål. Dog, siden du sidder og tænker sådan, må der være andre der gør det samme og det har jeg noteret mig til fremtidige artikler. Takker for det.
      Samsung har ikke givet nogen grund iøvrigt.

Skriv kommentar
account_circle
email