Anmeldelse af LG Optimus 2X

LG Optimus 2X test og specifikationer:

  • 4″ IPS LCD skærm, med en opløsning på 480 X 800 pixels.
  • Dual-core 1GHz ARM Cortex-A9 proccessor.
  • Gorilla glas.
  • 512 MB RAM.
  • 8 GB intern hukommelse.
  • Micro SD-kort slot.
  • GPRS.
  • Bluetooth, WIFI, og WIFI hotspot.
  • Kamera på 8 megapixels.
  • front kamera på 1,3 megapixels.
  • Android 2,2 Froyo (bliver opdateret til Android 2,3 Gingerbread).

 

LG_Optimus_2X_stort_billede

Alle billeder i rammer kan forstørres og trækkes rundt på siden ved at klikke på dem.


Udseende:lg optimus 2x test 1

Da jeg første gang fik LG Optimus 2X i hånden brød jeg mig ikke om den metalplade i ser bagpå her på billedet. Det gør jeg stadigvæk ikke, men den er vokset med mig. Sammen med metallet sidder det 8 megapixel kamera bagpå.

Bagbeklædningen består af hårdt gummi (tror jeg), og det virker meget okay.

På højre side har vi volume op og ned. På venstre side har vi…..intet.

På toppen har vi HDMI indgangen beskyttet med en klap (genialt tænkt LG), samt Jackstikket og tænd/sluk.

På fronten har vi den flotte skærm (se længere nede). Under skærmen er der 4 touch-knapper som har et dejligt kraftigt lys i sig i forhold til andre Android mobilos.

LG Optimus 2X har et metalbånd rundt om sig, og det er faktisk med til at gøre den mere ekslusiv og kvalitetsagtig. Den kan dog ikke måle sig i udseende med PRADA Phone by LG 3,0.

Når du holder den i hånden kan du tydeligt mærke at der er noget gods i den, og efter min mening må en mobiltelefon gerne være så tung at man kan mærke at her har vi et kvalitetsprodukt.

Læs også:  Test af LG G4

Bras eller……..

lg optimus 2x test 3Efter at have lavet en anmeldelse af Samsung Galaxy S 2, er det rart at have noget i hænderne der vejer lidt og føles solidt. Hele telefonen er efter min mening hen af samme byggekvalitet som HTC Desire HD, der er af aluminium, på nær bagbeklædningen.

Når jeg trykker på LG Optimus 2X med mine selvbestaltede mange kræfter, har jeg en fornemmelse af at jeg har en kvalitetsmobil imellem mine hænder. Jeg tror godt at jeg kunne tabe den uden at det gik ud over særlig meget (husk at dette kun er min mening).

Selvom bagbeklædningen ikke er særlig tyk virker den mere holdbar end den der f.eks er på Samsung Galaxy Ace.

Skærmen:

Wow…det var min første tanke da jeg tændte LG Optimus 2X første gang. Skærmen er en af de bedste jeg har set på en Android mobiltelefon. Nu er jeg jo vant til LCD-skærmen på min HTC Desire HD, og hvilken fornøjelse at have en mobiltelefon i hånden man også rent faktisk kan se udendørs. Den er meget lys, og det kan jeg faktisk bedre lide end den mørke skærm der er på Samsung Galaxy S 2, selvom den nok er en anelse bedre udendørs.

Skærmen reagerer ikke altid lige godt tryk, men måske det er en bug den her testmodel har fået.

Se også skærmtesten HTC Desire vs LG Optimus 2X vs Samsung Galaxy S 2.

På billederne nedenunder har alle mobiler en lysstyrke på 50%. Fra venstre (tryk for at forstørre): HTC Desire HD – LG Optimus 2x – Samsung Galaxy S 2 – HTC Desire:

Læs også:  Anmeldelse af PRADA Phone by LG 3,0
lg optimus 2x test ny 1
LG Optimus 2X test ny 3

Browseren:

Browseren er meget ala den typiske Android browser som sidder i Google Nexus S. Som sådan er det jo en udmærket browser, men der er nogle ting der sagtens kunne være blevet gjort bedre. En af tingene er at den ikke zoomer specielt godt ind på billeder og tekst (det bliver ikke tilpasset ordentligt), som browseren på f.eks HTC Incredible S.

Det er nemt at tilføje et bogmærke og bogmærkedelen er udmærket. Det er også nemt at administrere dine åbne vinduer, og du kan have en 8 vinduer åben uden problemer.

Multimedie:lg optimus 2x test 4

Musikafspilleren er ret simpel og det er positivt. Du kan lave lidt om på lyden ved hjælp af en equalizer, og selvom lyden er lidt dåse agtig, så hjælper det at bruge equalizeren. Der er også en medfølgende widget til musikafspilleren.

Film er fedt på den gode skærm, og farverne er naturlige. Videoafspilleren vil dog ikke altid det samme som jeg vil, jeg tænker at det er den her testmodel der måske har et par bugs.

Kameraet tager ikke gode billeder efter min mening. Kameradelen er en af de ting jeg har mindst forstand på, så som jeg før har sagt, så kan jeg nemt tage fejl her. Der er rigtig mange muligheder for indstillinger før du trykker på touchknappen. I forhold til HTC Desire HD er LG Optimus 2X hurtig til at fokusere og få taget det billede som du står og veeeenter på.

Video-optagelserne hakker lidt, og er ikke det bedste jeg har set. Jeg har genstartet LG Optimus 2X, samt lavet et hard reset, bare for at være sikker men ingen forskel.

Læs også:  Anmeldelse af LG Optimus One

Det er nemt at skifte fra kamera til video, og fra kameraet bagpå til frontkameraet…..der heller ikke er værd at nævne.

Jeg har ikke prøvet at have nogle samtaler via frontkameraet, men i forhold til det der sidder i Samsung Galaxy S 2, er det ikke meget værd. Du kan se videoen på Youtube ved at trykke på videoen nederst til venstre. Har du en LG Optimus 2X og mener at den kan tage bedre billeder hører jeg gerne fra dig i kommentarerne:

lg optimus test kamera 1lg optimus test kamera 2

 

Læs anden og sidste del af testen af LG Optimus 2X.

(8) kommentarer
  1. @donfinn: Din mening er så sandelig ligeså god som min, og måske jeg tager helt fejl på det punkt. Derfor er det fedt at i kommenterer hvad i er uenige i, så får læserne lidt flere synspunkter end bare min 🙂

  2. Er meget uenig om det med kameraret ikke er ret godt….har fået så mange fantastiske kommentarer af de billeder jeg har taget med den…super kamera kan jeg kun sige. Sig til hvis du vil have et par stykker tilsendt.

  3. Så skulle den længe ventet opdatering være klar…
    Den skulle fylde en del og rette de fleste fejl! 😆

    1. OK. fedt og tak. Jeg kan desværre ikke skrive det på forsiden fordi jeg kæmper med tiden om at nå den anmeldelse af HTC Sensation 😆 har du et link du kunne smide ud på Facebook til de brugere derude? Hvis ikke du når at læse den her så gør jeg det selv i eftermiddag.

  4. Min LG 2x hakker så slet ikke. Selv når jeg optager i Fuld HD. Men de nyere software versioner til den tillader faktisk afspilning af mkv :P. Selvom at det faktisk ikke er 100% understøttet af hardwaren.

    Men nu er der så også et par småting som LG har glemt at gøre ved O2x før de sendte dem ud og ja det gør dem rigtigt stavåndet. Men efter jeg selv har lagt alle de fixes der er rundt omkring på min så er den ihvertfald blevet noget hurtigere.

Skriv kommentar
account_circle
email