Blockbuster – lej film via din smartphone, tablet, Playstation og Smart TV

thumb Blockbuster-Android

Blockbuster genopstår fra de døde som en app fra TDC.

TDC opkøbte i januar 2014 Blockbuster, og i sidste uge genopstod Blockbuster i form af en app fra TDC.

Via Blockbuster app`en kan du leje, købe, samt se film, det kræver blot at du via din computer har tilknyttet et betalingskort via din profil (du kan oprette en profil via mail eller via Facebook) da dette ikke kan lade sig gøre via Blockbuster applikationen.

Som nyt medlem modtager du 3 favoritfilm som du kan begynde at se med det samme.

Vi lejede “Planes 2” og havde glædet os til at streame film i fuld HD, men ak nej…det var 720p, men en af de favoritfilm man får som nyt medlem var derimod i fuld HD (1080p). Der står ikke oplyst om en film er i fuld HD eller ej.

 – Hvordan kan jeg få amerikansk Netflix i Danmark (PC)

Når du har lejet en film har du adgang til den i 48 og du kan se den hvor du vil og lige så mange gange du vil.

Da den nye streamingtjeneste stadig er i beta vil der komme nye funktioner og muligheder til hen ad vejen.

Blockbuster på mobil, Playstation, Chromecast og Smart TV

Blockbuster app`en til Android smartphones og tablets kan hentes via Google Play, og har du en Playstation 3 eller en Playstation 4 kan du under menupunktet “video” snart finde en Blockbuster app, således at du kan streame film du har lejet via Blockbuster på computeren direkte fra din Playstation 3 og 4.

 – PS4 Remote Play på Android – hvordan virker det og hvordan bruger jeg det på min Sony Xperia? (video)

Vores Playstation 4 herhjemme har endnu ikke modtaget en opdatering der tilføjer Blockbuster applikationen, så hvis du ikke kan finde den på din egen Playstation betyder det kun at opdateringen ikke er nået så vidt.

Har du et Smart-TV fra 2012 eller nyere fra Samsung, Sony, LG, Philips, eller Panasonic, så vil du snart have mulighed for at kunne tilgå Blockbuster dèr også.

Der vil ydermere komme understøttelse af Chromecast.

Ikke kun film

TDC vil i løbet af starten af 2015 også begynde at tilbyde serier via Blockbuster og sammen med “Just eat” vil der opstå et koncept der vil gøre dagene med tømmermænd lettere da det bliver muligt at købe sig til både film og fastfood.

Du kan oprette en profil her.

KLIK HER for at blive ven med os på Facebook og få vores tophistorier samt de bedste tips og tricks direkte på din væg

(1) kommentar
Skriv kommentar
account_circle
email