Androidernes forum kan nu bruges med Tapatalk

thumb Androidernes forum Tapatalk app

Forummet her på AppsAndroid.dk, Androidernes forum, kan nu bruges via Tapatalk app`en hvor der både er mulighed for at logge ind med din eksisterende bruger og få notifikation når der kommer nye indlæg.

Vores forum her på siden hedder Androidernes forum og indeholder i skrivende stund mere end 11.000 indlæg fordelt på 1300 spørgsmål, så mangler du svar på et spørgsmål har vi en god søgefunktion som du kan finde her, og ellers er du altid mere end velkommen til at logge ind og poste et spørgsmål.

Den trofaste læser har været med da vi for to år siden skiftede over til en responsiv template (det betyder at den skabelon du bruger på PC også virker på mobilen, den tilpasser sig skærmstørrelsen), desværre understøttede Kunena (som er vores forum-udbyder) ikke responsivitet på det tidspunkt.

Derfor var det med stor glæde at vi i november 2013 valgte at skifte template-udbyder, da Kunena også på dette tidspunkt havde fået integreret et responsivt design i deres standard template (en template betyder egentlig bare skabelon), hvilket betyder at Androidernes forum nemt kan bruges via mobilen og din tablet, så du hurtigt kan stille spørgsmål når du er på farten.

Fra i dag bliver det så endnu nemmere da forummet (langt om længe) understøtter Tapatalk, der nok er en af verdens mest populære forum-apps.

Tapatalk kan hentes gratis via Google Play og har du registreret dig som bruger her på siden kan du bruge det samme login i Tapatalk. Du kan logge ind og registrere dig her.

Der findes også en Tapatalk Pro til 16 kroner der tilbyder bedre understøttelse af tablets.

Læs også:  TV 2 Play er klar til download

Foruden understøttelse af Tapatalk er det nu også muligt at skrive private beskeder til hinanden.

For 2 uger siden publicerede vi iøvrigt vores egen app til Android på Google Play, og den kan du selvfølgelig også hente gratis.

Du kan tilgå Androidernes forum her og navnet kommer (hvis du undrer dig over hvorfor det ikke bare hedder “AppsAndroid forum”) fra at hovedsiden bag AppsAndroid.dk og AppsAndroid-bloggen hedder Androiderne.dk.

Tak til Alex Rasmussen der står for det tekniske.

Androidernes forum Tapatalk

(2) kommentarer
Skriv kommentar
account_circle
email