Angry birds

Hvis du leder efter et Android spil der virkelig gør dig afhængig så er det Angry birds. Beta-udgaven af Angry birds er gratis og indeholder 15 baner, og får du først begyndt bliver du ved. Det er uden tvivl et af de bedste og mest populære spil til Android, og prøver du det, så forstår du hvorfor.Update: Den fulde version er nu tilgængelig gratis, og kan hentes via Android market nedenunder.

I Angry birds kommer de slemme grissebasser og stjæler dine æg. Det vil du ikke have, så for at få dem igen, må du skyde birds(fugle) mod forskellige fæstninger. Inde bag murene på disse fæstninger sidder de slemme grise og venter på at du skyder dem, med en stor slangebøsse indeholdende dine fuglevenner. Og ja, det er sjovt. Du skyder ved at trykke på fuglen i slangebøssen og hive den tilbage. Når du slipper din skærm, bliver fuglen slynget hen imod grisene. Angry birds er meget simpelt, men indeholder dog noget sværhed. Jeg må indrømme at det var først efter mange mange spil at jeg fandt ud af, at hvis du trykker på skærmen når de små fugle er i luften, så deler de sig. Det gjorde spillet lidt nemmere. Efterhånden som du kommer ind i spillet, får fuglene forskellige hemmelige våben. Man kommer videre til næste bane ved at have slået alle grisene ihjel. Du kan zoome ind og ud som normalt på en Android(med to fingre), og jeg foretrækker klart at zoome ud. Det giver det bedste overblik. Nå, der er ikke så meget mere at skrive om det, da du bare skal prøve selv. Den fulde udgave kan vi få, når Google åbner for betalingsmarked her i alt for lille Danmark(set med Googles Googles:).

Jeg spillede det på min HTC Desire og grafisk kørte det fint uden hakker.

Hele din skærm kan godt fryse et par sekunder når du går ud af spillet(det er kun sket et par gange), men der kommer vel nok en opdatering der klarer det. God spillelyst. 

Min vurdering: 4/5

Testet version: 1.3.5


Du kan hente den fulde version gratis her :

Android_market_nyt  Angry birds Android market
appbrain_ikon_48  Angry birds Appbrain. com  

Eller scan koden med din mobiltelefon:                                                                                       

Angry_birds_Android_QR_1


                                                                 Klik for større billede   

Angry_birds1
Angry_birds2
Angry_birds3
Angry_birds4

Brugervurdering::

(3) kommentarer
  1. Kan varmt anbefale dette spil, hvis man kan lide drag & destroy spil er dette et hit, det er utroligt underholdene og man bliver lidt afhængigt af det.

    Det virker uden nogen problemer på HTC Incredible s

Skriv kommentar
account_circle
email