Disse funktioner kommer til Android Wear 5.1

thumb smartwatch-3-android-lollipop-5

Google har afsløret hvilke nye funktioner Android Wear 5.1 vil indeholde.

Har du et Android Wear smartwatch på håndleddet, eller overvejer du at erhverve dig et, så læs med her hvor du får at vide hvad du kan glæde dig til i den kommende Android Wear 5.1 opdatering.

Google har nemlig, via et nyt indlæg på bloggen, afsløret nogle af de nye funktioner og muligheder der snart vil finde vej til dit Android Wear smartwatch.

Den mest eftertragtede funktion (i mine øjne) er Wifi-support til Android Wear (Wifi er allerede til stede i de fleste Android Wear produkter, men vi har indtil videre ikke kunne bruge det til noget), hvilket betyder at du ikke behøver at have forbindelse til din smartphone via Bluetooth, hvis blot dit smartwatch har forbindelse til et Wifi netværk og din smartphone har forbindelse til internettet (uanset hvor den er) kan du stadig modtage notifikationer som normalt. 

Ure som LG G Watch, G Watch R, og Asus Zenwatch har ikke nogen Wifi-antenne indbygget og vil derfor ikke kunne gøre brug af denne mulighed. Ure som Sony Smartwatch 3 og Moto 360, samt Samsung Gear Live har Wifi indbygget.

En anden ny funktion er muligheden for at holde apps aktive så længe du ønsker det, hvilket betyder at skærmen ikke slukker sig selv efter et bestemt antal sekunder. Skærmen vil være i farver når du aktivt kigger på den, men vil herefter gå over i sort/hvid for at spare på batteriet.

Dernæst vil det blive muligt at ryste/dreje dit håndled for at scrolle igennem dine notifikationer og starte de apps du måtte ønske. 

Læs også:  Parrot RNB6 - infotainment til bilen med understøttelse af Android Auto og Apple CarPlay

 

Du kan også tegne smileys direkte på skærmen, hvilket kan være nyttigt hvis du er optaget med andet og ikke kan snakke, men lige vil sende en besked.

Den nye opdatering vil blive rullet ud til alle 7 nuværende Android Wear smartwatches i løbet af de kommende uger, og LG Watch Urbane bliver det første smartwatch der vil modtage Android Wear 5.1. 

Kilde

(3) kommentarer
  1. Som I viser på den midterste animation bliver det nu meget nemmere at starte programmer. Det er i øvrigt alle ure, bortset fra LG G-watch, der allerede har wifi indbygget.

    1. Som det ser ud nu kan man da ikke bruge wifi til noget? Jeg har det samme ur som Høy har på hånden øverst i historien og jeg kan kun oprette forbindelse via Bluetooth. jeg kan ikke finde nogen mulighed for wifi.

    2. Som jeg skriver i artiklen er der faktisk en del (desværre) der ikke har en Wifi antenne indbygget. Smartwatch 3, Moto 360 og Gear Live og det nye LG Urbane har dog alle Wifi antenne.

Skriv kommentar
account_circle
email