YouSee indfører Bland-Selv koncept til mobilen

thumb lpsyv1btllg1h0fpauf6

YouSee blander sig nu i mobilkrigen og indfører nu bland-selv koncept på alle produkter.

Der er ingen tvivl om at større frihed er i centrum når vi vælger hvilken udbyder der skal være vores, og mange af jer har sikkert stiftet bekendskab med begrebet “fri tale”, som flere af de danske teleudbydere efterhånden tilbyder deres kunder.

YouSee lancerer nu bland-selv til mobilen der netop giver større frihed til deres kunder, og det er nu muligt selv at skræddersy alle produkter du måtte have ved YouSee, som f.eks TV og bredbånd, og nu mobilpakken.

Med Bland Selv på mobilen kan man løbende justere blandingsforholdet imellem taletid og data, og er du ved at overskride grænsen for dit dataforbrug kan du bytte mere data for ubrugt taletid.

Mathias Berg, direktør for YouSee, siger om det nye tiltag:

At blande sin egen mobilpakke er unikt i markedet. Normalt skal du købe en dyrere pakke eller betale for overforbrug, hvis du pludselig får brug for mere taletid eller data. Men det behøver du ikke med Bland Selv-konceptet. Her får kunderne en fleksibel pakke uden at betale ekstra.

Som markedet ser ud lige nu, bugner det af abonnementer, hvor adgang til høj datamængde ofte forudsætter, at du køber fri tale. Paradokset er bare, at privatkunder i gennemsnit taler ca. to timer om måneden. Flertallet har slet ikke brug for tale ad libitum. Det hul udfylder vi med Bland Selv-konceptet, hvor du kan få rigeligt med data uden først at skulle betale for fri tale.

Sammen med Bland Selv indeholder pakkerne også 4G, èn lejefilm om måneden, samt fri musik.

Læs også:  LinkedIn opkøber Pulse

Du kan læse hele pressemeddelsen her.

Skriv kommentar
account_circle
email